Play

Marianne opdagede snyd til køreprøver - alligevel kalder hun nye regler for "skod"

Kørelærer Marianne Snitgaard anmeldte en tolk for snyd. Alligevel er hun imod myndighedernes forbud. Foto: Alberte Stæhr, tvSyd
Udgivet

Kørelærer Marianne Snitgaard opdagede en dag, at tolken pegede på sit bryst og undrede sig over, hvad det betød.

Hun har selv anmeldt en tolk for snyd.

Alligevel synes Marianne Snitgaard, at det er for galt, at myndighederne nu har forbudt elever med udenlandsk baggrund at have tolk med til køreprøven.

- Man kunne indføre mere kontrol i stedet for at forbyde tolkene. Jeg synes, de nye regler er skod, siger Marianne Snitgaard, der er kørelærer og medejer af Køreskolen Down Town i Esbjerg.

1. januar trådte reglerne i kraft. De betyder, at teoriprøven og den praktiske prøve nu kun kan gennemføres på dansk, engelsk, færøsk, grønlandsk og så også på tysk i de sønderjyske kommuner.

Vi fik en elev fra Grindsted. Han havde dumpet teoriprøven med 24 fejl i en prøve med 25 spørgsmål, og så bestod han med én fejl hos os

Marianne Snitgaard, kørelærer og medejer af Køreskolen Down Town i Esbjerg

Et af argumenterne for at indføre forbuddet mod at bruge tolk ved prøverne har været at komme snyd til livs, men hverken Transportministeriet eller Færdselsstyrelsen, der har ansvaret for prøverne, har afdækket omfanget.

Færdselsstyrelsen skriver dog til tvSyd, at det i flere konkrete tilfælde, har været nødvendigt at afvise eller bortvise tolke, der har hjulpet elever med køreprøven.

Det er omkring ti år siden, at Marianne Snitgaard fik mistanke om, at en arabisk tolk snød.

De havde samarbejdet med ham gennem 20 år, og en dag da eleverne forberedte sig til en teoriprøve, opdagede hun noget mærkeligt.

- Jeg lagde mærke til, at tolken pegede på sit bryst og undrede mig over det, siger hun.

Marianne Snitgaard fortæller, at det viste sig, at eleverne skulle have en mobiltelefon gemt i bh'en eller ved brystet.

- Og så skulle de have en øresnegl siddende dybt inde i øret. Når der blev pustet i røret i den anden ende, betød det, at de skulle svare ja, forklarer hun.

Vietnamesiske Teen Van Tran bestod teoriprøven før jul, men nu risikerer han, at de 25.000 kroner han indtil videre har brugt på at tage kørekort, er spildt, fordi han ikke kan forstå, hvad der bliver sagt til den praktiske prøve uden en tolk. Foto: Helle Eriksen, tvSyd

Nogle af eleverne fortalte hende, at tolken samarbejdede med en køreskole i København. Tolken tog mellem 5000 og 6000 kroner for at hjælpe eleverne og skulle give halvdelen til dem i København, men så var der også garanti for at bestå, fortæller Marianne Snitgaard.

- Jeg kan huske, vi fik en elev fra Grindsted. Han havde dumpet teoriprøven med 24 fejl i en prøve med 25 spørgsmål, og så bestod han med én fejl hos os, fortæller hun som et eksempel på en af dem, der har fået hjælp af tolken.

Hun anmeldte tolken, og ifølge Marianne Snitgaard blev han bandlyst af politiet, der dengang stod for køreprøverne.

Regler kan koste jobbet

1. oktober 2021 overtog Færdselsstyrelsen ansvaret for prøverne, og det er dem, der har indberettet meldingerne om snyd til ministeriet, som altså er baggrunden for de nye regler.

Reglerne har mødt kritik fra flere steder.

De seneste dage har vi her på tvSyd fortalt om flere eksemler på folk, der kommer i klemme på grund af tolkeforbuddet.

Der er vietnamesiske Teen Van Tran fra Ny Nørup, som har brugt 25.000 kroner på køretimer og teoriprøve, og som nu risikerer, at pengene er spildt, fordi han ikke kan dansk eller engelsk.

Khalid Khalil Zeid (th.) fra Sønderborg er selvstændig maler. Han mangler bare at bestå den praktiske prøve for at få sit kørekort, men han kan ikke dansk eller engelsk nok til at forstå, hvad der bliver sagt. Lige nu kører hans kæreste ham rundt til de opgaver, han har som selvstændig maler. Foto: Alberte Stæhr, tvSyd

Der er Khalid Khalil Zeid fra Sønderborg. Han er selvstændig maler og risikerer at måtte lukke sin virksomhed, fordi han ikke taler dansk eller engelsk nok til at bestå den praktiske prøve.

