Vagtchefen oplyser, at manden cykler rundt i villakvarterer, før han slår til.
I Tønder har der i løbet af søndagen været indbrud. Her ligner fremgangsmåden en, som politiet også oplevede sidste weekend i Vejen, hvor der blev begået 17 indbrud.
Vagtchefen fortæller, at det tyder på, manden cykler rundt og udvælger sig et villakvarter, hvorefter der så typisk bliver begået indbrud om natten i villakvarteret.
Politiet opfordrer derfor til at være opmærksom på, om de har set manden cykle rundt i deres kvarter.
- Vi formoder, at den pågældende trækker mere mod øst mod Aabenraa og Sønderborg, siger vagtchefen Erik Lindholdt.
Hvis du genkender manden, kan politiet kontaktes på 114.
Snakken om voldelige episoder i skoletiden har fyldt på flere af landets skoler og på Grejsdal Skolen i Vejle, men her har de formået af vende udviklingen.
Slag, spark og kvælertag. Det er ord som dem her, der det seneste år er blevet brugt til at beskrive den danske folkeskole i medierne.
For der er ikke de rette systemer til at håndtere de voldelige episoder mellem eleverne.
- Vi har lang vej i forhold til at få systematiseret og mødt de behov, der opstår, når sådan nogle ting sker i skolerne. På den anden side, så gør skolerne jo alt det, de synes de kan, inden for de rammer de har, og med de redskaber der er til rådighed, siger Gro Emmertsen Lund, der er selvstændig forsker og konsulent med særligt fokus på trivsel i den danske folkeskole.
Gro Emmertsen Lund har selv været ansat som lærer på en folkeskole, men er nu selvstændig forsker og konsulent.
Foto: Helena Bendixen
- Det er jo et udtryk for nogle børn, som ikke er i balance, siger den nuværende skoleleder Jens Grothe Hjort.
- Og så nogle forældre, der ikke rigtigt har følt sig hørt, og at der er blevet taget hånd om de sager, der har været.
Jens Grothe Hjort tiltrådte for knap et år siden, og har derefter igangsat et systemetisk arbejde med at minimere de voldelige episoder, og hvordan man bedst håndterer dem.
Jens Grothe Lund har været skoleleder på Grejsdal Skole i mindre end et år, men har allerede igangsat et større arbejde med trivslen, der har givet målbar forskel.
Foto: Helena Bendixen
Det giver pote
På Grejsdal Skole har man arbejdet mere med data for at komme den dårlige trivsel til livs. Og det har givet pote, for den seneste trivselsmåling viser nu, at skolen ligger på 3,61 ud af fem mulige. Det er en forbedring på 9,45 procent, og den skole i Vejle Kommune, der har haft den største målbare fremgang i trivslen.
- Nogle gange så kommer man ind i nogle mønstre, hvor tingene bliver selvforstærkende. Det tror jeg både, man kan gøre, når ting går skidt, men også når tingene begynder at gå godt, siger skoleleder Jens Grothe Hjort.
På Grejsdal Skole går der ikke elever i udskolingen, men der bliver leget flittigt i frikvarteret.
Foto: Helena Bendixen
Det er både faglige og sociale data, de kigger på. Når der kommer en trivselsmåling, laver de handleplaner for de enkelte klasser, og ser systematisk på i hvilke situationer, der opstår episoder af voldelig karakter. Derudover har de rakt aktivt ud til forældre til skolens børn og spurgt dem ind til, hvornår tingene går godt, og hvad de som skole skal arbejde videre på.
- Det er ikke alle ting, man kan sætte i skemaer og systemer. Det handler også om, hvordan vi møder andre mennesker, og behandler hinanden med en ordentlighed og tillid. Det tror jeg, at kernen i vores arbejde, siger Jens Grothe Hjort.
Tillid er også kernen i en god folkeskole, mener forsker Gro Emmertsen Lund.
- Hvis vi gerne vil have en stærk og levedygtig folkeskole, så skal der jo være tillid i befolkningen til at folkeskolen er i stand til at varetage den opgave, de har fået med at uddanne og passe på vores børn.
Påbud, episoder og sanktioner
For problemet er større end få enkelttilfælde.
15 procent af lærerne og børnehaveklasselederne oplever dagligt voldelige episoder mellem elever i skolen, mens 34 procent oplever det ugentligt. Og det tal har været i stigning, viser en opgørelse fra Danmarks Lærerforening fra 2024.
