24-årig pilot fløj først med organer - nu flyver hun privatfly for verdensstjerner

Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Topbillede: Troels Sørensen, TV SYD

Allerede som 17-årig kom Line Krongaard Jacobsen ind på pilotskolen Billund Air Center. Da hun kom ud, var hun en af de yngste erhvervspiloter i Europa.

Line Krongaard Jacobsen holdt godt fast i styrepinden på sit Cessna Conquest 425 med retning mod lufthavnen i Wilhemshaven i Nordtyskland.

Det var 29. januar 2021 omkring middag, og uden for flyet var temperaturen lige under frysepunktet. Inde i kabinen var der varmt.

"Braking action good", lød det fra kontroltårnet, så landingsforholdene skulle være gode.

Det var vigtigt at lande så hurtigt som muligt.

For med sig på flyet havde hun et hold transplantationskirurger. De skulle hente et sæt donorlunger, der skulle flyves videre til en anden patient.

Hun havde kun været pilot i to år, og den her slags flyvning var allerede blevet hverdag.

Men den her flyvetur var ikke som de andre.

Line Krongaard Jacobsen i ambulanceflyet af typen Cessna 425 Conquest. Foto: Privatfoto

Line er ikke kun et sjældent syn i cockpitterne, fordi hun er ung. Hun er også kvinde. 

Det er både en fordel, men det kan også vise sig at blive en ulempe. Så på et tidspunkt kan hun blive nødt til at tage et valg, der afgør hendes fremtid.

Med fly på efterskole

Det med flyvningen kommer ikke fra fremmede. Hendes far og farfar har privatpilot-certifikat, og der holdt et lille fly i en lade ved barndomshjemmet.

Det hjalp også med at skære transporttiden til Samsø Efterskole ned fra 5 timer til 15 minutter fra hjemmet på Mols.

- Det var nok den bedste transportmulighed, jeg nogensinde har haft, at få lov til at lette fra baghaven og flyve direkte til efterskolen og lande på en fodboldbane, siger Line.

På trods af det stod det ikke skrevet i stjernerne, at Line Jacobsen skulle tage skridtet videre og få et job over skyerne.

- Efter niende klasse vidste jeg ikke helt, hvad jeg skulle og var måske lidt skoletræt. Så besluttede jeg mig for at kaste mig ud i at tage et privatpilot-certifikat.

Som 16-årig fløj hun et lille propelfly alene for første gang, som man kan se i videoen herunder.

For at hun kunne komme til lufthavnen i Tirstrup, måtte hun tage knallertkørekort - hun skulle i hvert fald ikke køres af en anden til et fly, hun selv skulle flyve, mente hun.

Inden længe havde hun sit privatpilotcertifikat.

Foto: Privatfoto

Hun var bidt af flyvningen, og nu ville hun tage næste skridt.

Hun flyttede til Grindsted og fik job i en café i Billund Lufthavn for at kunne betale pilotuddannelsen, som ville koste 750.000 kroner.

Hun måtte som 17-årig låne over en halv million kroner i banken.

Der er jo ikke nogen jobgaranti, når du tager en pilotuddannelse

Line Krongaard Jacobsen, pilot, ProAir

Med Piaggio til Piper 

Selv på dage med frosne veje sad den nu 17-årige Line Jacobsen sikkert og ukueligt på sin hvide Piaggio Zip-knallert med 30 i timen mod pilotskolen Billund Air Center.

Aldersgrænsen var 18 år, men hun havde fået dispensation.

Jeg har revet to år af mit liv ud af min kalender og fokuseret 100 procent på den her uddannelse

Line Krongaard Jacobsen, pilot, ProAir

Det lange seje træk skulle tages på landjorden, men drømmen var ti kilometer over hende.

I første omgang i en Piper Archer, som var et af flyene, hun skulle læres op i - udover de mange teoritimer.

