Vi er midt i klodens sjette masseuddøen: - De færreste ved, hvor fatalt det står til
Dyre- og plantearter forsvinder fra jordens overflade i så højt et tempo, at der er tale om en "sjette masseuddøen".
Dette er en genudgivelse. Artikel blev udgivet første gang 28. maj 2023.
Vi ved, hvad der skal til. Men alligevel gør vi ingenting. Eller i hvert fald slet ikke nok mener biolog Peter Skødt Knudsen.
En femtedel af dyr, planter og svampe er truet af udryddelse eller er allerede uddøde i Danmark. Og det går - trods forskellige tiltag - stadig ned ad bakke.
- De færreste ved, hvor fatalt det står til med vores biodiversitet. Arter forsvinder som sand mellem fingrene på os, siger han.
Biodiversitet kan meget forsimplet oversættes til ‘variationen i den levende natur’, og i TV SYDs familieprogram ‘Dyreræs’ zoomer kameraerne helt ind på de mærkværdige, sjældne og finurlige dyrearter, som stadig findes i den syd- og sønderjyske natur.
Sammen med dyrenørden Jonas Gadgaard er Peter Skødt Knudsen i ottende og sidste afsnit taget til Varde Å i jagten på fem lokale arter.
Den sjette masseuddøen
Problemet er ikke kun dansk. Over hele verden er naturen presset, og forskere taler om, at arter forsvinder fra jordens overflade i så højt et tempo, at der er tale om en "sjette masseuddøen".
Altankasser og private haver med insekthoteller løser ikke problemet
Peter Skødt Knudsen, biolog
Senest, Jorden oplevede en masseuddøen, var for 65 millioner år siden. Dengang slog en asteroide ned i Mexico og skabte fatale konsekvenser for livet på Jorden. Blandt andet forsvandt dinosaurerne i løbet af kort tid.
Tidligere masseudryddelser
For ca. 443 mio. år siden betød en voldsom istid, at vandstanden i verdens have faldt med op mod 100 meter. Den efterfølgende afsmeltning efterlod havene stort set uden ilt, og op mod 70 procent af alle klodens arter, der fortrinsvis var havdyr, uddøde.
For ca. 360 mio. år siden blev op mod 70 procent af alle arter igen udryddet. Masseudryddelsen skete formentlig som følge af dramatiske klimaændringer fra varme til kulde, der ødelagde de tropiske marineøkosystemer, der udgjorde en stor del af alt liv.
For ca. 250 mio. år siden indtraf historiens mest omfattende masseudryddelse. Voldsomme vulkanudbrud i Sibirien menes at have forårsaget en omfattende global opvarmning, der kostede omkring 95 procent af alt liv på kloden.
For ca. 200 mio. år siden blev 75 procent af alle arter udryddet, sandsynligvis på grund af vulkansk aktivitet.
For ca. 65 mio. år siden indtraf den femte store masseudryddelse, som menes at hænge sammen med et stort meteornedslag på den mexicanske Yucatán-halvø. Op mod 75 procent af alle dyrearter forsvandt, heriblandt dinosaurer og flyveøgler.
Kilde: The Sixth Mass Extinction: fact, fiction or speculation?
Den simple årsag bag denne sjette masseuddøen er ifølge Peter Skødt Knudsen, at vi mennesker og vores aktiviteter efterhånden fylder så meget, at der ikke længere er plads til naturen.
- Problemet er, at vi har vænnet os til den menneskepåvirkede natur, som den ser ud i dag. Ingen kan rigtigt huske den naturlige danske natur, og derfor er det svært at forestille sig, hvordan der kan komme til at se ud, når vi får en sund og velfungerende natur igen, siger han og henviser til Kragelund Mose.
Her går vandbøfler og uldgrise frit omkring og hjælper naturen med at vokse på egne præmisser. Det skaber levesteder for mange arter og øger dermed biodiversiteten.
Ifølge Biodiversitetsrådet er balancen mellem vild natur og menneskepåvirket natur så skæv, at det i dag kun er 2,3 procent af det danske areal, der reelt kan kaldes beskyttet natur.
Derfor satte EU i 2022 en målsætning om at skabe mere beskyttet natur, og i Danmark lyder målet, at 30 procent af landarealet skal omlægges til beskyttede områder.
Som privatperson kan man gå sammen med sine naboer om at købe landbrugsjord og lave det om til vild natur
Peter Skødt Knudsen, biolog
- Løsningen på biodiversitetskrisen er plads, plads og mere plads, slår Peter Skødt Knudsen fast, men pointerer samtidig, at udviklingen til trods for EUs målsætning går for langsomt.
- Hver kvadratmeter tæller, men altankasser og private haver med insekthoteller løser ikke problemet. Vi skal have vild med vilje på den store klinge, understreger han.
Hvad er vild natur?
Vild natur er natur, der passer sig selv uden menneskers indblanding.
Det er for eksempel urørt skov, hvor træerne får lov til at vokse op, blive gamle og dø - uden menneskers indblanding. Urørt skov giver plads og gode livsbetingelser til en mangfoldighed af svampe, insekter, fugle og pattedyr. I dag er kun omkring to procent af Danmarks skovareal beskyttet urørt skov, men forskere anbefaler minimum 75.000 ha urørt skov for at bremse tilbagegangen af arter.
Også strande, klitter, klithede, klipper og klinter er vild natur, som formes af vand og vind. Klitheden er et eksempel på en vindudsat, næringsfattig og saltpåvirket naturtype, der på trods af de barske vilkår giver perfekte betingelser for en række dyr og planter.
Kilde: Pladstildetvilde.dk
Hvorfor begyndte vi ikke noget før?
I dag bruges næsten to tredjedele af Danmarks areal til landbrug, og skal der være plads til mere vild natur, kræver det selvsagt mindre landbrug, mener Peter Skødt Knudsen.
Han har derfor to bud på, hvordan man som helt almindelig dansker kan hjælpe den vilde natur på vej.
- Som privatperson kan man gå sammen med sine naboer om at købe landbrugsjord og lave det om til vild natur. Køb ti hektar og et par heste, og lad så naturen udfolde sig upåvirket af mennesker, foreslår han.
Et andet bud er at spise mindre kød. Produktion af kød kræver både plads på marker til dyr og dyrkning af foder, så hvis efterspørgslen på kød falder, vil det frigøre mere plads til vild natur.
- Jeg vil vædde med, at vi, når vi om 30 år ser tilbage, ikke vil være i tvivl om, at det her var det helt rigtige at gøre. Og vi vil endda spørge os selv, hvorfor vi ikke gjorde det noget før.
