Et sæt strikkepinde skal få børn og unge til at finde indre ro

Udgivet

Strikkefestival har fået 1,2 millioner kroner, der skal bruges til at skabe nye projekter til en målgruppe, som er svær at få fat på.

Et helt nyt område med det knap så sønderjyske navn "Knitters Space" blev her i weekenden præsenteret på strikkefestivallen Masker i Marsken, der foregår i Højer og Ballum.

Bag navnet gemmer der sig et ungeunivers, som initiativtagerne til festivallen gerne vil have flere børn og unge til at bruge.

- Vi vil rigtig gerne være med til at vise, hvad håndarbejde kan gøre for dem, fortæller Kirsten Von Wildenradt, der er projektleder ved Masker i Marsken.

Festivalen blev i år besøgt at 3000 gæster. De 100 af dem var børn og unge. Foto: Ole Møller, TV SYD

Hjernen finder ro

Strikkefestivallen blev i år afholdt for tredje gang og vil fremover gerne forsøge at skabe bedre trivsel blandt unge op til 25 år ved at give dem et stykke strikketøj i hånden.

- Når man sidder med strikketøj, kan man ikke gøre så meget andet, og det gør, at ens hjerne slår lidt fra og man får en indre ro, som er sund, siger Kirsten Von Wildenradt.

Festivalen har fået 1,2 millioner kroner i støtte fra Landdistriktspuljen, og pengene de skal bruges til at øge trivsel og skabe flere fællesskaber, hvor det ikke gælder om at præstere.

Sofie Corydon har strikket i mange år. Foto: Ole Møller, TV SYD

Unge får mange indtryk

Blandt de godt 100 børn og unge, der her i weekenden tog i mod tilbuddet om gratis adgang til festivalen, var Sofie Corydon, der kommer fra Løgumkloster.

Hun har strikket i mange år og kan godt genkende hvad strikketøj kan gøre.

- Hvis man sidder ved telefonen, er der hele tiden nye indtryk, men her sidder man med et stykke snor og en pind. Det tvinger hjernen til at slappe af og komme ned i gear, fortæller Sofie Corydon.

Svært at fange de unge

Siden tiden med corona er flere begyndt at strikke og hækle. Men det har hidtil været lidt svært at få fat på de unge.

Det håber festivalen kan lykkes nu, og pengene de skal også bruges i den periode, hvor der ikke er festival.

Foreningen bag vil også iværksætte en række samarbejder med pædagoguddannelser, gymnasier, folkeskoler og børnehaver i lokalområdet.

Gammel mose bliver våd igen - Mindsker CO2-udledning med tons

Jesper Graversen fra Jordfordelingskontoret Kolding har været med til at få jordfordelingen i Kragelund Mose på plads, således, at arealerne igen kan gøres våde. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD
Udgivet

Mandag skifter 360 hektar landbrugsjord hænder. Naturstyrelsen har foretaget 97 jordhandler, så en mose kan genopstå til fordel for klimaet.

Kragelund Mose nær Vejen bliver atter våd. Der er tale om 360 hektar landsbrugsjord, som en jordfordeling er faldet på plads omkring, hvorfor mosen genopstår.

- Vi får et renere vandmiljø og gør en indsats for klimaet. Det er, hvad vi får ud af jordfordelingen, forklarer Jesper Graversen, teamleder for jordfordelingsplanlægning hos Jordfordelingskontoret Kolding.

På Bækkekro afholdtes der i dag en såkaldt jordfordelingskendelse, hvor jorden officielt skiftede hænder til Naturstyrelsen og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

- Jordfordeling er i realiteten en masse ejendomshandler. Vi har besøgt folk og taget en snak om, hvorvidt de ønskede at sælge deres jord, om de ville beholde den mod kompensation eller bare ønskede at gå af med jorden mod at få erstatningsjord til gengæld, siger Jesper Graversen.

Jesper Graversen fra Jordfordelingskontoret Kolding forklarer jordfordelingsprojektet.

