Varsel om kraftige vindstød
Søndag bliver en våd og blæsende affære.
Faktisk kommer det til at blæse så meget, at TV 2 Vejret har udsendt et varsel om kraftige vindstød.
I løbet af eftermiddagen vil der dog være perioder med sol i det syd- og sønderjyske.
Temperaturen kommer til at ligge mellem 11 og 15 grader, men ifølge TV 2 Vejret kommer det på grund af den kraftige vind til at føles en del koldere, end det er. Derfor anbefales det at iføre sig en vindtæt jakke, hvis man eksempelvis skal ud for at stemme til EU-parlamentsvalget i dag.
Byger, der går og kommer - måske med hagl, torden og kraftige vindstød - præger dagens vejr. Solen titter dog også frem, men temp. holder sig på kølige 11 til 15 grader, så det vil ikke føles særligt sommerligt.
— DMI (@dmidk) June 9, 2024
Følg bygerne her: https://t.co/WPtHsJdZfT pic.twitter.com/CwugVXJuyI