Borgmester har holdt hundredvis af møder - nu kan han ånde lettet op

Jens Ejner Christensen er en glad borgmester i disse dage. Foto: Julie Rasmussen
Udgivet

Vejle kan fra 2026 kalde sig en universitetsby. Nu er spørgsmålet så, hvor de mange IT-studerende skal være - både i første ombæring og på lang sigt. Det vil man i den kommende tid prøve at blive klogere på.

Han kalder det selv en forløsning.

Efter fem til seks års arbejde med hundredvis af møder kan Vejles borgmester, Jens Ejner Christensen (V), nu glæde sig over, at det er sikkert og vist, at Vejle får et universitet til byen.

I 2026 åbner SDU Vejle med støtte fra Vejle Kommune og Lego.

- Det er med et kæmpe smil på læben, at jeg har modtaget den gode nyhed. For både Vejle Kommune og Vejle by er det en kæmpestor nyhed, at vi nu bliver universitetsby. Det er et spændende nyt skridt for os at tage, fortæller han.

SDU Vejle kommer til at udbyde en række IT- og STEM-uddannelser.

Hvad er STEM-uddannelser?

Når der refereres til STEM-uddannelser (Science, Technology, Engineering and Mathematics), er der tale om uddannelser, der tager udgangspunkt i det naturvidenskabelige fakultet.

Kilde: Naturvidenskabernes Hus

Ifølge borgmesteren ligger det ikke endeligt fast, hvor den nye campus skal ligge. Mens man finder ud af, hvor det endelige campus skal placeres, har man en række muligheder for en midlertidig placering.

En af dem er Spinderihallerne.

- Vi arbejder jo lidt med en midlertidig placering. Hvis der skal bygges et egentlig universitet, så skal det være et sted, der ligger tæt på banegården. Vi har i dag et ungemiljø omkring Spinderihallerne. Det kunne være én mulighed, men der er også andre muligheder for midlertidige placeringer fortæller Jens Ejner Christensen, der tilføjer, at det i sidste ende er SDU, der bestemmer, hvor de vil være.

Det forventes, at 400 studerende påbegynder deres bachelor på SDU Vejle i 2026.

I store dele af processen har der været snakket om, at en endelig placering skulle være 600-700 meter fra banegården i Vejle, og ifølge borgmesteren arbejder man stadig i, at det skal være centralt i byen.

- Det vi har hørt ved flere lejligheder er, at det skal være i umiddelbar nærhed til banegård og den overordnede kollektive trafik. Det er det, vi lige nu prøver at hjælpe universitet med, siger han.

Breaking

Tre mænd frifundet i sag om shawarma-drabsforsøg

Tre mænd er tiltalt for at stå bag et skyderi ved det daværende MK Shawarma i Store Rådhusgade i Sønderborg klokken 20.25.den 30. oktober 2022.
A
Udgivet

Retten i Sønderborg frikendte i dag tre mænd, der var tiltalt i sag om skyderi på gaden i Sønderborg i 2022.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

En 20-årig mand var anklaget for at have skudt mod en 21-årig mand, mens en 26-årig og en 30-årig mand var anklaget for at have opfordret til handlingen. Den 21-årige blev ramt af skuddene men overlevede.

Sagen blev behandlet som en nævningesag, og Retten i Sønderborg besluttede at frikende de tiltalte. Under retssagen var der vidner, der ikke ønskede at vidne, så deres tidligere forklaringer til politiet blev læst op i retten. Dette var en af de faktorer, der førte til frifindelsen.

- Vores vurdering var, at vi kunne løfte bevisbyrden. Det var retten uenig i på baggrund af det, der er foregået i retssalen. Der var under retssagen vidner, som ikke ønskede at vidne, og retten måtte derfor nøjes med at få disse vidners forklaringer til politiet læst op. Det har retten blandt andet lagt vægt på som baggrund for frifindelsen. Vi tager rettens frifindelse til efterretning og overvejer, om vi vil indstille til Statsadvokaten i Viborg, at dommen ankes. Politiet har efterforsket sagen meget grundigt og dagens frifindelse betyder ikke, at efterforskningen genoptages, siger advokaturchef Jannie Nøhr fra Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

De tre mænd blev derfor alle løsladt. Den ene havde siddet varetægtsfængslet i to år, fortæller hans forsvarer, Michael Juul Eriksen. De to andre havde siddet fængslet lidt kortere tid.

