Vold mellem elever er hverdag på mange skoler, men her har de vendt udviklingen
Snakken om voldelige episoder i skoletiden har fyldt på flere af landets skoler og på Grejsdal Skolen i Vejle, men her har de formået af vende udviklingen.
Slag, spark og kvælertag. Det er ord som dem her, der det seneste år er blevet brugt til at beskrive den danske folkeskole i medierne.
For der er ikke de rette systemer til at håndtere de voldelige episoder mellem eleverne.
- Vi har lang vej i forhold til at få systematiseret og mødt de behov, der opstår, når sådan nogle ting sker i skolerne. På den anden side, så gør skolerne jo alt det, de synes de kan, inden for de rammer de har, og med de redskaber der er til rådighed, siger Gro Emmertsen Lund, der er selvstændig forsker og konsulent med særligt fokus på trivsel i den danske folkeskole.
En af dem er Grejsdal Skolen i Vejle Kommune. De har tidligere været omtalt som en af de skoler, hvor flere forældre har valgt at flytte deres børn efter en række voldelige episoder mellem elever. Og for to år var skolen trivselsmåling blandt kommunens dårligste med en score på 3,30 ud af 5 mulige.
- Det er jo et udtryk for nogle børn, som ikke er i balance, siger den nuværende skoleleder Jens Grothe Hjort.
- Og så nogle forældre, der ikke rigtigt har følt sig hørt, og at der er blevet taget hånd om de sager, der har været.
Jens Grothe Hjort tiltrådte for knap et år siden, og har derefter igangsat et systemetisk arbejde med at minimere de voldelige episoder, og hvordan man bedst håndterer dem.
Det giver pote
På Grejsdal Skole har man arbejdet mere med data for at komme den dårlige trivsel til livs. Og det har givet pote, for den seneste trivselsmåling viser nu, at skolen ligger på 3,61 ud af fem mulige. Det er en forbedring på 9,45 procent, og den skole i Vejle Kommune, der har haft den største målbare fremgang i trivslen.
- Nogle gange så kommer man ind i nogle mønstre, hvor tingene bliver selvforstærkende. Det tror jeg både, man kan gøre, når ting går skidt, men også når tingene begynder at gå godt, siger skoleleder Jens Grothe Hjort.
Det er både faglige og sociale data, de kigger på. Når der kommer en trivselsmåling, laver de handleplaner for de enkelte klasser, og ser systematisk på i hvilke situationer, der opstår episoder af voldelig karakter. Derudover har de rakt aktivt ud til forældre til skolens børn og spurgt dem ind til, hvornår tingene går godt, og hvad de som skole skal arbejde videre på.
- Det er ikke alle ting, man kan sætte i skemaer og systemer. Det handler også om, hvordan vi møder andre mennesker, og behandler hinanden med en ordentlighed og tillid. Det tror jeg, at kernen i vores arbejde, siger Jens Grothe Hjort.
Tillid er også kernen i en god folkeskole, mener forsker Gro Emmertsen Lund.
- Hvis vi gerne vil have en stærk og levedygtig folkeskole, så skal der jo være tillid i befolkningen til at folkeskolen er i stand til at varetage den opgave, de har fået med at uddanne og passe på vores børn.
Påbud, episoder og sanktioner
For problemet er større end få enkelttilfælde.
15 procent af lærerne og børnehaveklasselederne oplever dagligt voldelige episoder mellem elever i skolen, mens 34 procent oplever det ugentligt. Og det tal har været i stigning, viser en opgørelse fra Danmarks Lærerforening fra 2024.
I Syd- og Sønderjylland har man også hørt flere historier om skoler, der har fået påbud for dårligt arbejdsmiljø og forældre, der har trukket deres børn ud af skoler fordi, de ikke føler, at der er blevet taget godt nok hånd om de voldelige episoder mellem elever.
Mens Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har nu lagt op til otte justeringer af ordensbekendtgørelsen, der skal give skolerne bedre sanktionsmuligheder.
Forslag til justeringer af ordensbekendtgørelsen
Bedre beskyttelse af elever, ansatte eller andre, der er påvirket af andre elevers dårlige opførsel:
Der skal være større hensyn til de elever ansatte eller andre, som bliver negativt påvirket af andre elevers opførsel.Skoletjeneste - elever hjælper med oprydning ifm. eftersidning:
Elever kan blive bedt om at hjælpe med oprydning eller lignende, således at der anvises en konkret vej til at genoprette skaden på fællesskabet.Udelukkelse fra undervisning:
En elev kan blive udelukket fra undervisningen mere end to gange om året, hvis skolelederen vurderer, det er nødvendigt. Dog stadig kun mellem 7-10 dage,Akutindsats med hurtig hjælp:
Hvis en elev har behov for en øjeblikkelig indsats, kan der hurtigt sættes en specialpædagogisk indsats i gang.Øget fleksibilitet ved overflyttelse af en elev til en anden skole:
Det bliver lettere at flytte en elev til en anden skole, hvis det er nødvendigt. Dette sker med inddragelse af kommunalbestyrelsen.Fokus på digital adfærd: Det bliver tydeligere, at ordensbekendtgørelsen også kan benyttes ved dårlig opførsel og krænkelser online over for andre elever eller skolens personale. For eksempel ifm. mobning på sociale medier.
Forældrene skal tage deres del af ansvaret:
Skolen kan give forældre konkrete opgaver eller stille krav, der skal hjælpe deres barn med at forbedre sin opførsel i skolen.Præcisering af SFO'ens rolle:
Det tydeliggøres, at SFO’en i åbningstiden kan tages i brug ifm. iværksættelse af foranstaltninger.
Men det ser Gro Emmertsen Lund ikke nødvendigvis som den rette løsning.
- Jeg har jo den holdning, at det er ikke sanktioner, men pædagogik, der skal til. Det er ikke det samme som at sige, at vi aldrig kan få brug for sanktioner.
- For jeg vil sige, at det nemmere for ministeriet er at lave sanktioner. Det er bestemt ikke nemt for skolerne at håndhæve de sanktioner. For hvem skal for eksempel agere opsynsmand, når en elev skal rydde op som en form for sanktion?
TV SYD har kontaktet Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), der medvirker i aftenens udsendelse og svarer på kritikken.
