Politi kommer med opfordring efter endnu et syrebombe-tilfælde

Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Syd- og Sønderjyllands Politi måtte forleden igen bruge ressourcer på at håndtere syrebomber. Ifølge vicepolitiinspektør bør de unge lade være med at sende syrebombevideoer fra sociale medier videre til hinanden.

Det seneste års tid har der været flere hændelser, hvor politiet er blevet kaldt ud til steder, hvor der er blevet kastet med hjemmelavede syrebomber.

Senest var det søndag, hvor politiet rykkede ud til Sønderskovskolen i Sønderborg. Her blev en 18-årig mand efterfølgende anholdt.

Ifølge Søren Rønnov, der er vicepolitiinspektør ved Syd- og Sønderjyllands Politi, er det noget, der i øjeblikket har stor fokus hos politiet.

- Vi går massivt ud og kommunikerer om farligheden af det her, fortæller han.

Søren Rønnov, vicepolitiinspektør ved Syd- og Sønderjyllands Politi. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Peter Hald, der er sikkerhedsleder og kemiker ved Institut for Kemi ved Aarhus Universitet, fortæller til TV 2, at en syrebombe sprænger med et tryk, der svarer til fire til fem gange mere, end der er i et bildæk

- Jeg vil jo nødig videregive opskriften, men det er meget nemt. Så det er noget, som dukker op med jævne mellemrum. Det bliver moderne i en cyklus en gang imellem, og sådan en er vi åbenbart i nu, siger han til mediet.

- Send ikke videre

Vicepolitiinspektør Søren Rønnov glæder sig over, at det er en udfordring, der også får stor fokus fra fagpersoner og andre myndigheder.

Hos Syd- og Sønderjyllands Politi ligger den forebyggende opgave i øjeblikket i, at kommunikere med de skoler, hvor hændelserne har fundet sted.

- Vi ved, at skolerne gør en stor indsats for at snakke om det her. Det allerbedste redskab i det her er jo de unge selv - at de holder op med at give hinanden gode idéer, og at deres forældre tager en god snak med dem om, hvor farligt det her er, fortæller han.

Politiet er også opmærksom på, at der på sociale medier florerer videoer

- Det skal man lade være med at dele med andre. Det er ikke engang sikkert, at dem, der har lagt det op, selv ved, hvad de laver, siger Søren Rønnov, der opfordrer til, at man ikke sender det videre, hvis man støder på det på de sociale medier.

EOD rykker ud

Tidligere på måneden blev politiet også kaldt ud til en syrebombe-hændelse. Det var den 14. oktober ved Sønderrisskolen nord for Esbjerg.

Her måtte Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste (EOD), lige som det var tilfældet i Sønderborg i søndags, forbi for at sprænge de syrebomber, der ikke var eksploderet.

I videoen herunder kan du se, hvordan bortspængningen forløb.

Gammel mose bliver våd igen - Mindsker CO2-udledning med tons

Jesper Graversen fra Jordfordelingskontoret Kolding har været med til at få jordfordelingen i Kragelund Mose på plads, således, at arealerne igen kan gøres våde. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD
Udgivet

Mandag skifter 360 hektar landbrugsjord hænder. Naturstyrelsen har foretaget 97 jordhandler, så en mose kan genopstå til fordel for klimaet.

Kragelund Mose nær Vejen bliver atter våd. Der er tale om 360 hektar landsbrugsjord, som en jordfordeling er faldet på plads omkring, hvorfor mosen genopstår.

- Vi får et renere vandmiljø og gør en indsats for klimaet. Det er, hvad vi får ud af jordfordelingen, forklarer Jesper Graversen, teamleder for jordfordelingsplanlægning hos Jordfordelingskontoret Kolding.

På Bække Kro var der i dag en såkaldt jordfordelingskendelse, hvor jorden officielt skiftede hænder.

- Jordfordeling er i realiteten en masse ejendomshandler. Vi har besøgt folk og taget en snak om, hvorvidt de ønskede at sælge deres jord, om de ville beholde den mod kompensation eller bare ønskede at gå af med jorden mod at få erstatningsjord til gengæld, siger Jesper Graversen.

Jesper Graversen fra Jordfordelingskontoret Kolding forklarer jordfordelingsprojektet.

I alt er der lavet 97 jordhandler i projektet.

