Forsvarets radarer kan stoppe vindmøllepark i Lillebælt

Forsvarets radarer ved blive forstyrret, hvis en vindmøllepark, som Sønderborg Kommune har planer om, kommer til at ligge i det sydlige Lillebælt. Foto: Middelfart Kommune
Af Morten Urup Skov og Anne Bolding
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I samarbejde med TV 2 Fyn

En planlagt vindmøllepark i det sydlige Lillebælt vil forstyrre Forsvarets radarer i området. Derfor håber modstanderne nu, at hele projektet skrinlægges.

Sønderborg Kommunes planer om en ny havvindmøllepark i det sydlige Lillebælt har mødt massiv modstand på Helnæs.

- Vi håber jo på, at de flytter deres investering og bruger strømmen fra Nordsøen i stedet for, siger Ashton Funck, som er formand for foreningen 'Red Lillebælt'.

Nu kan det vise sig, at redningen kommer fra en uventet kant. Vindmøllerne vil nemlig forstyrre Forsvarets radarer i området. I et høringssvar fra Forsvaret fremgår det blandt andet, at:

”Opførelse af vindmølleparken ved Lillebælt syd vil medføre betydelige gener i forhold til Forsvarets nærliggende radarer.”

Vi har drøftet det med Energistyrelsen, og det er vores vurdering, at det ikke har været årsag til at ændre planer

Erik Lauritzen (S), borgmester, Sønderborg Kommune.

Kan koste trecifret millionbeløb

Dermed skal der foretages såkaldte afværgeforanstaltninger, som gør, at radarerne ikke bliver forstyrret, og det giver modstanderne håb om, at projektet måske skrinlægges.

- Vores forhåbning er, at de afværgeforanstaltninger medfører, at projektet lægges i graven, og man finder en investering et andet sted, siger Ashton Funck.

Forsvaret gør det i samme høringssvar klart, at man ikke vil betale for et nyt radaranlæg:

”Finansiering af analyser, etablering og integration af alle nødvendige afværgeforanstaltninger er Forsvarsministeriet uvedkommende”

Med andre ord er det Sønderborg Kommunes ansvar at betale for, at en eventuel vindmølllepark i Lillebælt ikke kommer til at forstyrre Forsvarets nærliggende radarer.

Ifølge et referat fra et møde mellem Energistyrelsen og Forsvaret i september sidste år kan prisen for nye radarer: "... variere fra cirka 10 millioner kroner til over 100 millioner kroner."

Betydelige gener

Assens' borgmester glæder sig også over, at Forsvaret melder sig på banen i sagen. Han har længe protesteret mod de store havmøller på op til 200 meter i højden, som skal placeres omkring fire kilometer fra den fynske kyst.

- Så er der endnu en part, for hvem det giver betydelige gener, for det gør det også for det smukke og unikke landskab, der er her ved Lillebælt Syd, siger Søren Steen Andersen (V).

Også han håber, at de store omkostninger og gener vil få konsekvenser for projektets udførelse.

- Det må jo give projektholderen en kæmpe usikkerhed. Det er et stort antal millioner, som kan være trecifret, der skal lægges oven i etableringsomkostningerne, siger Søren Steen Andersen og fortsætter:

- Vi har levet med en usikkerhed her i en årrække, og det kan man lige så godt få ryddet ud i med det samme. Der er ingen skam i det.

Sønderborg ændrer ikke planer

Det er Sønderborg Kommune, der via sit forsyningsselskab står bag planerne om vindmølleparken. I dag lyder det fra borgmesteren, at projektet fortsat er i proces.

- Vi har drøftet det med Energistyrelsen, og det er vores vurdering, at det ikke har været årsag til at ændre planer, siger Erik Lauritzen (S), borgmester i Sønderborg Kommune.

Kan de afværgeforanstaltninger, som forsvaret kræver, blive så dyre, at projektet må droppes?

- Vi har ikke nogen præcis angivelse af, hvilke afværgeforanstaltninger, man tænker, er nødvendige, så det er svært at sige, men vores vurdering er, at det kan holdes indenfor budgettet.

Hvis det er 100 eller 150 millioner, kan projektet så stadig bære det?

- Det kan jeg ikke sige, for vi kender ikke de eventuelle krav, der måtte være. Vi kender ikke engang den præcise økonomi i projektet endnu, siger Erik Lauritzen (S).

Mand og kvinde kørte galt, løj og fik otte sigtelser efter flugt fra politiet

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
M
Udgivet

Søndag aften valgte en Mercedes at stikke af fra politiet ved Bolderslev. Da politiet kort efter fandt den blev begge personer fra bilen sigtet for intet mindre end otte lovovertrædelser.

Søndag aften klokken 18:00 opdagede en patruljevogn en Mercedes på tyske nummerplader, som de bad om at holde til siden.

- I stedet gør den det stik modsatte. Den accelererer og stikker af fra patruljen. Det lykkedes for dem at stikke af kortvarigt, og det var der en god grund til, fortæller fungerende vicepolitiinspektør ved UKA Vest Jan Rasmussen

Ikke langt derfra fandt politiet bilen, der var kørt i grøften. Ved køretøjet var en 44-årig kvinde og 45-årig mand. Hvem der var føreren vides ikke, og faktisk forklarede de politiet, at en tredje person fra bilen var stukket af.