Det var ikke nok at flyve. Der skulle også terpes teori. Foto: Privatfoto

- Jeg har revet to år af mit liv ud af min kalender og fokuseret 100 procent på den her uddannelse. Der var ikke noget, der hed ferier eller helligdage eller "Jeg tager lige en måned fri". Det er intensivt.

Som 19-årig stod Line Jacobsen så med sit erhvervspilotcertifikat - klar til at indtage himlen.

- Man er enormt spændt, når man har færdiggjort uddannelsen, og man står med et lån, man skal afbetale på uden et job. Og der er jo ikke nogen jobgaranti, når du tager en pilotuddannelse.

Line Jacobsen under en af flyvningerne på Billund Air Center. Foto: Privatfoto

Det første job

Men der gik ikke længe, før Line fik sit første job på et ambulancefly med base i Tyskland.

Der hvilede allerede et stort ansvar på den unge kvindes skuldre med de tre striber.

Hun skulle være standby og kunne blive vækket midt om natten, hvis der pludselig var en organdonor et sted i Europa.

- Det var en meget givende oplevelse at kunne hjælpe med at redde liv på den måde.

Line foran ambulanceflyet - et Cessna 425 Conquest med plads til fire passagerer. Foto: Privatfoto

Tilbage til 29. januar 2021 og indflyvningen til Wilhelmshaven i Nordtyskland.

Koldsveden piblede frem på hendes hænder.

De skulle hurtigst muligt ned på jorden, operere et sæt lunger ud af en organdonor og hurtigt videre til et andet sted i Europa og operere lungerne ind i en modtager.

Derfor fløj flyet som altid også med ambulancestatus. Det vil sige, at flyet har absolut førsteprioritet til at lande, hvor end det flyver.

Førsteprioriteten var nu også at få landet flyet sikkert.

Fra kontroltårnet lød meldingen: "Braking action good".

Men da hjulene ramte landingsbanen, og Line trykkede på bremsen, skete der ingenting.

Den korte landingsbane var dækket af is, og på få sekunder skulle Line beslutte, om hun skulle lette igen eller fortsætte sit forsøg på at bremse.

Hun valgte det sidste, og flyet stoppede kun lige akkurat inden, landingsbanen blev til græs.

Både landingsbanen og flyet var dækket af is.

Line Jacobsen tog dette billede af flyet og underlaget efter landingen i Wilhelmshaven 29. januar 2021. Her kan man se et tykt lag is på flyets hale. Foto: Privatfoto / Line Krongaard Jacobsen

Det var dén gang, hun har været mest bange i sit job.

Hun fik flyet ind i en varm hangar og ventede 3,5 time, til de skulle flyve lungerne videre til modtageren. 

Men episoden tog ikke luften ud af Lines ballon.

Glæden ved flyvningen var intakt.

Og siden starten på Billund Air Center har Line Jacobsen delt sine oplevelser med flyvningen på Instagram - altid med hashtagget #femalepilot.

Stjerner over skyerne

I 2022 fik hun lyst til at prøve noget nyt og søgte jobbet som pilot hos privatfly-selskabet ProAir.

Jeg har en del gæster, som tror, at jeg er deres stewardesse

Line Krongaard Jacobsen, pilot, ProAir

Alt var perfekt. Hun kunne bo, hvor end hun ville i Europa, og når hun så skulle flyve privatflyet, ville hovedkontoret sørge for flyvning til og fra hjemmet inklusiv indkvartering. 

Inden længe sad hun i et af selskabernes spritnye Phenom 300E-fly.

Video: Line Krongaard Jacobsen.
Video: Line Krongaard Jacobsen.

Hvor jobbet i ambulanceflyet var alt andet end glamourøst, var der nu champagne og kaviar om bord.

Nu flyver hun musikstjerner, verdenskendte sportsfolk, politikere og andre privilegerede rundt i Europa. 

Den slags der levner champagne, som Line så må hælde ud i afløbet i lufthavnen.