Han bliver lige nu bliver kørt rundt til maleopgaverne af sin kæreste, der er på barsel.

Og så er der virksomheden Danepork i Randbøl, som er afhængig af udenlandsk arbejdskraft, og som frygter, at de ansatte rejser hjem, fordi de ikke kan få kørekort, og der er køreskoler, der risikerer at miste over halvdelen af deres kunder på grund af de nye regler.

På slagteriet Danepork i Randbøl mellem Vejle og Billund har flere end to tredjedele af de ansatte udenlandsk baggrund. Han er træt af, at de nye regler spænder ben for, at flere af hans ansatte kan få svært ved at komme på arbejde, fordi de ikke kan få kørekort. Foto: Helle Eriksen, tvSyd

I Esbjerg så Marianne Snitgaard gerne, at man gik en helt anden vej end at forbyde tolkene.

- Hvis Færdselsstyrelsen havde et fast tolkekorps, som var godkendt, så kunne de lave kontroller ved prøverne, siger hun.

tvSyd har ad to omgange bedt transportminister Thomas Danielsen (V) om en kommentar til sagen.

I sidste uge havde han ikke mulighed for at stille op til interview, og fredag har han via sine pressefolk afvist at stille op til interview om sagen.

Togstation slår revner og har huller - passagerer må tage til takke med lappeløsninger

Perronerne på Horsens Station viser tegn på slidtage med huller og revner i belægningen. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD | Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Huller, revner og ukrudt der skyder op af asfalten på Horsens Station. De næste fem år må togpassagerer nøjes med lapninger på perronerne.

Selvom Banedanmark allerede i 2019 slog fast, at der kunne ske "sikkerhedskritiske forhold" på Horsens Station, så må togpassagererne se langt efter den helt store overhaling af stationen.

En renovering kan nemlig først stå færdig i 2030.

Vi bruger flere kræfter på at holde sammen på stumperne, end vi sådan set ønsker over tid

Thomas Bruun Jessen, områdechef i planlægning i anlæg, Banedanmark

Men hvorfor skal togpassagererne vente så længe på at få stabil grund under fødderne, når de skal med toget?

Banedanmarks forklaring er, at de vil genere togpassagererne og togtrafikken mindst muligt ved at lægge de forskellige opgaver sammen.

- Når vi laver fornyelser, generer vi jo trafikken, og det er altid en udfordring at køre trafik, samtidig med at vi fornyer og vedligeholder. Så jo mere vi kan lægge projekterne sammen, jo mindre forstyrrer vi trafikken.

Det siger Thomas Bruun Jessen, der er områdechef i planlægning i anlæg hos Banedanmark.

Han er enig i, at Horsens Station, der er opført i 1929, har set bedre dage.

- Horsens Station lader noget tilbage i forhold til den ønskede stand. Æstetisk fremstår betonen relativt slidt, og vi er løbende nødt til at lave ting for at udbedre småskader, siger Thomas Bruun Jessen.

Han forsikrer, at de holder øje med tilstanden på perronerne og reparerer, når de vurderer det nødvendigt.

- Perronerne på Horsens Station er ikke farlige at bruge. Men vi bruger flere kræfter på at holde sammen på stumperne, end vi sådan set ønsker over tid.

Kan du forstå, hvis der er ældre og blinde, der er trætte af eller bange for, at der er huller og revner?

- Jeg vil gerne holde fast i, at vi mener, at perronen ikke er farlig. Men at folk synes, det ser trist ud, har jeg fuld forståelse for, siger Thomas Bruun Jessen.

Banedanmarks rapport om Horsens Station (2019)

Banedanmark undersøger jævnligt perrontilstanden på landets stationer.

På Horsens Station er perronerne nedslidte, og der er risiko for, at perroner og tilhørende perronforkant inden for en nærmere fremtid tid ikke længere kan opfylde deres funktion.

Det betyder, at der med tiden vil kunne opstå flere lokale sikkerhedskritiske forhold på de eksisterende perroner, som vil kræve en akut udbedring.

Kilde: Banedanmark

- Stationen har det ikke godt

Tommy Odderskjær Jensen er redaktør på magasinet Jernbanen. Desuden er han bestyrelsesmedlem i IDA Rail, som er et fagligt fællesskab inden for jernbanebranchen.

Han har indgående kendskab til jernbanenettet og togdriften i Danmark.

