Derfor elsker vi Halloween - og andre amerikanske traditioner

Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Efter cirka 25 år i Danmark er traditionen med at fejre halloween ved at bide sig fast i danskerne. Og den er kommet for at blive, mener forsker. De unge kan lide traditioner og fællesskab.

Det begyndte med lidt græskar-skæring i børnehaverne for omkring 25 år siden. Siden da har fejring af halloween lige så stille vokset sig større og er i dag kun overgået af jul og påske.

Derfor kan man den 31. oktober i stigende grad opleve flokke af uhyggeligt udklædte børn på gaderne, hvor de går fra dør til dør for at true med ballade, hvis de ikke får slik: 'Trick or treat' lyder det med stor sandsynlighed på engelsk, når du åbner døren for sådan en flok.

Nogle spørger måske, hvad sådan en amerikansk tradition, som egentlig slet ikke er amerikansk men irsk/keltisk, laver i Danmark? Det ved man faktisk ikke, men danskerne har i den grad taget traditionen med uhygge, udklædning og græskar til sig. Nu vil forskerne finde ud af hvorfor.

Caroline Nyvang, historiker ved Dansk Folkemindesamling under Det Kongelige Bibliotek, er gået i gang med at undersøge vores forhold til den hurtigt voksende tradition i Danmark:

- Vi kender faktisk ikke den danske udgave af halloween særlig godt. Men vi kan konstatere, at især efter år 2000 er der kommet gang i fejringen af den amerikanske udgave af traditionen - ikke blot i børnenes institutioner - men også blandt voksne, fortæller Caroline Nyvang, der netop er gået i gang med at indsamle informationer om danskernes halloweenskikke.

Danskerne elsker fællesskab

Selvom der endnu ikke er en samlet viden om, hvorfor halloween er blevet populært hos danskerne, så har Caroline Nyvang nogle bud på, hvorfor traditionen har bidt sig fast hos især de yngre danskere.

- Halloween appellerer til fællesskabet modsat andre amerikanske traditioner som mors- og fars dag samt valentines dag, som mere er en hyldest til enkelte personer eller til tosomheden. Det med at være sammen og fejre fællesskabet, kan vi danskere godt lide, siger Caroline Nyvang, og fortsætter:

- Desuden falder halloween i efteråret, hvor vi ikke har andre begivenheder tæt på, der kan ryste os sammen.

Disse amerikanske traditioner har vi taget til os:

Halloween: Oprindeligt irsk/keltisk, men kom i sin nuværende form fra USA til Danmark.

Mors dag: Blev fejret første gang i 1870'erne i USA og kom 1929 i Danmark.

Fars dag: Blev fejret første gang i begyndelsen af 1900-tallet i USA og kom i 1935 til Danmark.

Valentines Day: Kan spores helt tilbage til middelalderen i Europa. Traditionen med at udveksle kort tog for alvor fart i USA fra omkring 1840'erne. I Danmark fik den sit folkelige gennembrud i 1990'erne. 

Black Friday: Black Friday falder altid fredagen efter den amerikanske højtid Thanksgiving, som fejres den fjerde torsdag i november. I 2019 markeres udsalget fredag 29. november. En forholdsvis ny tradition, som opstod i USA i 1950'erne og kom til Danmark i 2013, hvor den for alvor fik fat i befolkningen i 2014. 

Kilder: historie-online.dk, history.com

Unge render traditionerne i møde

Halloween er kommet for at blive, mener Caroline Nyvang:

- De unge, der er født omkring år 2000, er meget traditionsbevidste, ved vi fra vores andre undersøgelser, og de er vokset op med halloween, så jeg ser ingen tegn på, at den nye tradition vil forsvinde igen.

Historisk håndboldklub reddet fra millionunderskud af investorer

Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Udgivet

Tirsdag aften offentliggjorde KIF Kolding regnskabet for sæsonen 2023/2023 ved den årlige generalforsamling, som viser et underskud på 4,3 millioner kroner.

Men takket være investorer, der har givet et betydeligt tilskud, er det i stedet endt med et beskedent underskud på 100.000 kroner.

Underskuddet skyldes mange skader og svigtende resultater i sidste sæson, forklarer klubben. Tre nye spillere er derfor hentet ind.

Samtidig oplyser klubben, at de har investeret i faciliteter herunder moderniseringen af to lounger, skybokse og renoveringen af dansk håndbolds mest eksklusive lounge.

I denne sæson har KIF Kolding også fået en dårlig start. Kristian Kristiansen blev fyret som cheftræner og blev erstattet af Sebastian Seifert.

- Trods udfordringer, er vi stolte af de fremskridt klubben har opnået. En udvidet investorkreds har styrket klubbens økonomiske fundament og sikret likviditet til udvikling af KIF Akademi, den kommercielle forretning og spillertruppen, udtaler KIF Koldings direktør Christian Hjermin.

