Europæisk mesterskab for mindretal fløjtes i gang
I Slesvig mødes over 1000 deltagere til Europeada, der er det europæiske fodboldmesterskab for de nationale mindretal i Europa.
Turneringen fløjtes i gang i dag, hvor de første kampe spilles.
Mesterskabet er for ikke-professionelle fodboldspillere, og der er tilmeldt 26 herrehold og ni kvindehold fra store dele af Europa. De spiller på 14 forskellige spillesteder nord og syd for den dansk-tyske grænse.
Udover det sportslige handler Europeada om at give de nationale mindretal mulighed for at mødes, udveksle idéer og lære af hinanden.
Finalen spilles den 6.juli.