I alt er der lavet 97 jordhandler i projektet.

- Når vi gør gamle moser våde igen, bremser vi udledningen af CO2. Jorden indeholder nemlig store mængder tørv – og når tørv holdes vådt, kan det tilbageholde CO2. Så det er fantastisk, at vi nu kan give Kragelund Mose tilbage til naturen, forklarer skovrider for Naturstyrelsen Vadehavet, Bent Rasmussen i en pressemeddelelse fra Naturstyrelsen.

Kragelund Mose

Kragelund Mose er en hedemose, hvor der tidligere har været gravet tørv. De tilbageværende mosearealer indeholder en del naturværdier, som for eksempel planten Otterandet ulvefod. Naturen bliver med projektet mere robust og sammenhængende.

For at genskabe de naturlige våde forhold i mosen, skal dræn fjernes og grøfter skal lukkes. Anlægsarbejdet forventes at starte i sensommeren næste år.

Kilde: Naturstyrelsen

Naturstyrelsen har beregnet, at projektet vil reducere CO2-udledningen med 6.450 tons om året, mens det ligeledes sikrer, at der ledes 15 tons kvælstof mindre ud i Vadehavet årligt. For at sætte det i perspektiv, udleder man ét kilo CO2 ved at køre 8,5 kilometer i en nyere bil, der kører på fossile brændstoffer, ifølge Samvirke.

Positive jordejere

I jordfordelingen er det frivilligt, om jordejerne ønsker at deltage i fordelingen. Derfor har det krævet megen dialog med de, der har jord ved mosen.

- Der er ikke én løsning, der passer alle. Folk er i forskellige livssituationer, hvor nogle er meget afhængige af deres arealer, mens andre måske skal videre i livet. Så vi har talt med dem om, hvad den gode løsning for dem ville være, fortæller Jesper Graversen.

Han beretter videre, at processen er startet med at jordens pris er blevet udregnet fra lignende handler i området, mens jordens kvalitet dernæst er blevet vurderet. Dermed er arealerne handlet til markedsprisen.

Klaus Schmidt, tømrer og deltidslandmand, er en af dem, der har indgået i jordfordelingen. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD

En af dem, der har afgivet jord til mosen, er Klaus Schmidt, tømrer og deltidslandmand.

- Jeg har altid interesseret mig for naturen og synes, at det her er en god måde at hjælpe naturen på. Jeg får jord 200 meter fra min ejendom i stedet for det jeg afgiver, og det passer mig fint.

- Det er fedt, at ingen er blevet tvunget ind i det, og stort set alle har sagt ja. Det er vejen frem, i stedet for at tvinge folk til at afgive jord, lyder det fra Klaus Schmidt.

Projektet begyndte i 2021, og blev initieret af Vejen Kommune, mens Naturstyrelsen og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø overtog projektet i 2023.

Danmarks største logistikcenter vil føre 600 arbejdspladser med sig

Taulov Dry Port. Foto: ADP A/S
Udgivet

Når det 200.000 kvadratmeter store lager- og logistikcenter åbner ved Taulov i senest 2035, vil det være Danmarks største af sin slags.

Det skriver Taulov Dry Port, der er under havneselskabet ADP A/S, der driver havnene i Fredericia og Nyborg og understøtter 9.000 arbejdspladser.

Men dét tal vil altså stige med 600, når det store center udvider med 200.000 kvadratmeter i tillæg til de allerede 300.000 kvadratmeter faciliteter i Hertugens Kvarter ved Taulov.

Når centret står færdigt vil der dermed være 500.000 kvadratmeter under samme tag svarende til 70 fodboldbaner.

– (...) Taulov Dry Port er placeret i Trekantområdet med en mangfoldig infrastruktur. (...) TDP er ligeledes knyttet direkte op på E45, E20 og har to jernbaneterminaler koblet sammen med havnen samt er i direkte relation til Billund Lufthavn, Rune D. Rasmussen, adm. direktør ADP A/S.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.