Chefen ringede til 5-årigs mor: Vi har en overraskelse
Gummigede, gravkøer og venlige entreprenører har været femårige Rasmus’ største lyspunkt gennem et barskt forløb med leukæmi.
En lille, skaldet dreng med sonde og svage ben vakler ud af hoveddøren med sin mor i hånden. Moren har både brækpose og kemopiller i lommen.
Der er kun én ting, der kan motivere den hårdt pressede dreng til at komme ud af sengen, ud af huset og ud i den friske luft. Og det er maskiner. Store, seje maskiner, der kan grave huller og flytte jord.
- Han elsker maskiner. Det er det bedste, han ved. Han elsker det så meget, at han kan bruge timer og atter timer på at kigge på dem og snakke om dem. Og når han kigger på maskiner, lægger han ikke så meget mærke til smerter, fortæller Gitte Bomberg Skytte fra Hovedgård.
Hun er mor til femårige Rasmus, der for to år siden fik konstateret leukæmi. Hele familiens liv blev vendt op og ned. Og for Rasmus betød det, at hans hverdag blev fyldt med kemobehandlinger og sygehusbesøg i stedet for leg og børnehave.
Midt i alt det har 8-10 entreprenører og deres maskiner været et kæmpe lyspunkt.
Jeg havde aldrig troet, at et entreprenørfirma skulle få så stort betydning.
Gitte Bomberg Skytte
Da Rasmus for halvandet år blev udskrevet fra Aarhus Universitetshospital, faldt det sammen med, at entreprenørfirmaet Gedved Entreprenør begyndte på et stort kloakeringsprojekt på Søndervænget i Hovedgård. Byggepladsen var lige over for Rasmus' hus.
Og hver eneste dag siden - undtaget dage brugt på Aarhus Universitetshospital - har Rasmus været ude for at kigge på maskiner og tale med entreprenører sammen med sin mor.
Følger med i det daglige arbejde
I starten var Rasmus så afkræftet, at han kun kunne se på maskinerne fra stuevinduet. Senere kunne han samle kræfter nok til at gå nogle meter over til byggepladen. Nogle gange på løbecykel, nogle gange hvor hans mor bar ham hjem.
- Når vi gik op og ned ad gaden og kiggede på entreprenørarbejdet, var han så optaget af det, at han ikke på samme måde lagde mærke til, at vi gav ham kemo, som skulle rende gennem sonden og ned i maven. Senere i pilleform, siger Gitte Bomberg Skytte.
Nogle gange pakkede hun en madpakke, som de tog med ud til et hul, entreprenørerne havde gravet, for at sidde lidt og beundre hullet, snakke om maskinernes fortræffeligheder og tænke på noget andet end sygdom.
Han har været med på byggepladsen fra dag et, og er total bidt af vores maskiner.
Henrik Kjær, ejer af Gedved Entreprenør
Vink og snak har haft kæmpe betydning
Entreprenørerne lagde hurtigt mærke til den lille, nysgerrige dreng og begyndte at snakke med ham. Vinkede fra førerhuset, når de så ham. Inviterede ham ind på byggepladsen og op i yndlingsmaskinerne.
- Jeg havde aldrig troet, at et entreprenørfirma skulle få så stor betydning.
- Men de gutter på byggepladsen har simpelthen været så søde. De kunne lige så godt have tænkt, at vi stod i vejen midt i deres travle arbejde, men det gjorde de ikke. De rummede ham. Og deres vink og snak har gjort vores hverdag tusind gange nemmere, og det er jeg enormt taknemmelig over, siger Gitte Bromberg Skytte.
Det var en meget rørende gestus.
Gitte Brombær Skytte
Gaven var et sæt arbejdstøj med virksomhedens logo i Rasmus' størrelse.
- Det var en meget rørende gestus. Det var lidt svært for Rasmus at være i al den opmærksomhed, men det er vigtigt for mig at få sagt stort tak. Han er så stolt. Tøjet ligger på natbordet, og så tager han det på, når han skal ud på byggepladsen, siger Gitte Brombær Skytte.
'Knægten fortjener det'
Ejer af entreprenørfirmaet Henrik Kjær fortæller, at Rasmus har fyldt meget i snakken blandt entreprenørerne.
- Når man ved, at han går meget igennem, bekymrer man sig jo lidt om, hvordan det skal gå ham. Og når meget af hans dagligdag går med at holde øje med vores arbejde, får man lyst til at give ham nogle gode oplevelser, siger Henrik Kjær.
Han er også meget imponeret over Rasmus' store viden om maskiner.
- Han har været med på byggepladsen fra dag et, og er total bidt af vores maskiner. Han ved nærmest lige så meget om dem, som vi selv gør efterhånden. Og han har haft kæmpe interesse for vores virksomhed. Så knægten fortjener selvfølgelig et sæt arbejdstøj, så han rigtigt kan være superviser for os, siger Henrik Kjær.
Entreprenørarbejdet i området afsluttes om et par måneder, så til den tid skal Rasmus lidt længere væk for at se på maskiner.
Men til den tid regner familien med, at Rasmus er færdigbehandlet og ude af kemobehandlingen, og håbet er, at han til den tid har en mere stærk krop og kan holde til at komme noget mere i børnehave.
