Play

Jens Rosendal elskede Ballum og var i sit hus ved Vadehavet til det sidste

Jens Rosendal boede i Ballum de sidste 50 år af sit liv. Foto: TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Danmark har mistet en stor salmedigter i Jens Rosendal. For Rasmus Skov Borring er det tabet af en nær ven gennem 11 år.

Du kom med alt det der var dig, skrev Jens Rosendal i et digt i 1981, da han lige havde mødt sin store kærlighed, Ulrik.

Måske du allerede har de næste par linjer i hovedet og nynner melodien til 'forelskelsessangen', som Per Warming satte til teksten seks år senere. 

Sangen er én blandt mange, som den nu afdøde salmedigter og mangeårige højskolelærer Jens Rosendal efterlader sig. 

- Jens Rosendal var en stor person for rigtig mange, fordi han satte ord på det liv, vi har med hinanden, i sine sange, fortæller komponist Rasmus Skov Borring.

Også han står tilbage som efterladt. Først som kollega, da de i 2012 begyndte et samarbejde og turnerede rundt med hans musik, siden som nær ven. 

Jens Rosendal og Rasmus Skov Borring var rundt og optræde sammen i 11 år. Foto: Privatfoto

På trods af et aldersspænd på 50 år, fik de to mænd stor betydning for hinanden.

- Hver onsdag klokken ti talte vi i telefon sammen, så vi kunne opdatere hinanden på hver vores liv. Det bliver mærkeligt i morgen, siger han og tilføjer:

- Jeg var med til at give et indblik i hans arbejde, selv var jeg så heldig at få et indblik i hans liv.

Ballum for evigt

Jens Rosendal blev født i 1932 i Vendsyssel, hvor han voksede op i et indremissionsk hjem, men hans hjerte tilhørte Sønderjylland og blandt andet Løgumkloster og Jaruplund Højskoler, hvor han har været lærer i mange år. 

De seneste 50 år boede han i sit hus i Ballum lige ud til Vadehavet.

- Og hvis jeg skal være glad for noget i det her, så er det, at han var i det hus til det sidste og ikke blev tvunget derfra. Han skulle aldrig væk, fortæller Rasmus Skov Borring.

Rasmus Skov Borring har komponeret musik til flere af Rosendals tekster. Foto: Privatfoto

Det store tilhørsforhold til Ballum blev tydeligt i fysisk forstand, da han i 2017 blev udnævnt til æresborger i Tønder Kommune og i den forbindelse fik en bænk opsat ud til Vadehavet. 

Da han i september 2022 fik tildelt Dannebrogordenens Ridderkors for sit poetiske virke gennem årtier, blev Rasmus Skov Borring spurgt, hvor det skulle overrækkes. 

- De sagde: Hvad er allermest Jens Rosendal? Og det var hans bænk.

Når Rasmus Skov Borring og Jens Rosendal snakkede, var det med mere end 300 kilometers afstand fra Ballum til København. Men det var som regel Sønderjylland, der blev drøftet, hvis geografi skulle vendes.

- Sønderjylland betød rigtig meget for ham. Det handlede om at være den lille mand i det store landskab. Han plejede at tale meget om månen, som er tiltrækningskraften, der får tidevandet til at komme og gå. Det overførte han til livet, for nogle gange skal man gå med det, der trækker i vores krop, gengiver Rasmus Skov Borring.

At livet det er livet værd

Sidste vers indledes med ordene: At livet det er livet værd. Og netop dette var vigtigt for Jens Rosendal, der gjorde en dyd ud af at være taknemmelig for livet.

Også selvom det til tider var svært.

I 1981 mødte Jens Rosendal sin store kærlighed Ulrik på Løgumkloster Højskole, hvor han var lærer indtil 1995. 

Udover at være halvt så gammel som Jens Rosendal, så var det en mand, han pludselig forelskede sig i. Som 50-årig brød han med sin kone og hengav sig til kærligheden. 

- Han lagde aldrig skjul på, at det var svært at springe ud og bryde med familien, men han har nydt sit liv. Han var et meget taknemmeligt menneske, og han så det som en forpligtelse at være ydmyg og taknemmelig for livet. At livet var en gave, man skal få alt det bedste ud af, fortæller Rasmus Skov Borring.

Se programmet "Livshistorier" med Jens Rosendal og tidligere TV SYD-vært Søren Vesterby.

I morgen ringer telefonen ikke hjemme hos Rasmus Skov Borring, men han har taget ved lære af sin ven.

- Han har lært mig at insistere på at ville få det bedste ud af det liv, man har. Jeg er i hvert fald taknemmelig for at have været med på en del af hans rejse, siger han.