Video: Line Krongaard Jacobsen.

Hun vil ikke sige, hvem hun flyver med. Men hun må gerne nævne Mick Jagger fra Rolling Stones, for han gav lov til, at hun måtte få et billede med ham.

- Jeg flyver ham ofte. Han er en super venlig mand, som går meget op i flyvning.

Han skal altid ind i cockpittet og have flynummeret, så han kan følge flyvningen gennem en app på sin iPad.

Line Krongaard Jacobsen med Mick Jagger fra Rolling Stones. Jagger er selv interesseret i flyvning, så han beder altid om flyets oplysninger, som han så kan taste ind på sin iPad og følge flyvningen gennem en app. Foto: Privatfoto

Jobbet fører hende ugentligt også til destinationer, de fleste kun besøger på ferier.

Jeg har haft nogle, der er kommet op i cockpittet og sagt: "Den der champagne serverer ikke sig selv"

Line Krongaard Jacobsen, pilot, ProAir

- Jeg ligner ikke den klassiske pilot

Sommetider bliver passagererne forvirrede over Lines rolle i privatflyet.

- Jeg har en del gæster, som tror, at jeg er deres stewardesse. Men jeg ved også godt, at jeg ikke ligner den klassiske pilot - specielt hvis jeg ikke lige har min jakke på, hvis det er en varm dag.

Foto: Line Krongaard Jacobsen i privatflyet Phenom 300e.

- Jeg har haft nogle, der er kommet op i cockpittet og sagt: "Den der champagne serverer ikke sig selv". Jeg tror, de blev lidt overraskede, da de fandt ud af, at jeg jo faktisk landede flyveren.

Selvom det kan være underligt for hende, så minder det hende samtidig om en af fordelene ved jobbet.

- Der er mange ulemper ved at være kvinde i det her fag. Men en af fordelene er, at folk husker dig. For det er kun fem procent af verdens piloter, der er kvinder. 

En høj pris

Men der er som sagt også en ulempe.

For hvad er prisen for at være en ung kvinde og have et liv med lange arbejdsdage væk fra familie og venner? Hun arbejder syv dage om ugen væk fra hjemmet og har så fri fem dage.

- Det kan selvfølgelig godt være besværligt, at man er væk i længere tid. Men jobbet giver mig nogle oplevelser og noget erfaring. Senere kan det godt være, jeg flyver for SAS fra Aarhus, så kan jeg være hjemme hver eftermiddag. Men nu er jeg uafhængig og har kun mig selv at tænke på.

Det kan særligt blive svært, hvis hun vil have børn.

- Det er dér, det ikke er nogen fordel at være kvinde. For ifølge reglerne må jeg kun flyve op til de første seks måneder af graviditeten, og så har jeg noget barsel efterfølgende. Samtidig skal man holde sine certifikater vedlige. Så nogle firmaer ansætter helst ikke kvinder – især ikke nogen som gerne vil have børn, siger hun.

Line Krongaard Jacobsen tror, at det med børn ligger nogle år ud i fremtiden. Hvis det skulle blive aktuelt, ville hun blive nødt til at træffe et afgørende valg.

For børn rimer ikke på business jet, som er det, hun flyver nu.

Line lander Phenom 300E-flyet.

Hvis hun skal have børn, så vil hun prioritere familielivet, og så håber hun at kunne få job hos enten SAS eller Danish Air Transport (DAT), så hun kan have base i Aarhus og være hjemme hver aften.

Indtil da nyder hun bare jobbet og glæder sig ved, at de mange knallertture og lange dage med undervisning har givet pote.

- Det er surrealistisk at tænke på, at det er muligt, hvis bare man vil det og har selvdisciplinen og motivationen til at gøre det.

Begge dele fejler stadig ingenting.

Så Line fortsætter uforstyrret pilotdrømmen med stjernestøv på luftvejene.

Video: Line Krongaard Jacobsen.
TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com