- Horsens Station har det slet ikke godt. Den kalder på at blive sat i stand. Det burde være gjort nogle år før, men det er de vilkår, der er lige nu. Der er flere faktorer i det, siger han og fortsætter:

- Man vil have skiftet signalsystemet ud, og det ville kræve en lukning af banen mellem Vejle og Skanderborg. Når man får det nye signalsystem, som har nogle flere muligheder, så kan man godt dele arbejdet sådan, at man kan køre igennem på ét spor og så arbejde med perronerne i et andet spor, siger han.

Han siger, at der ikke er mange stationer i Danmark, der er i samme forfatning som Horsens Station. Men han har også forståelse for, at man ikke går i gang med den store renovering med det samme.

- Jeg kan fint følge Banedanmarks argument om at vente til 2030, men det er også lidt trist, at det først sker nu. Men det er jo de vilkår, vi arbejder under lige nu. Hvis man skulle bygge Horsens Station om i dag, så ville det formentlig betyde, at en del af togtrafikken skulle indstilles i længere perioder, og det er strækningen simpelthen for vigtig til, siger Tommy Odderskjær Jensen.

Han fortæller, at Banedanmark må gøre nogle "benhårde prioriteringer", fordi de har et stort efterslæb på vedligehold. Og de penge går først og fremmest til at vedligeholde spor, siger han.

Banedanmark har et budget på otte millioner kroner om året til vedligehold af 140 togstationer.

Banedanmark har Horsens Station i kikkerten

Tommy Odderskjær Jensen, redaktør, magasinet Jernbanen

Kan først stå færdig i 2030 - måske

Banedanmark vil først renovere perronerne på Horsens Station i forbindelse med, at perronerne skal forlænges, så de alle bliver 320 meter lange.

Perronerne skal nemlig være klar til at tage imod de nye - og længere - elektriske IC5-tog, der efter planen skal sættes i drift fra 2027.

Nye IC5-tog

Leveres af franske togproducent Alstom

DSB forventer at købe cirka 150 el-togsæt i alt

Skal efter planen leveres medio 2027

Tophastighed på 200 km/t.

7.950 hestekræfter (IC3: 1870. Øresundstog 3200)

Coradia Stream er i drift i Italien og er bestilt til Holland

Kilde: DSB

Desuden skal der laves skinnearbejde mellem Fredericia og Aarhus og dermed også i Horsens.

De nye perroner kan først stå færdige i 2030, siger Thomas Bruun Jessen fra Banedanmark.

Perronerne hæves, så de kommer til at være i niveau med gulvet i toget, hvilket vil lette indstigningen for eksempelvis ældre og gangbesværede.

Tommy Odderskjær Jensen føler sig dog ikke sikker på, at en moderniseret Horsens Station står klar i 2030, som Banedanmark siger.

- Måske ikke lige i 2030, men i hvert fald i starten af trediverne. Så skal den nok stå tiptop og strammet op. Det er jeg overbevist om, for Banedanmark har Horsens Station i kikkerten, siger Tommy Odderskjær Jensen.

Sogn modtager svinere: - Så skal jeg fandme slukke jeres lys!

Tønder Sogn modtog den 10. januar denne mail efter sognet har fjernet LED-lys på kirkegården. Foto: Grafik: Lasse Hansen Bundgaard
Udgivet

Tønder Sogn og Kirke skrev i slutningen af december, at man ikke må sætte LED-lys på kirkegårdens grave. Nu modtager de svinere i indbakken.

- I skulle fandme skamme.

Sådan lyder det i en mail til Tønder Sogn den 10. januar.

- Det er ubehageligt, og det er utroligt, at nogen kan få sig selv til at skrive sådan noget, siger Emma Louise Jensen, der er kirkegårdsleder ved Tønder Sogn og Kirke.

Mailen kommer efter Tønder Kirkegård den 27. december skrev på Facebook, at LED-lys ikke er velkomne på kirkegården. Her har reaktionerne været voldsomme ifølge kirkegårdslederen.

- Jeg har læst kommentarerne på Facebook og er blevet nødt til at slette en del, fortæller hun.

Og kommentarerne og svinerne i indbakken skaber utryghed.

- Jeg ville ikke have lyst til at møde personen fra mailen. Jeg passer jo bare mit arbejde, siger Emma Louise Jensen.

Formanden for Menighedsrådet i Tønder er opmærksom på de mange reaktioner.

- Alle, der skriver, får et sagligt svar om, at vi tager deres holdning med i drøftelsen på næste møde, siger Torben Frederiksen, der er formand.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
_clsk tvsyd.dk
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com