Årets landsby har mistet skolen og købmanden - stoltheden har de endnu
De gik fra at blive hædret for deres udvikling til at kæmpe med næb og klør for overlevelse. De lokale i Ballum holder sammen for at puste liv i deres døende by.
I Ballum er byens lokale skole indrettet med tavler, borde, stole og spinningcykler. Selvom klokken nærmer sig 11, er der ingen børn.
- Det er trist at komme herind og se sådan en skole, siger Kjeld Oksen, som er formand for Ballum Jagtforening. Hvert år arrangerer foreningen en vildtmiddag, hvor hundredvis af indbyggere kommer sultne forbi.
Han er hverken skolelærer eller pedel, men han har alligevel adgang til lokalerne på skolen, fordi den i dag er alt andet end en skole.
Lokalerne bliver brugt til spinninghold, crossfit og fitness og ligger lige op til multihallen, hvor der før i tiden var koncerter og store julefrokoster.
- En by uden skole er en by i forfald. Skolen er starten, og så er der andet, der følger med, siger han.
Mens befolkningen i de større byer vokser, går det tilbage i landdistrikterne.
Hvor er børnene?
I 2006 kunne Ballum glæde sig over titlen som Årets Landsby. En dag der blev fejret med flere gaver og mindesmærker.
- Man bliver stolt af at bo i byen, og man kan et eller andet, som andre har set. Man bliver værdsat for det sammenhold, man har i byen, så er man stolt og synes, at man rider på en bølge, siger Kjeld Oksen.
Bølgen blev til et vildt uvejr, og stoltheden finder han et andet sted i byen i dag.
Indbyggerne i Ballum
Året efter Ballum blev kåret til Årets Landsby, var der 618 indbyggere i byen. I dag har de mistet en fjerdedel og har 461.
De fleste børn blev flyttet til Skærbæk Skole, da Ballum Skole lukkede i 2011. Dengang havde byen 79 børn mellem fem og 14 år. I dag har den 31.
Fra vækst til tilbagegang
Selvom de lokale holder liv i multihuset, der i dag huser aktiviteter, fitness, crossfit og hobbyklubber, så er der sket meget siden 2006.
- Ballum er et helt andet sted. Dengang var det hele let. Der var byfest, julefrokost, flere aktiviteter, flere mennesker og flere børn. Det er kun gået én vej, og det er tilbage, siger Kjeld Oksen.
I foråret skulle de tage endnu en afsked, da byens eneste købmandsbutik lukkede.
- Det er bare et nyt step i, at tingene går i den forkerte retning, siger han.
De lokale håber, at der en dag kan åbne en ny butik.
- Man bliver ældre, og på et tidspunkt kan man ikke køre i bil, så skal der helst være noget i nærheden, så man kan tage en cykel eller gå til købmanden, siger Rainer Jankiewicz, der er flyttet til byen fra Tyskland.
En kampklar by
Kjeld Oksen er stadig stolt over at bo i byen, men det skyldes den helt særlige ild, der brænder i indbyggerne.
- Det betyder det hele. Ting går ikke i stå, vi bliver ved, siger han.
De holder multihuset, byens samlingspunkt, ved lige og planlægger forskellige aktiviteter. Han er selv med til at arrangere en årlig vildtmiddag, hvor multihallen fyldes op.
- Man bliver glad og er helt oppe at køre, når der kommer folk til arrangementerne. Når man kan se, der bliver grinet og klappet, så har man jo lyst til at gøre det igen, siger han.
De afventer at kunne købe skolen af kommunen, og hvis det lykkes, vil de lave en ny afdeling af multihuset, som kræver mindre vedligehold.
Et øje på landsbyerne
Ballum er ikke alene om at opleve en tilbagegang i indbyggertallet. 1.805 personer er flyttet fra Tønder Kommune over de seneste ti år.
- Det gælder stort set over hele kommunen, hvor vi er færre borgere nu, end vi har været, siger Jørgen Popp Petersen (SSW), borgmester i Tønder Kommune.
Det mener folketingspolitikerne om landdistrikternes fremtid
Birgitte Vind
Birgitte Vind
Der er flere håndtag, der skal drejes på for at vende udviklingen i landdistrikterne, hvis man spørger Birgitte Vind, der er valgt ind i Folketinget for Socialdemokratiet i Sydjyllands Storkreds.