Tagplader afleveres i stor stil - sønderjysk asbestbjerg vokser sig højere og højere

De asbestholdige eternitplader bliver placeret i stakke med palle og plastik. Foto: Ole Møller, TV SYD
Udgivet

Tonsvis af tagplader, der hverken kan genbruges eller brændes, havner til evig opbevaring på kommunernes deponi.

Asbestholdige eternitplader pakket ind i plastik og stablet på paller bliver en del af det 50.000 ton store affaldsbjerg, der lige nu vokser sig stort på Skodsbøl Deponi i Sønderborg Kommune.

Tagpladerne bliver stablet og dækket med jord. Foto: Ole Møller TV SYD

Lovændring på vej

Tagpladerne kommer fra kommunens genbrugspladser, hvor borgerne har travlt med at aflevere dem, inden en lovændring fra næste år gør det dyrere at få fjernet de sundhedsskadelige plader.

- Vi har i år modtaget omkring 2.000 ton eternitplader, der skal deponeres. Det er næsten en fordobling i forhold til sidste år, fortæller Jesper Ryegaard Rasmussen, der er Genbrug og Affaldschef i det kommunalt ejede selskab Sonfor.

Pladerne er pakket forsvarligt ind, så ingen kommer i kontakt med asbestfibre.

Det sker, fordi det er dokumenteret, at eternitplader, der indeholder asbest, kan være kræftfremkaldende.

Jesper Ryegaard Rasmussen tv. er genbrug og affaldschef. Thomas Wind th. er driftschef på Skodsbøl Deponi. Foto: Ole Møller, TV SYD

En slags lagkage

Derfor bliver pallerne forsigtigt løftet ned i affaldsbjerget med en kran og efterfølgende dækket med jord.

Og sådan fortsætter det lag på lag, indtil der ikke er plads til mere affald i bjerget.

- Jamen indtil videre så bliver det gravet ned for tid og evighed. Det kan hverken genanvendes eller brændes, så der er kun én mulighed, og det er at deponere det, siger Jesper Ryegaard Rasmussen.

Nye regler fra 1. januar 2025

  • Virksomheder skal fra 1. januar 2025 være autoriseret, hvis de skal nedrive asbestholdigt materiale. Det har Folketinget vedtaget.

  • Autorisationsordningen betyder, at privatpersoner fra 1. januar 2025 ikke selv må nedrive asbest, medmindre der er tale om kortvarigt nedrivningsarbejde af mindre karakter.

  • Formålet med autorisationsordningen er, at færre skal udsættes for asbest.

Kilde: Arbejdstilsynet.

Store mængder farligt affald

Affaldsbjerget er det tredje af slagsen på Skodsbøl Deponi. Det største bjerg er 27 meter højt og indeholder knap 700.000 ton blandet affald, som heller ikke kan genbruges eller brændes.

- Det er fra dengang, hvor man ikke rigtig genbrugte noget. Så det kan indeholde alt, siger Thomas Wind, der er driftschef på Deponi Skodsbøl.

For at sikre miljøet er der både en ler-membran og en plastikmembran i bunden af et affaldsbjerg. Samtidig bliver der også drænet, så der ikke sker nedsivning, og forurenet regnvand trænger ud i miljøet.

Tagpladerne bliver dækket med jord. Herefter kommer der nye tagplader ovenpå. Foto: Ole Møller, TV SYD

Hvor farligt er asbest ?

  • Når man arbejder med asbest, spaltes det til mikroskopiske, aflange fibre, der kan indåndes som støv. På den måde kan asbestfibrene trænge ud i lungerne.

  • Asbest er dokumenteret som årsag til kræft i lunger, strube og æggestokke og i specielle celler i hinder omkring lunger, bughule og hjerte.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse.

GPS-punkter viser vejen

Men hvad så med alle de asbestholdige eternitplader, der kommer til at ligge her ?

- Ja, det må eftertiden så finde ud af. Lige nu placerer vi det i deponi, fordi det er den bedste løsning. Men vi har GPS-koordinator på dem.

- Så hvis der på et tidspunkt er nogen, der får en idé til, hvordan de kan genanvendes, så kan de findes igen også om mange år, siger Thomas Wind.

Kommunerne håndterer asbestholdige eternitplader forskelligt

  • I Sønderborg Kommune er det muligt at aflevere eternitplader, der kan indeholde asbest på genbrugspladsen. Det kræver, at de kommer på en palle og er pakket ind i plastik.

  • I Aabenraa og Haderslev Kommune kan pladerne ikke afleveres på genbrugspladserne. Her skal de placeres i en bigbags og bliver afhentet af kommunen.

  • I Fredericia Kommune må en borger kun aflevere fem asbestholdige plader om dagen.

Kilde: Kommunerne.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com