Unge taler grimt bag skærmen: - Fuck, du er lort, din idiot

Nogle unge gamere kan blive frustrerede, når de spiller og på den baggrund bande Foto: Ritzau Scanpix
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Når et barn bevæger sig ind i et onlinespil, er det ikke længere kun et børneunivers. Her kan sproget været direkte, råt og krænkende – og det kan ramme selvværdet, selvom der er en skærm imellem.

’Fuck, du er lort, din idiot’ og ’du spiller som en bøsserøv’.

Det er to sætninger, der kunne blive sagt på en fodboldbane, hvis kampen går vildt for sig.

Det er også sætninger, der kunne blive sagt gennem et headset i et spil Fortnite og Counter-Strike, hvis computerspillet ikke går som planlagt.

Sproget i gaming- og computeruniverset kan være rigtig hårdt, og sprogbruget kan virke stødende eller krænkende – især for et barn, fortæller Sanne Lind, der børnefaglig konsulent hos Børns Vilkår.

- Det er en ’ansigtsløs’ kommunikation, som foregår over nettet. Derfor kan sproget komme hårdere til udtryk, fordi man ikke kan afkode hinanden, siger hun.

En anden verden

Tonen i computerspillene kan være humoristisk og legende, og det går for det meste godt. Men den kan også være voldsom og til tider ondskabsfuld.

Forskellen på den virkelige og virtuelle verden er stor, men hvis man sidder ved skærmen og bliver kaldt for en ’stor idiot’, så er det ligegyldigt, at der er en skærm mellem to personer.

- Det kan ramme næsten endnu hårdere, når man bliver kaldt grimme ting online, siger Sanne Lind.

Det kan ramme næsten endnu hårdere, når man bliver kaldt grimme ting online.

Sanne Lind, Børns Vilkår

Forskellen på den førnævnte fodboldbane og så den digitale arena er, at der på sidelinjen ofte står voksne og hjælper til, og som overvåger sprogbruget og adfærden. Det gør der ikke altid i spiluniverserne, når der bliver brugt bandeord og talt grimt til hinanden.

Det er det billede, som Christian Mogensen, der er seniorkonsulent hos Center for Digital Pædagogik, ofte bruger, når han skal forklare forældre, hvorfor tonen på nettet kan være så hård.

- En af grundene til, at den digitale arena kan blive så voldsom, er, at der ikke er nogen voksne, og så går der ’Fluernes Herre’ i den, siger han.

Gaming og online-spil er blevet en større del af mange børns hverdag, men både Sanne Lind og Christian Mogensen oplever, at forældre har svært ved at forstå, hvordan de skal forholde sig til ungernes digitale leg.

- Der er forskel på at sige: 'Fuck, jeg tabte' og at sige: 'Fuck dig, det er din skyld, vi tabte'. Vi skal som voksne arbejde hen imod, at vores børn har et ordentligt sprog, men der er stor forskel på, hvornår det er vigtigt at gribe ind, siger Sanne Lind.

Den gode samtale:

Det, at snakke sammen i et computerspil online, er ofte en positiv oplevelse.

Selvom der er mange historier om den hårde tone på nettet, så gør Sanne Lind opmærksom på, at der kan komme flere gode ting ud af at snakke med andre online.

Spillet kan være et frirum for især unge drenge til at snakke om ting, som man ikke føler sig tryg ved at tale om ansigt til ansigt.

- Nogle gange kan man få snakket om nogle andre ting, fordi det kan være befriende ikke at sidde ansigt til ansigt og snakke. I stedet har man spillet imellem sig, som man er optaget af, men samtidig får man snakket om alle mulige andre sjove, personlige og følsomme ting, siger Sanne Lind.

Samtalerne i spillet udvikler også nogle sociale kompetencer, og det kan have en positiv udvikling af ens sprog – specielt fremmedsprog som engelsk. Det oplevede Peter Jakobsen fra ’Tæv Din Teenager blandt andet, da hans søn pludselig snakkede engelsk i Fortnite.

Frustrationer kommer ud

Det er helt normalt, at man kommer med umiddelbare reaktioner, når man spiller spil som Fortnite, Counter-Strike eller FIFA.

- Når man sidder i et spil, så er man meget optaget af spillet, fordi man sidder i en konkurrencesituation. Der er noget på spil, siger Sanne Lind.

Ifølge Christian Mogensen er der forskel på aggression og frustration, når et barn sidder ved computeren og fyrer skældsord af. Når der er tale om konkurrence, så er det ofte frustrationer, der kommer til udtryk.

