Sønderjysk håndboldklub henter ny talentfuld bagspiller
TM Tønder Håndbold henter 20-årige Joachim Pedersen, som skal spille i klubben resten af sæsonen.
Han har indtil nu været tilknyttet ligaklubben Skanderborg AGF Håndbold og har flere kampe på U-landsholdene på cv'et.
Sportschefen i TM Tønder Håndbold, Steen Thomsen, ser frem til at få den unge spiller med i truppen.
- Med Joachim øger vi på den ene side bredden og diversiteten i vores bagkæde. Vi forstærker dermed en i forvejen meget kompetent og stærk bagkæde.
Også Joachim Pedersen er spændt.
- Jeg ser frem til at komme til Tønder og få Tønder Hal 2 som hjemmebane, som jeg har hørt, har en fantastisk kulisse med masser af engagerede og medlevende fans, fortæller han.