Regnen siler ned. Vinduesviskerne på traktorens forrude kører i deres monotome tempo og sørger for frit udsyn fra bag rattet. Men synet huer ikke just manden i førersædet.

- Det er sgu ikke helt godt, siger han med den særlige form for underspillet bekymring, som landmænd bruger, når de magtesløse kæmper mod elementerne for at få høsten i hus. 

Manden med hånden på rattet hedder Klaus Nissen. Lige nu kører han på en af sine kartoffelmarker vest for Løgumkloster med den tunge kartoffeloptager spændt efter traktoren. 

Nede i jorden gemmer sig mere end 300 tons kartofler, der gerne skulle frigøres fra det sorte mudder. 

Men regnen fra en af de vådeste oktober måneder i 150 år har forvandlet den samarbejdsvillige muld til stædigt, klæbrigt mudder. Mudder, der ikke vil slippe kartoflerne.

- Det er jo ekstremt i år. Hvis vi bare kunne få et par dage med stabilt vejr, så var det en anden historie. Men der er ingen pause i regnen, siger Klaus Nissen.

Han driver Klaus Nissen Kartoffel Service og skal have mellem 600 og 800 hektar kartofler op af jorden. Normalt er han ovre størstedelen nu.

- Men i år er vi kun lige omkring halvvejs. Og vi har taget de tørreste marker, så det er kun de rigtigt våde, der er tilbage, siger han.

Kartoffelferien

Oktober måned er højsæson for kartoffelhøsten i Danmark. Faktisk er efteråret så synonymt med høsten af den stivelsesholdige grøntsag, at efterårsferien også bliver kaldet kartoffelferien. 

Men i oktober i år faldt der næsten dobbelt så meget vand på landsplan, som der gør på en gennemsnitlig oktober. Og det har gjort kartoffelhøsten alt andet end nem. 

- Udfordringen er først og fremmest, at vi ikke kan køre på rigtig mange af vores marker, fordi de simpelthen er så våde. Vi sidder fast, både med kartoffeloptageren og med de maskiner, der kører kartoflerne fra marken, siger Klaus Nissen, der allerede en gang i dag har skulle hive kartoffelvognen fri fra mudderet. 

- Dernæst kommer der meget mere jord med igennem maskinen, end der ville gøre, hvis jorden bare var en smule mere tør. Det slider rigtig meget på maskinen, og kartoflerne bliver ikke ordentligt rene, fordi jorden bare klæber til dem. 

Og det betyder færre penge i posen, når der skal afregnes med kartoffelmelsfabrikken, hvor Klaus Nissen skal levere langt størstedelen af sine kartofler. 

- Hvis der kommer for meget jord med til fabrikken, kan det nemt betyde en regning på 5.000 - 6.000 kroner. 

Ingen kartofler - ingen mel

Alle kender spisekartoflen, der er lige til at hive med hjem fra ethvert supermarked. Men færre kender nok til stivelseskartoflen. Det er den kartoffel, der bliver lavet til mel, og som derefter ender i et utal af forarbejdede madprodukter fra pizzatopping og mayonaise til pølser og leverpostej.

Cirka 60 procent af den danske kartoffelproduktion er kartofler til melproduktion.

Og det er netop den type af kartofler, der bliver hevet op af jorden nu. Men høsten er lige nu på et stadie, der bekymrer agrochef i Andels-Kartoffelmelsfabrikken Danmark (AKD), Bjarne Thisgaard.

- Der er rigtigt store udfordringer, fordi jorden er så vandmættet. Nogle steder står grundvandet så højt, at kartoflerne rådner nede i jorden. Og det har jo i første omgang en økonomisk konsekvens for avlerne, siger agrochefen.

Hvis kartoflerne ikke bliver høstet, bliver de heller ikke leveret. Og i yderste konsekvens kan det betyde, at fabrikken bliver nødt til at holde pause i produktionen. 

Og hvis fabrikken ender med at stå stille, ja så bliver det i sidste ende også landmændene, der får regningen. For det er de danske kartoffelavlere, der ejer AKD, og derfor i sidste ende dem, der betaler gildet. 

- Det er ikke billigt. For vi bliver nødt til at beholde vores ansatte, og vores udstyr bliver nødt til at stå mere eller mindre stille, fortæller Bjarne Thisgaard, der dog understreger, at der er stadig er et stykke vej, før vi kommer så vidt.

Ingen trøst i vejrudsigten

Idéen, om at fabrikken sætter en pause i produktionen, luner heller ikke hos Klaus Nissen.

- Jeg har det faktisk ikke så godt med det. Ikke bare for mig og mine kartofler, men også for mine kollegaers skyld. For hvis ikke vejrudsigten ændrer sig, så ender det ikke godt, siger han og fortæller, hvordan han frygter at store dele af høsten ikke kommer i hus.

- Mange steder har kartoflerne stået i vand længe nu. Og de steder ved vi, at kartoflerne er rådnet væk. Men så er det i det mindste områder, hvor vi ikke skal tage dem op, siger han.

Han tror og håber stadig på, at høsten kan komme godt i hus. Men det kræver, at vejrudsigten ser anderledes ud, end den gør.

- Vi har brug for stabilt vejr. Ti dage uden regn så er der mange, der har fået det meste i hus, siger han og fortsætter:

- Men det ser sgu ikke for godt ud.