At livet det er livet værd, på trods af tvivl og stort besvær, på trods af det, der smerter, og kærligheden er og blir og hvad end hele verden si’r, så har den vore hjerter, slutter 'Forelskelsessangen'. 

Par har købt lukket købmand for at skabe liv - men nu er der stukket en kæp i hjulet

René Bernhard (venstre) med sin kone, Henriette Bernhard. Foto: Local Food
Udgivet

Parret Bernhard tror på Nymindegab, selvom den lille by har lidt under butikslukninger. Men de seneste nyheder ærgrer parret.

Det kommer nok ikke til at klinge lige så meget i kassen hos Local Food i Nymindegab, som René og Henriette Bernhard havde håbet.

De åbnede i juni 2023 specialbutikken, hvor man kan købe specialiteter fra 45 forskellige lokale producenter, som ligger maksimalt 50 kilometer fra butikken.

Ikke nok med det, så købte de i oktober 2024 byens gamle købmandsbutik i håb om at skabe mere liv for de mange turister og fastboende.

Local Foods holder til i den hvide bygning her. Den gamle købmand, som parret har købt, ligger i baggrunden til højre for tankstationen. Foto: Google Street View

Længe havde parret håbet, at kundekredsen kunne blive udvidet betragteligt, efter Varde Kommune havde ansøgt om at etablere et sommerhusområde øst for byen.

Men kommunen har fået afslag af By-, Land- og Kirkeministeriet.

Og det ærgrer René Bernhard, der er vokset op i byen og dermed har set, hvordan byen lige så stille er blevet afviklet.

- Nymindegab er efterhånden blevet en by, man holder tilfældigt ind i. Vores mål er, at Nymindegab bliver en by, man kører til. Vi havde udvidet butikken alligevel, men udsigten til måske at få et nyt sommerhusområde var helt klart med til, at vi turde købe den gamle købmand, siger René Bernhard.

Han er dog optimistisk på byens vegne.

- Fra jeg var barn til nu, har der været afvikling. Men der har været et generationsskifte, hvor der er en del nye tiltag på vej, som skal være med til at skabe liv igen, siger René Bernhard, der sammen med sin kone vandt Årets Turismeiværksætterpris 2023, der bliver uddelt af Destination Vesterhavet.

Åben for ansøgninger, men fik afslag

Varde Kommune er landets næststørste turismekommune målt på overnatninger, og derfor vil kommunen naturligt også gerne have endnu flere sommerhuse til at opfylde efterspørgslen.

I 2024 gjorde By-, Land- og Kirkeministeriet det muligt at ansøge om etablerede sommerhusområder i de såkaldte kystnærhedszoner, som ellers skal holdes fri.

Og det var dén mulighed, som Varde Kommune ville udnytte.

Jeg forstår det ikke. Det er jo bare en mark

Ove Sidding Nielsen, jordejer

Området ved Nymindegab er også en kystnærhedszone, men kommunen har fået afslag, fordi det er et område med "særlige landskabsinteresser (...) i et bevaringsværdigt og større, sammenhængende landskab", som der står i afslaget.

- Det er altid træls at få afslag, men der er ikke så meget mere at gøre ved det. Når man går ned og kigger på markerne, så synes vi ikke, at sommerhuse ville ødelægge det landskabelige præg, som vi alle ellers gerne vil bevare, siger Preben Friis-Hauge (V), der er formand for Udvalget for Plan og Teknik i Varde Kommune.

Kystnærhedszonen

Kommunal planlægning for kystnærhedszonen skal sikre, at zonen uden for udviklingsområder friholdes for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængig af en kystnær placering.

Kystnærhedszonen er fastlagt i planloven og dækker som udgangspunkt kyststrækningen fra strandkanten og ca. 3 km ind i landet, dog med lokale variationer. Den dækker de dele af kysten, der ligger i sommerhusområder og i landzone, dvs. ikke områder, der er udlagt som byzone.

Kilde: Plan- og landdistriktsstyrelsen

Feriehusudlejerne vil også gerne have flere sommerhuse.

I 2021 sagde Feriehusudlejernes Brancheforening, at der manglede op mod 10.000 feriehuse til udlejning i sommerferierne, og det budskab blev gentaget igen i 2022.

- Det er vigtigt med nye sommerhusområder, for der er stor efterspørgsel. Det er en balancegang at passe på naturen, for det er også den, vi lever af herude. Jeg er imponeret over det mod, som René og Henriette fra Local Food har, for de løber en risiko. Der er ikke nogen, der investerer i erhverv med usikkerhed over hovedet, siger ny direktør for Visit Vesterhavet, Majken Graver.