- En hundepatrulje var hurtigt på stedet for at finde færten af den person, der skulle være stukket af. Hundene fandt dog ikke færten af endnu en person og vi vurderede, at det var usandsynligt, at der havde været en sådan, fortæller den fungerende vicepolitiinspektør.

Stribe af sigtelser

Manden og kvinden blev begge anholdt og her var det ikke bare én, men otte sigtelser, der kom i spil. De ramte begge personer, da ingen vedkendte sig at have ført bilen.

- Begge blev sigtet for at køre påvirket af spiritus og narkotika, for at have overtrådt vigepligten tre gange, for ikke at efterkomme politiets anvisninger, for at køre uden kørekørt og til sidst for at køre på stjålne nummerplader, fortæller Jan Rasmussen.

Begge anholdte var fra Danmark.

De skal holde juleaften hver for sig, og derfor er en dag som denne ekstra vigtig

Freya og Lisa Lindhart kommer til et særligt julesarrangement, der for dem handler om fællesskabet. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD
Udgivet

Din, min og vores jul er et frivilligt arrangement, hvor familier kan få mad og julegaver med hjem. Men det er ikke derfor, familien Lindhart kommer.

Der skal danses om juletræ. Julemanden sidder i sin store stol. Gaver og julemad i massevis. Juleklip og guirlander.

Det ligner faktisk én stor juleaften, men det hele foregår midt på dagen, før juleaften og i lokalerne på Fængslet.

'Din, min og vores jul' hedder arrangementet, der hvert år uddeler julehjælp til børnefamilier, men som også har fokus på at skabe en hyggelig dag for både store og små.

- Vi har ikke en kæmpe stor familie, og vi sidder egentlig meget alene i julen. Så det er rart at komme ud og føle, man har givet noget til sine børn, siger Lisa Lindhart.

Hun har sine to børn med, og det har været en tradition for dem at deltage siden 2019.

En fast juletradition

Når det bliver den 24. december, tager Freya Lindhart Westergaard hjem til sin far, mens mor Lisa Lindhart holder jul med lillebror derhjemme.

Derfor nyder de, at frivillige har skabt en eftermiddag, hvor de sammen kan julehygge.

- Det er faktisk svært at sætte ord på, hvad det betyder, for det gør så meget. Hvert år laver vi en ansøgning, og så går vi bare og tæller ned til, vi får svar. Det betyder alverden, siger Lisa Lindhart.

Hendes datter på 16 år er glad for, at hun har taget dem med op på Fængslet og skabt en juletradition, der samler dem.

- Jeg havde bare endt med at sidde i min seng, hvis jeg ikke var kommet med i dag, så det er meget hyggeligt og rart, at der er nogle, der vil gøre det her, siger hun.

Hverdagens julemænd

For at kunne holde gang i klippe-klister, bordfodbold og æbleskiver på samme tid, er der brug for mange frivillige. I spidsen for dem står Ole Skovbo Sørensen, der er formand for 'Din, min og vores jul'.

- Det er fantastisk, at vi med en lille ting, vi hver især gør, har kunnet gøre en forskel for en masse mennesker, som måske ikke - af den ene eller anden årsag - havde fået sådan en oplevelse. Det giver en god fornemmelse, og man bliver bare helt høj af at være her, siger han.

Ole Skovbo Sørensen står i spidsen for arrangementet, som bæres af frivillige. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Han kan selv huske, hvor svært det var at vente til juleaften som barn, og derfor er deres julehjælp ikke udelukkende en ekstra håndsrækning økonomisk, det er også gode oplevelser, der kan mindske ventetiden.

- Idéen har været at lave nogle aktiviteter. Nogle af vores børn har også nogle diagnoser, som måske gør, at de har behov for at få noget krudt brændt af, og på de her 1.200 kvadratmeter har vi mulighed for at stille forskellige spil op. Det er bare en del af en god dag, vi prøver at skabe for børnene, siger Ole Skovbo Sørensen.

Han og flere bestyrelsesmedlemmer har dog besluttet at trække sig fra foreningen, og derfor ser det lige nu ikke ud til, at der kommer et arrangement næste år.

- Jeg håber, at nogen griber handsken, og så vil vi som bestyrelse gerne være med til at starte det i gang, siger han.

Gaver i pose og sæk

Efter tre timers hygge kulminerede hele julearrangementet med udleveringen af årets julegaver og julemad.

- Jeg synes faktisk, det er en lille smule overvældende, siger Lisa Lindhart med favnen fuld.

I deres gavesæk lå der noget af det, som står øverst på ønskelisten.

Der lå lidt gaver under juletræet, men de rigtige blev udleveret ved udgangen. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

- De er pakket ind, men jeg kan se, der er noget fra Matas, siger Freya Lindhart Westergaard.

- Matas! Så kan det ikke gå helt galt, tilføjer Lisa Lindhart, der i hemmelighed har sendt datterens ønsker ind.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com