Forældre fra denne sæson af 'Tæv Din Teenager' læser grimme beskeder, som kendte, danske youtubere har fået. 

Men det er også her, hvor skillelinjerne, mellem hvad der er okay og ikke okay, begynder at blive blandet sammen. Èn ting er at blive frustreret. En anden er at lade sin frustration gå ud over andre online.

- Jeg synes, at vi som forældre må acceptere, at der er meget på spil, når de spiller. At der kan komme frustrationsord. Vi skal skelne, om man siger det som ærgrelse over sig selv, eller det bliver sagt til et andet menneske, siger Sanne Lind.

Hos Børns Vilkår har de oplevet, at børn og unge ringer ind og fortæller, at de er blevet kaldt ubehagelige ting inde i et spil.

Jeg synes, at vi som forældre må acceptere, at der er meget på spil, når de spiller. At der kan komme frustrationsord. 

Sanne Lind, Børns Vilkår

Det kan i sig selv virke voldsomt, men det kan blive meget personligt at blive kaldt ’idiot’. Det sker også, at man bliver kritiseret eller hånet for sine evner i spillet.

- Børn bliver virkelig kede af det, og det kan påvirke deres selvværd. Man vil rigtig gerne slå igennem i det spil, som man gerne vil være en del af, og som er en vigtig del af ens legearena, så det betyder rigtig meget, siger Sanne Lind.

Og når det sker, så er det, at man som forælder skal skære igennem, mener hun.

Snak om sproget

Det er forskelligt, hvilke grænser forældre sætter, når det kommer til sprogbruget indenfor hjemmets fire vægge.

Gode råd om sprog i onlinespil:

Hvis du som forælder er I tvivl om, hvor du skal sætte grænsen i forhold til sprogbruget, når dit barn spiller computer online, så giver Sanne Lind tre råd til at blive klogere: 

Få åbnet døren:

Hold døren åben og lyt efter, hvad der foregår inde på værelset - og skrid ind, hvis det er nødvendigt

Engager dig i spillet:

Interesser dig for spillet, og spørg ind til det, der foregår.

Spil sammen:

Forsøg at spille sammen og fornem tonen i spillet. Så kan du bedre snakke med om sproget i spillet og blive klogere på, hvor du vil trække din grænse for sprogbruget.

Christian Mogensen gør det også klart, at det er forældrene, der skal sætte grænserne. Men det kræver også en indsats fra forældrene, hvor de også forsøger at involvere sig i den spilverden, hvor deres børn og unge færdes.

- Det handler om ikke at overvåge børnene, men lave en kultur, hvor man kan snakke om, hvad er der sket i dag online. På samme måde som man snakker om skolen. Ungerne skal heller ikke pakkes ind i vat, de skal ud og opleve verden. Men de skal kunne komme til forældrene og snakke om det, uden at der bliver løftet en pegefinger om ikke at spille computer, siger Christian Mogensen.

Lokal lampeforretning må lukke butikken for at fokusere på Black Friday

Hos Lampeexperten i Varde, der også sælger online, har man besluttet at lukke den fysiske butik i byen her på fredag. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD
Udgivet

Hos Lampeexperten i Varde mener de ikke, at de kan levere den samme service og rådgivning i butikken på Black Friday, når de samtidig skal holde gang i al den handel, der er i netbutikken.

Nedtællingen til storehandledag på fredag - bedre kendt som Black Friday - er i fuld gang.

Men når tilbudsjægerne strømmer ind over dørtærsklerne i butikkerne på fredag, vil der være lukket og slukket hos Lampeexperten i Varde.

Trine Thomsen ejer butikken sammen med sin mor. Og i år har de valgt at lukke den fysiske butik og i stedet satse på deres webshop.

- En ekspedition kan godt tage over en times tid, inden man har fundet den helt rigtige lampe, og det vil jeg også rigtig gerne hjælpe med. Men vi vil også gerne kunne være den service bekendt, som vi gerne vil give, siger hun.

Hos Lampeexperten i Varde er der ikke kun tale om ekstraordinære tilbud på selve Black Friday. De har nemlig også holdt Black November med særlige tilbud hele måneden. Foto: Anne Sophie Lindinger, TV SYD

Trine Thomsen og hendes mor har nemlig ikke råd til at sætte ekstra personale ind, når Black Friday rammer på fredag.

Slet ikke, når dagen i forvejen ikke er en, der for alvor gavner bundlinjen i små butikker som deres.

- Det er ikke en underskudsforretning, men hvis man tager alle omkostningerne med i regnestykket, så er det ikke noget, som vi bliver rige af, fortæller hun.

Nethandel eller ej?

