Familie kunne ikke udleje 49 år gammelt VW-rugbrød - nu sover datteren i den

Charlotte og Andy Hansen Foto: Josephine Maria Møller
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

I hjertet af Tønder bor Charlotte og Andy Hansen. Udover deres fire børn, så har de også en VW campingbus. Den klassiske rugbrødsmodel som siden 2017 har været deres hjertebarn.

Familien Hansen fra Tønder er ejere af en VW Westfalia campingbus fra 1974.

Egentlig ville de leje den ud under Tønder Festival, hvor de begge er frivillige i disse dage. De fik mange henvendelser, men ingen bød sig til i sidste ende. Derfor sover datteren Katrin i den.

Det startede egentlig som farmand Andys projekt, men efterhånden har bussen fået stor betydning for hele familien. 

- Jamen, den har jo været med os mange steder, siger Charlotte og fortsætter:

- Vi har været på Samsø Festival, Rock Under Broen og Blåvand. Den bus har været med os mange steder rundt i Danmark.

Ved dette års Tønder Festival er bussen ikke kommet længere end baghaven, da familien bor 10 minutter fra festivalpladsen. 

- Jeg synes, det er meget hyggeligere at sove i bussen end på gæsteværelset, siger Katrin Hansen. 

Hun er for nylig flyttet til Kolding, hvor hun skal studere på IBA Erhvervsakademi. 

Kathrin Hansen sover i den tidligere ligvogn. Foto: Josephine Maria Møller

- Nu hvor jeg alligevel er hjemme hos mor og far henover weekenden i forbindelse med Tønder Festival, synes jeg, det er dejligt, at jeg kan sove i bussen, siger Katrin Hansen. 

Alt for meget opmærksomhed

Den tidløse bil har en følgesvend i form af en gammel tysk ligvogn, som familien har omdannet til sovekammer. 

Til venstre ses VW-bussen og til højre ses den tyske ligvogn, hvor datteren Katrin Hansen sover. Foto: Josephine Maria Møller

- Altså, man skal ikke tænke for meget over, hvad den er blevet brugt til før i tiden, griner Charlotte.

- Nej, men man sover altså virkelig godt i den, siger Katrin Hansen.

Når familien er på farten i rugbrødet og ligvognen, så tiltrækker den en hel del opmærksomhed.

Den tyske ligvogn har familien omdannet til soveplads. Her er plads til en trekvart madras. Foto: Josephine Maria Møller

- Jeg kan godt forstå, at folk er nysgerrige, men hold nu kæft, hvor er der mange, der kommer hen og lige vil se bussen og tage billeder af den, siger Charlotte og fortsætter:

- Jeg kan godt forstå fascinationen, men det bliver også lidt meget i længden.

Handy-Andy

Det var Andy Hansen, der tilbage i 2017 synes ideen om et rugbrødsbus var spændende. Men det er ikke det eneste projekt, han har slæbt med hjem igennem tiden.

- Du har simpelthen så meget af sådan noget. Vi har også en Puch Maxi stående, som du har gået og fikset på. Bussen var jo bare endnu et stykke legetøj, siger Charlotte.

- Ja, jeg kan godt lide det. Så står jeg ude i garagen og hygger mig med det, siger Andy Hansen.

VW bussen forfra, hvor det ikoniske logo ikke er til at undgå at se. Foto: Josephine Maria Møller

- Du har også slæbt et hæve-sænke bord med hjem og en motor. De røg så hurtigt igen, efter du fik dem fikset, siger Katrin Hansen.

Andy Hansen er tidligere smed, så hænderne er skruet rigtig på, og det afspejles også på rugbrødsbussen.

Familien Hansen har slået et fortelt op, hvor der er plads til stole og borde. Foto: Josephine Maria Møller

Bussen er dog ikke som hæve-sænke bordet eller motoren.

- Det er ikke lige én, vi skiller os af med. Den har for stor affektionsværdi, og så er det på ture med den, at vi som familie blandt andet samles og hygger, siger Andy Hansen.

