Brandmand fra Højer bisættes i næste uge
Den 64-årige brandmand Steen Christensen fra Højer, som afgik ved døden lørdag, skal bisættes i næste uge. Det fremgår af dødsannoncen.
Bisættelsen finder sted fra Højer Kirke onsdag den 18. september klokken 11.30.
Steen Christensen afgik ved døden, da han var på udrykning for Højer Frivillige Brandværn. Han blev fastklemt under en brandbil ved Højer Dige, hvor han skulle slukke en mindre markbrand.
I dødsannoncen udtrykker hans efterladte, hans kone og børn, deres sorg med ordene “Min elskede mand og bedste ven, vores kærlige far, svigerfar og morfar Steen Christensen er på tragisk vis taget fra os. Vi er i dyb sorg”.