Blandt de potentielle kunder på gågaden i Varde, som TV SYD reporter har talt med, er der forskellige holdninger til, hvordan de vil handle.

- Vi kører altid i fysiske butikker, når vi køber noget. Vi køber meget sjældent på nettet. Det er kun, hvis vi ikke kan undgå det, siger Bent Teglgaard Christensen.

Men det er langt fra alle, der som ham støtter de lokale forretninger. Mange klarer i stedet indkøbene hjemmefra.

- Jeg sidder tit ved computer. Det er lidt nemmere, fortæller Hanne Skov fra Varde.

Ville du være villig til at købe mere ind i butikkerne i byen for at støtte dem?

- Ja, det kunne jeg godt komme i tanke om. Vi har mange butikker, der lukker en masse lokaler, der står tomme, og det synes jeg er ærgerligt.

Men på trods af, at fremtiden for fysiske butikker stadig ser hård ud, er de optimistiske i lampeforretningen.

- Hvis vi kan lave lidt, hvor vi skiller os lidt ud og lave noget andet, så er jeg sikker på at vores søde kunder, de skal nok støtte op om os, og vi har heldigvis rigtig mange gode loyale kunder, som kommer til os, og det håber vi bare at det vil fortsætte, siger Trine Thomsen.

Region holder dør åben for ny sygdomsundersøgelse i Grindsted

Fra 1956 til 1973 blev der udledt 300.000 ton giftigt spildevand fra medicinproduktionen fra det midtjyske Grindstedværket. Foto: Christian Kallenbach, TV SYD
Af Ritzau
Udgivet

Forskere har anbefalet opfølgende undersøgelse for udvalgte sygdomme om nogle år. Regionsråd følger trop.

Region Syddanmark holder muligheden åben for at foretage en opfølgende undersøgelse af udvalgte sygdomme hos borgere i Grindsted.

Det står klart efter et møde mandag aften. Her har et enigt regionsråd valgt at følge en forskergruppes anbefalinger.

I 2022 blev det besluttet at lave tre undersøgelser. De er alle blevet præsenteret i år.

De blev bestilt i kølvandet på en bekymring for, at årtiers forurening fra det tidligere Grindstedværket kunne gøre borgere mere syge.

Værket har blandt andet produceret lægemidler. Og i en årrække blev spildevand ført direkte ud i Grindsted Å.

Forskergruppen har set undersøgelserne igennem. Efterfølgende har 17 ud af 19 af forskerne sendt regionen en række anbefalinger.

Ingen uacceptabel sundhedsrisiko

Det store flertal af forskerne konkluderede, at resultaterne samlet set ikke giver anledning til mistanke om, at miljøet i Grindsted i dag udgør en uacceptabel sundhedsrisiko for borgerne.

Forskerne siger dog samtidig, at det kan give god mening at holde øje med udviklingen i tre sygdomme. Det er ALS, prostata- og skjoldbruskkirtelkræft.

I en uddybende mail til regionen fra forskergruppens formand, Jesper Bo Knudsen, forklarer han, at forekomsten af de tre sygdomme "ikke afveg signifikant fra forekomst i de sammenlignelige byer".

- Dog var der tegn på, at forekomsten af prostata- og skjoldbruskkirtelkræft var lidt hyppigere i Grindsted, hvorfor gruppen foreslår en opfølgning via registerundersøgelse for de to konkrete sygdomme om 3-5 år for at få be- eller afkræftet dette, lød det.

Samtidig bør registerundersøgelsen af ALS gentages, fordi mistanken om hyppigere forekomst af ALS har været rejst, forklarede Jesper Bo Knudsen videre.

Regionsrådsformand Bo Libergren (V) understreger, at "vi tager borgernes bekymringer alvorligt". Det gør han i en pressemeddelelse fra regionen.

Regler og retningslinjer skal overholdes

En anden af forskergruppens punkter er også, at man skal lade være med at bruge vand fra private havevandsboringer. Hverken til at drikke, vande grøntsager med eller bade i.

Man skal heller ikke bade eller fiske i Engsøen.

Derfor skal borgerne ifølge forskergruppen følge de gældende regler og begrænsninger.

Den anbefaling hæfter formand for Miljøudvalget i Region Syddanmark Poul Erik Jensen (S) sig ved.

- Vi kommer ikke uden om, at der er en massiv forurening i byen. Derfor er jeg lettet over, at forskerne har konkluderet, at borgere i byen ikke behøver at være bekymrede, forudsat at de regler og begrænsninger, som myndighederne har fastsat, overholdes, lyder det i en pressemeddelelse.

Tema

Forureningen i Grindsted

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com