Breaking

Skuffet borgmester kalder aftale for "godt gammeldags træls"

Christian Bro (S), borgmester i Fredericia Kommune. Grafik: Lasse Lund Hansen, TV SYD
A
Udgivet

Selvom Fredericia-borgmester Christian Bro (S) er træt af, at man ikke kunne lande en bred budgetaftale i byrådet, så har han respekt for at forligsparterne har samlet 12 byrødder i en aftale.

Socialdemokratiets ni medlemmer af det 21 mand store byråd i Fredericia står uden for budgetaftalen.

Det skriver Fredericia Dagblad, og det bekræfter borgmester Christian Bro (S) over for TV SYD.

Borgmesteren er skuffet over, at det ikke lykkedes at lande et bredt forlig i byrådet.

- For at sige det på jysk, så er det godt gammeldags træls, siger han.

Fredericia Kommune kigger ind i omfattende besparelser, og det har ifølge borgmesteren været den store udfordring i forhandlingerne.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at rigtig mange partier, og for den sags skyld også mit eget, har haft svært ved at se sig selv i dem, siger han og fortsætter:

- Vi har ført forhandlinger henover halvanden dags tid, hvor vi måtte konstatere, at der var noget langt mellem flere af partierne. Vi gjorde, hvad vi kunne for at strikke et bredt forlig sammen, og vi havde en forventning om, at vi skulle forhandle hen over weekenden, men så gik det jo anderledes.

Socialdemokratiet havde også mulighed for at lave et budget sammen med SF og Enhedslisten, men den vej var Socialdemokratiet og borgmester Christian Bro (S) ikke interesserede i.

- Jeg kunne have valgt at gå den ene vej, altså den røde vej og lave et smalt budget der, men det havde været med noget finansiering, som vi ville have haft svært ved at se os selv i. Det var ikke det, der var vores erklærede hensigt, da vi gik ind i forhandlingerne, siger han.

Ifølge borgmesteren var de allerstørste knaster på børne- og daginstitutionsområdet.

Han har dog respekt for, at man med Tommy Rachlitz (K) i spidsen har samlet 12 byrødder.

- Ud fra et sportsmandsperspektiv må man også anerkende det, men jeg synes, det er synd for byen, at vi ikke kan lave et bredt forlig, siger han.

Breaking

Budget vedtaget udenom ærgerlig borgmester

Christian Bro har været borgmester siden 23. april 2023, hvor Steen Vrist (S) trådte tilbage. Foto: Fredericia Kommune.
Udgivet

Fredericia har vedtaget sit budget for 2027. Men uden om den socialdemokratiske borgmester Christian Bro.

Budgetforliget er aftalt mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, DF, SF, Enhedslisten og løsgængeren Karsten Byrgesen.

Det skriver Fredericia Dagblad.

- Jeg synes det er synd for byen, at vi ikke kan lave et bredt forlig, siger en ærgerlig Christian Bro (S) til TV SYD.

Ifølge borgmesteren kunne byrådet have gået den røde vej, men uenigheder om finansieringer brød den røde flanke. Derfor gik man efter et bredt forlig.

- Jeg tror måske i virkeligheden, at det vi falder på, er at vi gjorde forsøget på at gøre det så bredt som muligt.

TV SYD talt med byrådsmedlemmerne Peder Ting fra Venstre og Cecilie Roed Schultz fra Enhedslisten, som ikke vil udtale sig før et pressemøde klokken 16.00. Her vil partierne fortælle, hvordan budgettet frem til 2027 er skruet sammen.

Faktum er dog, at Fredericia ser ind i store besparelser den kommende tid. Ifølge borgmesteren lå uenighederne under børne- og ungeområdet.

- Vi har en svær budgetsituation i Fredericia, hvor vi kigger ind i nogle omfattende besparelser. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at rigtig mange partier, og for den sags skyld også mit eget, har haft svært ved at se sig selv i dem, siger Christian Bro.

Har ikke set teksten selv

Christian Bro er selv spændt på at se, hvordan forligspartierne har fordels kommunens millioner til velfærd og vedligehold for de næste par år. Han har nemlig ikke set det endnu.

- Når der nu tegner sig et billede af et forlig uden om os, så er jeg noget spændt på, hvad det indeholder. Jeg er noget interesseret i, hvordan i alverden de vil finansiere deres forlig.

Opdateres...

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com