Preben Friis-Hauge (V) siger dog, at han ikke har tænkt sig at gøre mere ved sagen. Han vil i stedet undersøge, om andre steder i kommunen kan udlægges til sommerhusgrunde.

For behovet er der.

Han vil ære Johnny Madsen: - Intet mindre kan gøre det

Sådan kan gavlen i Esbjerg komme til at se ud. Grafik: Benjamin René Klint Nielsen
Udgivet

Den aarhusianske kunstner Hans Krull, som var Johnny Madsens ven, skal male et gavlmaleri til ære for den afdøde musiker i Esbjerg.

Johnny Madsens mangeårige ven, Hans Krull, planlægger en kæmpe hyldest til den afdøde musiker og kunster. Han skal portrættere Johnny Madsen på en stor gavl i Esbjerg.

- Jeg er glad for, at jeg får lov til at give ham en goodbye-gave. Og hvis han nu er gået til himmels, så kan han se den ovenfra. Det kan også være han skal bruge et periskop, når han lægger skovlen fra sig nede i helvede, griner Hans Krull.

De to kunstnere har kendt hinanden siden 90'erne og har i deres mangeårige venskab nydt at dele tips og tricks med hinanden.

Hans Krull boede i Esbjerg i 1973. Foto: Privat.

Hans Krull fortæller, at han lærte Johnny Madsen, at få et akrylmaleri til at ligne et oliemaleri. Til gengældt lærte Johnny Mandsen ham, hvordan man i hvert fald ikke skal drive et værtshus.

- Vi kunne bare godt lide hinanden af en eller anden mærkelig grund. Det er lettere at forklare rummets uendeligheden. Det er jo nogle mennesker, man falder i hak med med det samme. Og sådan havde jeg det med Johnny, og sådan tror jeg faktisk også, at han havde det med mig, siger kunstneren.

Opbakning i byen

Selve idéen om en hyldest til Johnny Madsen kom fra Per Bank Lauridsen, der kommer fra Esbjerg og er direktør for Galleri GRISK i Aarhus.

- Det er fedt at lave en hyldest til Johnny Madsen med et gavlmaleri, siger han.

Per Bank Lauridsen fik hurtigt Esbjerg Byforum med på idéen om at lade Hans Krull ære sin afdøde ven på en stor gavl i byen, hvor Johnny Madsen alligevel havde sat et stort præg.

- Der er en smuk historie i, at Hans Krull vil hylde sin ven - og så passer det godt til området, siger galleridirektøren.

Motiver

Der skulle heller ikke meget - hvis overhovedet noget - til for at overtale Hans Krull, der med det samme greb penslen. Og spørger man ham, kan intet mindre end en kæmpe hyldest gøre det.

Det var i stilhed og sine følelsers vold, at han begyndte at male skitsen til den store gavl i Esbjerg.

Han valgte uden tøven at bruge samme farver, som Johnny Madsen ofte brugte i sine malerier. Det, synes han kun, er passende.

- Jeg lyttede til Johnnys sang "Aldrig mere", imens jeg malede skitsen. Så på den måde kommer han med i billedet, fordi den vibration, der er i musikken, går gennem hjertet og ud gennem armen og på lærredet. Så på den måde er han med til at male, siger kunstneren.

Skitsen af det værk, som Hans Krull vil lave i Esbjerg. Foto: Per Bank Lauridsen

Hans Krull har valgt at portrættere Johnny Madsen i to store versioner, hvor én af versionerne læner sig op ad en væg, ligesom albumcoveret til "Udenfor sæson". En tredje version af Johnny Madsen er lille bitte og forsvinder ud i horisonten på Fanø.

Derudover vil kunstneren også skildre et shamanistisk dyr med horn på gavlmaleriet, fordi der i gamle hulemalerier ofte er aftegnet sådanne dyr.

Også Bob Dylan skal ses på gavlen siddende på hug, da han var en fælles inspirationskilde for Johnny Madsen og Hans Krull.

Hans Krull og Johnny Mandsen havde kendt hinanden i mere end 30 år. Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Her skal det males

Til maj planlægger Hans Krull at sætte de første penselstrøg på gavlen ved Nygårdsvej 49 i Esbjerg.

Skitsen til gavlmaleriet er allerede blåstemplet af både Johnny Madsens søn, Rasmus Madsen, og hans ven gennem mange år, Allan Olsen.

- De kunne godt lide den, så de har godkendt den. Og det er jo faktisk noget af det vigtigste for mig, for hvis de har sagt, at det var noget lort, så vil jeg ikke lave den, siger Hans Krull.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
_clsk tvsyd.dk
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com