Tidligere borgmester er del af rekord for partihoppere - men hvad tænker vælgerne om det?
Det er blevet moderne at skifte parti. Det er i hvert fald ikke så upopulært, som det var engang. Men der er ingen, der ved, hvordan vælgerne reagerer.
Der var engang i gamle dage, hvor det var usædvanligt at skifte parti.
I hvert fald når man var valgt for et. Det blev nok set lidt mere forræderisk, end det gør i dag.
Men sådan er det ikke længere. I hvert fald hvis man skal dømme ud fra tendensen til at skifte parti i dagens politiske Danmark.
Alene i Folketinget i den nuværende valgperiode har 22 medlemmer skiftet parti eller er blevet løsgængere. Det er rekord.
Onsdag 3. august sluttede Tønder Kommunes tidligere borgmester Henrik Frandsen sig til gruppen af partihoppere.
Han var borgmester i Tønder Kommune for Venstre indtil seneste kommunalvalg. Så stiftede han sin egen liste, Tønder Listen, netop til kommunalvalget, og nu stiller han op for Moderaterne til næste Folketingsvalg.
Ekspert: Ikke to partihop er ens
Men hvad betyder et partihop for vælgernes syn på ham og chancen for, at de vil give ham deres stemme?
- Vi ved det ikke, og vi kan ikke regne det ud. Nogle gange siger vælgerne, at det er helt i orden, og andre gange er det ganske forfærdeligt. Jeg plejer at sige, at det er et vælgerlune. Vi ved det først, når dommen er faldet, og valget er overstået, fortæller Ulrik Kjær, professor i statskundskab ved SDU.
Henrik Frandsen selv tager det roligt.
- Jeg har ikke fået en eneste negativ reaktion på, at jeg stiller op for Moderaterne. Der er enkelte, der har været bekymrede for, hvad der så sker med Tønder Listen, siger Henrik Frandsen.
Eksempler på partihoppere i denne valgperiode
Karina Adsbøl og Hans Kristian Skibby: Begge fra Dansk Folkeparti til Danmarksdemokraterne.
Inger Støjberg: Venstre til Danmarksdemokraterne.
Lars Løkke Rasmussen: Venstre til Moderaterne.
Isabella Arendt: Kristendemokraterne til Konservative.
Britt Bager: Venstre til Konservative.
Ida Auken: SF til Radikale Venstre.
- Der er ikke to partihop, der er ens. Henrik Frandsens var jo rimeligt speciel. Den måde, han kom ud af Venstre på, var usædvanlig, fortæller professor Ulrik Kjær.
Frandsen blev vraget som borgmesterkandidat for Venstre i Tønder, selvom han allerede sad som borgmester.
Han stiftede så Tønder Listen, der efter valget blev det største parti i kommunen. Alligevel rakte det ikke til en borgmesterpost, som i stedet tilfaldt Jørgen Popp Petersen, Slesvigsk Parti.
- Nogle vil måske tænke, han følte sig ikke-velkommen i Venstre. Nogle vil tænke, at det derfor var et helt naturligt træk. Andre vil tænke: "Godt, vi slap af med ham". Vi kender bare ikke fordelingen, og vi kender endnu ikke valgkampen. For hans chancer beror ikke kun på hans partihop, men også på hvordan han klarer sig i valgkampen, siger Ulrik Kjær.
Frandsen: Lokal- og landspolitik kan ikke sammenlignes
Henrik Frandsens situation er også anderledes på en anden måde.
Hans Tønderliste er en lokalliste, der ikke stiller op på landsplan.
- Tønder Listen er en ren lokalliste, mens Moderaterne er et landsparti, der ikke stiller op lokalt. Så jeg melder mig ikke ud af Tønder Listen, fortæller Henrik Frandsen.
De mange afhoppere kan ses på Inger Støjbergs nye parti, Danmarksdemokraterne.
I den foreløbige kandidatliste er der mange kendte ansigter.
Ud af 30 på listen kommer 13 fra Dansk Folkeparti, 11 kommer fra Venstre og en fra Konservative.
Og det skal understreges, at det ikke kun er folketingsmedlemmer, men også kommunalpolitikere og almindelige medlemmer. Det er Berlingske, der har været så flinke at tælle næser 17. august.
Henrik Frandsen blev i øvrigt valgt som spidskandidat i Sydjyllands Storkreds lørdag 20. august.
