Rasmus har ADHD - Politianmeldelse ændrede hans liv
Der skulle en politianmeldelse til, før Rasmus M. Jensen fik den rette hjælp til at håndtere sin ADHD-diagnose. Nu har han meldt sig til et forskningsprojekt for at hjælpe andre i samme situation.
Trætrinnene knirker let under de hvide sokker, mens Rasmus Jensen roligt bevæger sig ned til stuen.
I hænderne har en mørkebrun guitar af mærket Crafter. Om lidt vil tonerne af Oasis' "Wonderwall" fylde det store rum.
Det er ikke til at se på 15-årige Rasmus Jensen, at han er én af de to til tre procent af danske skoleelever, der har den psykiske lidelse ADHD.
FAKTA: HVAD ER ADHD?
- ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder.
- Det er en medfødt psykisk lidelse, som blandt andet kommer til udtryk ved koncentrationsbesvær, impulsivitet og hyperaktivitet.
- Betegnelsen ADD (Attention Deficit Disorder) dækker over personer, der har ADHD-symptomer uden hyperaktivtet. Den lidelse kaldes også "stille ADHD".
- Personer med ADHD er overrepræsenteret i kriminalitet og er dårligere uddannede end jævnaldrende.
(Kilde: ADHD-foreningen)
Siden den første dag i børnehaveklassen har hans mor Dorthe Petersen vidst, at hendes søn ikke var som alle de andre skolebørn.
- Rasmus er udfordret med at holde opmærksomhed og organisere sig, forklarer hans mor.
Rasmus Jensen får medicin for sin psykiske lidelse. Det er med til at hjælpe med koncentrationen og hyperaktiviteten.
Når man har svær ADHD konkurrerer lugte, lyde og andrer sanser om opmærksomheden på lige vilkår. Det betyder, at lærerens forklaring fylder det samme som lugten af madpakke. Eller, at chefens instrukser bliver ignoreret til fordel for duften fra kantinen.
Men medicin kan ikke hjælpe med alt.
- Medicinen kan på ingen måde stå alene. Man kan ikke lære de sociale spilleregler gennem medicin, forklarer Dorthe M. Petersen.
Endte på et sidespor
Igennem det meste af sit skoleliv har Rasmus Jensen oplevet nederlag på nederlag.
I oktober 2018 kulminerer nederlagene, efter Rasmus Jensen er endt i dårligt selskab.
- Det skulle gå rigtig galt for mig, før vi fik den retmæssige hjælp, siger han.
Rasmus Jensen bliver politianmeldt det efterår; han ønsker ikke at gå i detaljer om anmeldelsen.
- Der røg mit 9. klasses skoleår. Det faldt bare fuldstændigt sammen, forklarer han.
På de sociale medier spredte rygterne sig som en steppebrand.
I forlængelse af politianmeldelsen fik han tilkendt en kommunal kontaktperson og en psykolog.
- Der begyndte jeg endelig at kunne få en forståelse for det at have ADHD. Det er ligesom blevet bedre, forklarer han og tilføjer:
- Jeg ville ønske, at jeg havde fået den hjælp tidligere. Så var det måske ikke gået galt. Så havde jeg kunne opbygge et bedre selvværd og forståelse for andre mennesker.
Vil hjælpe andre
I dag går Rasmus Jensen i 10. klasse på Tommerup Efterskole.
- Jeg tror aldrig, at jeg har været så glad for det, jeg har opnået. Det har været en forfærdelig vej, men jeg er nået hertil, og jeg har ikke haft det bedre før, forklarer han.
Nu vil han hjælpe andre med at undgå samme oplevelse. Derfor har han meldt sig til et forskningsprojekt, der skal undersøge den såkaldte REHAB-model. Modellen bygger på et tættere samarbejde mellem kommune, psykiatrien samt større indflydelse fra børnene selv.
Forskningsprojektet er en del af Et sundere Syddanmark, hvor du kan være med til at afgøre, om projektet skal have del i præmiesummen på to millioner kroner.
REHAB-modellen skal blandt andet sikre en bedre livskvalitet hos personer med ADHD.
- Det kunne have været anderledes for Rasmus, hvis der var kommet den rette hjælp tidligere. Hvis der var kommet den støtte, så kunne han have været mere intakt som menneske, mener Dorthe M. Petersen.
Derfor håber hun, at REHAB-modellen er løsningen for andre børn med ADHD.
- Jeg er 100 procent sikker på, at det er det, der skal til. Det er selvværd, der er på spil. Og det kan man kun redde ved at forebygge – ikke ved at symptombehandle, når det er gået galt, understreger moren.
SÅDAN STEMMER DU PÅ ADHD-PROJEKET
- I "Et Sundere Syddanmark" er det dig, der er med til at bestemme, hvilke af fem forskningsprojekter der skal have penge.
- Der er én million kroner til vinderen og henholdsvis 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
- Du stemmer på projektet ved at sende en SMS med teksten "Sund 2" til 1999. Det koster almindelig sms-tekst.
- Du kan kun stemme på ét projekt. Afstemningen løber fra 20. september kl. 13 til 2. oktober kl. 19.20.
- Du kan læse om de fire andre forskningsprojekter her.