- Når vi gør gamle moser våde igen, bremser vi udledningen af CO2. Jorden indeholder nemlig store mængder tørv – og når tørv holdes vådt, kan det tilbageholde CO2. Så det er fantastisk, at vi nu kan give Kragelund Mose tilbage til naturen, forklarer skovrider for Naturstyrelsen Vadehavet, Bent Rasmussen i en pressemeddelelse fra Naturstyrelsen.

Kragelund Mose

Kragelund Mose er en hedemose, hvor der tidligere har været gravet tørv. De tilbageværende mosearealer indeholder en del naturværdier, som for eksempel planten Otterandet ulvefod. Naturen bliver med projektet mere robust og sammenhængende.

For at genskabe de naturlige våde forhold i mosen, skal dræn fjernes og grøfter skal lukkes. Anlægsarbejdet forventes at starte i sensommeren næste år.

Kilde: Naturstyrelsen

Naturstyrelsen har beregnet, at projektet vil reducere CO2-udledningen med 6.450 tons om året, mens det ligeledes sikrer, at der ledes 15 tons kvælstof mindre ud i Vadehavet årligt. For at sætte det i perspektiv, udleder man ét kilo CO2 ved at køre 8,5 kilometer i en nyere bil, der kører på fossile brændstoffer, ifølge Samvirke.

Positive jordejere

I jordfordelingen er det frivilligt, om jordejerne ønsker at deltage i fordelingen. Derfor har det krævet megen dialog med de, der har jord ved mosen.

- Der er ikke én løsning, der passer alle. Folk er i forskellige livssituationer, hvor nogle er meget afhængige af deres arealer, mens andre måske skal videre i livet. Så vi har talt med dem om, hvad den gode løsning for dem ville være, fortæller Jesper Graversen.

Han beretter videre, at processen er startet med at jordens pris er blevet udregnet fra lignende handler i området, mens jordens kvalitet dernæst er blevet vurderet. Dermed er arealerne handlet til markedsprisen.

Klaus Schmidt, tømrer og deltidslandmand, er en af dem, der har indgået i jordfordelingen. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD

En af dem, der har afgivet jord til mosen, er Klaus Schmidt, tømrer og deltidslandmand.

- Jeg har altid interesseret mig for naturen og synes, at det her er en god måde at hjælpe naturen på. Jeg får jord 200 meter fra min ejendom i stedet for det jeg afgiver, og det passer mig fint.

- Det er fedt, at ingen er blevet tvunget ind i det, og stort set alle har sagt ja. Det er vejen frem, i stedet for at tvinge folk til at afgive jord, lyder det fra Klaus Schmidt fra Kragelund.

Projektet begyndte i 2021, og blev sat i gang af Vejen Kommune, mens Naturstyrelsen og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø overtog projektet i 2023.

Disse syv områder er lægedækningstruede ifølge Region Syddanmark

I Region Syddanmark stiller de krav om mere klimavenligt mad, når de skal ud af huset. Foto: Lisa Ung, Tv Syd
M
Udgivet

Region Syddanmark har udpeget de områder i Syd- og Sønderjylland, som er lægedækningstruede. Her er fire hele kommuner på listen.

Region Syddanmark har udpeget syv områder i Syd- og Sønderjylland som lægedækningstruede. Det skete på et møde den syvende oktober i Udvalget for det Nære Sundhedsvæsen.

Her blev følgende områder indstillet og anerkendt som værende lægedækningstruede, fremgår det af referatet fra mødet:

  • Fanø Kommune

  • Tønder Kommune

  • Varde Kommune

  • Vejen Kommune

  • Ribe

  • Nordborg by og Augustenborg (i Sønderborg Kommune)

  • den sydlige del af Aabenraa Kommune (Padborg, Tinglev og Bylderup-Bov).

Disse områder er per første november og minimum seks måneder frem udpeget lægedækningstruede.

I vurderingen af, hvorvidt et område er lægedækningstruet, vurderer Region Syddanmark både på den aktuelle lægedækning og udsigterne i den kommende tid.

I referatet fremgår det, at flere af de lægedækningstruede områder særligt oplever, at der er flere læger der er gået på pension eller ventes at gøre det i den kommende tid, end der er uddannet nye, som kan tage over.

Derudover ser regionen på, hvorvidt læger i området har lukket for tilgangen af nye patienter eller nærmer sig dette, i deres vurdering.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.