Sagen kort

Den 30. oktober 2022 klokken 20.25 standsede en cyklist og affyrede 15 skud mod manden, der sad og spiste foran MK Shawarma i Sønderborg. Han blev ramt af fem skud i benene og i en arm og snittet af flere skud, men overlevede. Cyklisten kørte videre og forsvandt.

Ifølge anklagemyndigheden var den ene tiltalte - en 20-årig mand - cyklisten, der skød, mens de to andre på henholdsvis 26 og 30 år var tiltalt for at anstifte eller medvirke.

Skudepisoden blev fanget på videoovervågning, og oplysninger tydede på, at skyderiet var hævn for et overfald på den 26-årige mand aftenen forinden på Torvet i Sønderborg.

Det havde offeret intet med at gøre, men man formodede, at han var blevet forvekslet.

Men under retssagen, hvor der blev ført hele 44 vidner, var der ikke beviser for at dømme.

Ifølge retten vedkendte ingen vidner sig deres tidligere udtalelser om genkendelse af den 20-årige som den, der skød.

- Retten statuerede, at optagelserne af gerningsmanden heller ikke gav mulighed for en sikker identifikation, skriver retten i et resumé af dommen.

Desuden gik et vigtigt vidne tabt for anklagemyndigheden.

- Anklagemyndighedens hovedvidne nægtede at afgive forklaring i retten, og hans forklaringer til politirapport kunne efter oplysningerne om ham og hans virke ikke tillægges nogen særlig bevisværdi, skriver retten.

Advokaturchef Jannie Nøhr fra anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi fortæller også, at der var vidner under retssagen, som ikke ville vidne.

- Politiet har efterforsket sagen meget grundigt, og dagens frifindelse betyder ikke, at efterforskningen genoptages, siger hun i en pressemeddelelse.

De tre mænd vil nu søge om erstatning for den langvarige fængsling, fortæller forsvarer Michael Juul Eriksen. Ifølge ham har de krav på omkring 1,3 millioner kroner hver.

Det er dog muligt at nægte erstatning, hvis en varetægtsfængslet har udvist egen skyld i fængslingen. Det er dog ikke tilfældet, mener advokaten.

- Min mand udtalte sig helt fra starten af, så tror jeg ikke, at man kan nægte det (erstatningen, red.), siger han.

Breaking

Nyt luftværn får fast base på vestjysk kaserne

Fotoarkiv. Foto: Thomas Sejstrup Hoffmann-Møller, TV SYD
Udgivet

Oksbøl Kaserne skal huse de militære enheder, der med maskinkanoner og missiler skal kunne forsvare danske soldater mod luftangreb, når et nyt kortrækkende luftværn er opbygget.

Opdateres.

Hærens nye kortrækkende luftværn får fast base på Oksbøl Kaserne.

Det skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

- Det er helt oplagt at følge Forsvarskommandoens anbefaling om at placere den kortrækkende luftværnskapacitet i Oksbøl. Kasernen huser i forvejen Hærens øvrige ildstøtteenheder og er allerede i gang med at opbygge de kompetencer, som det kortrækkende luftforsvarssystem kræver, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen, (V) i pressemeddelelsen.

Det nye kortrækkende luftværn er endnu ikke opbygget, men bliver en del af hærens 1. brigade. Luftværnet skal beskytte brigaden mod trusler fra luften.

Op mod 110 nye arbejdspladser

Ifølge Forsvarsministeriet vil det kræve omkring 110 medarbejdere og soldater på Oksbøl Kaserne at betjene luftværnet.

Det kortrækkende luftværn blev oprindeligt besluttet i regi af forsvarsforlig for 2018-2023 som led i beslutningen om at opbygge en brigade på 4.000 soldater, der skal kunne indgå i NATO's kollektive forsvar og i ekstraordinære sikkerhedspolitiske situationer.

Med første delaftale under forsvarsforlig 2024-2033 blev det besluttet at færdiggøre opbygningen af en kortrækkende luftværnskapacitet til brigaden, der skal beskytte brigaden mod trusler fra luften.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.