I Syd- og Sønderjylland har man også hørt flere historier om skoler, der har fået påbud for dårligt arbejdsmiljø og forældre, der har trukket deres børn ud af skoler fordi, de ikke føler, at der er blevet taget godt nok hånd om de voldelige episoder mellem elever.
Mens Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har nu lagt op til otte justeringer af ordensbekendtgørelsen, der skal give skolerne bedre sanktionsmuligheder.
Forslag til justeringer af ordensbekendtgørelsen
Bedre beskyttelse af elever, ansatte eller andre, der er påvirket af andre elevers dårlige opførsel: Der skal være større hensyn til de elever ansatte eller andre, som bliver negativt påvirket af andre elevers opførsel.
Skoletjeneste - elever hjælper med oprydning ifm. eftersidning: Elever kan blive bedt om at hjælpe med oprydning eller lignende, således at der anvises en konkret vej til at genoprette skaden på fællesskabet.
Udelukkelse fra undervisning: En elev kan blive udelukket fra undervisningen mere end to gange om året, hvis skolelederen vurderer, det er nødvendigt. Dog stadig kun mellem 7-10 dage,
Akutindsats med hurtig hjælp: Hvis en elev har behov for en øjeblikkelig indsats, kan der hurtigt sættes en specialpædagogisk indsats i gang.
Øget fleksibilitet ved overflyttelse af en elev til en anden skole: Det bliver lettere at flytte en elev til en anden skole, hvis det er nødvendigt. Dette sker med inddragelse af kommunalbestyrelsen.
Fokus på digital adfærd: Det bliver tydeligere, at ordensbekendtgørelsen også kan benyttes ved dårlig opførsel og krænkelser online over for andre elever eller skolens personale. For eksempel ifm. mobning på sociale medier.
Forældrene skal tage deres del af ansvaret: Skolen kan give forældre konkrete opgaver eller stille krav, der skal hjælpe deres barn med at forbedre sin opførsel i skolen.
Præcisering af SFO'ens rolle: Det tydeliggøres, at SFO’en i åbningstiden kan tages i brug ifm. iværksættelse af foranstaltninger.
Men det ser Gro Emmertsen Lund ikke nødvendigvis som den rette løsning.
- Jeg har jo den holdning, at det er ikke sanktioner, men pædagogik, der skal til. Det er ikke det samme som at sige, at vi aldrig kan få brug for sanktioner.
- For jeg vil sige, at det nemmere for ministeriet er at lave sanktioner. Det er bestemt ikke nemt for skolerne at håndhæve de sanktioner. For hvem skal for eksempel agere opsynsmand, når en elev skal rydde op som en form for sanktion?
TV SYD har kontaktet Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), der medvirker i aftenens udsendelse og svarer på kritikken.
Efter åbent brev fra medarbejdere - nu er det besluttet, hvad der skal ske i sag om dårlig arbejdsmiljø
Medlemmerne af Fanø Kommunes økonomi- og planudvalg mødtes onsdag for at drøfte et åbent brev fra medarbejderne på rådhuset.
Medlemmerne af økonomi- og planudvalget på Fanø Kommune var onsdag aften samlet ekstraordinært.
Det sker efter, at flere medarbejdere på rådhuset på Fanø i begyndelsen af måneden sendte et åbent brev stilet byrådet, hvor man udtrykte utilfredshed over arbejdsmiljøet på rådhuset, som man følte blev negativt påvirket på grund
- Vi har desværre, senest i forbindelse med budgetforliget 2025, oplevet, hvad det vil sige at være ansatte i en organisation med en politisk ledelse, som ikke respekterer, hvordan rollefordelingen i en kommune bør være, lød det i det åbne brev.
På dagens møde blev medlemmerne af økonomi- og planudvalget enige om at gå i dialog med medarbejdernes repræsentanter. Det fortæller borgmester Frank Jensen (RV) efter mødet.
- Vi er enige om at følge op på deres henvendelse, og der tages dialog med hovedmed (kommunens hovedmedarbejderudvalg red.) om nødvendige præciseringer i personalepolitikken, fortæller han og understreger, at man tager henvendelsen fra medarbejderne meget alvorligt.
Hurtigst muligt
Sagen kom for alvor frem i lyset 1. oktober, da en medarbejder kunne læse i medierne, at hans stilling blev nedlagt. Det skete i forbindelse med, at et flertal i byrådet var blevet enige om budgettet for 2025-2028.