- Jeg synes bestemt, vi har en opgave som stat, siger hun.
- Transporten er vigtigt, det ved vi. Det betyder alt for bosætningen, men vi skal også have hjulpet erhvervslivet og foreningslivet på vej, siger hun.
Blandt andet fremhæver hun de 100 millioner kroner, som regeringen har afsat til landdistrikterne fra 2024 til 2027 til at puste liv i landdistrikterne.
- De mindre byer kan bare noget, som andre bysamfund ikke kan. Og træffer man et aktivt valg og flytter til et mindre bysamfund, så ved man, at man kommer ud til sammenhold, og at man kender hinanden, siger Birgitte Vind.
Mona Juul
Mona Juul
Der har ikke været nok støtte til landdistrikterne. Det mener Mona Juul, der er valgt ind som folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti i Østjyllands Storkreds.
- Vi har ikke været gode nok til at understøtte, at der rent faktisk er mulighed for at bo lidt længere væk fra skolen eksempelvis, siger hun.
Hun oplever, at der bliver gjort mange ting lokalt, men at der stadig er muligheder for at forbedre vilkårene for dem, der bor i landdistrikterne fra politisk plan.
- Vi har lavet det sådan, at der er nogle store busser med få afgange. Vi var hurtige til at fjerne Uber (en privat taxaservice, red.) fra Danmark. Så der er masser af muligheder, som vi ikke har forsøgt os godt nok med endnu, siger Mona Juul.
Hans Christian Schmidt
Hans Christian Schmidt
Belåning og transport er to af de store udfordringer for at vende udviklingen i landdistrikterne ifølge Hans Christian Schmidt, der er folketingsmedlem for Venstre og er valgt ind i Sydjyllands Storkreds.
Men der er ikke de eneste udfordringer, mener han.
- Vi er bare nødt til at sige, at vi ved lidt for lidt om det her. Vi har mange antagelser om det, men det er bare ikke nok, siger Hans Christian Schmidt.
Blandt andet fremhæver han en ordning, som regeringen har indført, for at gøre det nemmere at låne til huse på landet. En ordning som kun én enkelt borger har benyttet sig af i det første år.
- Vi kan ikke tro, at vi kan håndtere hele landet lige, siger han og understreger, at der skal arbejdes og tænkes nyt for at stoppe affolkningen af landdistrikterne.
- Selvom man bor i et landdistrikt, så skal man kunne komme frem og tilbage, siger Hans Christian Schmidt.
Ifølge Jørgen Popp Petersen skyldes tilbagegangen især, at landbruget har ændret karakter, så det ikke længere er familiegårde, men store landbrug. De huse ser han gerne blive fyldt med nye familier.
- Det er en af vores allerstørste opgaver at få stoppet affolkningen. Det, vi havde engang, har vi ikke mere, så det er med at se, om vi kan være med til at få et nyt liv. Mange steder går det helt af sig selv, hvis der er nogle folk, der har lyst til at lave noget. Det skal vi selvfølgelig bakke op om, siger han.
Frygten for det grønne
Med færre folk i byen følger flere bekymringer. Regeringen har planer om at firdoble produktionen af sol- og vindenergi frem mod 2030, og det kræver områder, hvor der er plads til at sætte vindmøller eller solceller op.
- Vi bor i et landområde, hvor det blæser meget, så vindmøller er måske uundgåelige. Jeg håber bare, at politikerne tænker sig om, når de bliver placeret, så de lokale ikke bliver sure på hinanden. Jeg håber virkelig også, at der kommer et afkast til byen, siger Kjeld Oksen.
Selvom han er åben over for de forskellige tiltag med grøn energi, frygter han dog for deres natur, som for mange er charmen ved at bo på landet. Dertil kommer frygten for, om nye grønne energiparker kan påvirke boligpriserne.
- Der er mange spørgsmål, og der er ikke rigtigt nogen svar. Er det faldende huspriser? Er det muligt at få folk ud at bo?, siger Kjeld Oksen.
Lige nu fokuserer de på det, de selv kan påvirke - og det er det gode humør, de festlige arrangementer og sammenholdet.
