Unge på kontanthjælp i Aabenraa får en chance udover det normale i ny serie på TV SYD. Tidligere officer i Forsvaret, Thomas Sonne, skal hjælpe dem ud på arbejdsmarkedet ved at træne dem til at cykle fra Aabenraa til Alpe d'Huez. Se første afsnit i serien i aften klokken 19:30.
Beskæftigelsen i Danmark er højere end nogensinde, men én gruppe danskere er ikke en del af den succes. Det er unge, der lever på kanten af samfundet. Unge der hverken er i job eller under uddannelse.
I Aabenraa Kommune har de en plan. Et utraditionelt projekt, kaldet Unge på Toppen, kombinerer cykeltræning og virksomhedspraktik for at få unge ud af kontanthjælpen.
Manden bag projektet, tidligere officerer i Forsvaret Thomas Sonne, skal træne de unge op til deres livs udfordring: en 1600 kilometer cykeltur fra Aabenraa til Alpe d’Huez i Frankrig.
75 procent skal ud af kontanthjælp
Målet for projektet er klart. På ét år skal 75 procent af de unge ud af kontanthjælpen, men kan man overhovedet få mennesker ud af kontanthjælp ved hjælp af virksomhedspraktik og cykling? Og klarer de alle den ultimative udfordring at cykle fra Aabenraa til toppen af det berygtede bjerg Alpe d´Huez?
Svaret får du i TV SYDs nye serie, Fra bistand til bjergrytter, der har premiere i aften klokken 19:30. I ni afsnit kan du følge de unges udvikling, når de får en chance ud over det normale.
Se første afsnit nu
I program nummer ét, som sendes i aften, holder Thomas Sonne det første infomøde i projekt "Unge på Toppen", hvor de unge præsenteres for idéen. En uge efter afholder han samtaler med de unge, der gerne vil deltage i projektet, og sidst på dagen kontakter han de unge, der kan tilbydes en plads.
Du kan hver uge se snigpremiere på det kommende afsnit på TV SYDs streaming app TV SYD Play, og kan du ikke vente til i aften klokken 19:30, kan du allerede nu se første afsnit lige her.
Jens skal ikke tørlægges, men have en elcykel, så han selv kan hente øl
Når vi om lidt træder ind i 2025, skal vi have flere til at hjælpe udsatte borgere som Jens Bruhn Andersen. Trine Særmark er social vicevært, og hun hjælper Jens og gør hverdagen lidt lettere for ham i Hyttebyen i Kolding.
Trine Særmark er i Hyttebyen i Kolding hver dag fra klokken 8 til 15. Her hjælper hun Hyttebyens syv beboere med alle hverdagens udfordringer.
Beboerne i Hyttebyen er mennesker, der ikke kan bo i egen lejlighed på grund af støj, psykisk sygdom eller misbrug af stoffer og alkohol.
- De er, som de er, og det vil omgivelserne ikke kunne acceptere. Sådan er vores samfund jo lidt. Man skal kunne nogle bestemte ting. Der skal være rent og pænt, og man skal ikke råbe højt, og det ville være svært for nogle af dem.
Et bredt flertal i Folketinget blev i november enige om en aftale, der fordeler omkring 850 millioner kroner til særligt udsatte borgere i 2025-2028. Her skal der blandt andet afsættes 100 millioner kroner til blandt andet sociale viceværter som Trine. Noget hun ser frem til.
Trine Særmark mener, hun er med til at holde de udsatte borgere i live og give mere ro i Hyttebyen.
Foto: Anni Kirkeby Lauridsen
- Hvis man tænker på, der kunne komme flere af sådan nogle boliger som dem her i Hyttebyen, og der også kom en social vicevært til at være der for dem. Så kunne det være med til at holde dem i boligen, så de kunne lide at være der. For hvor skal de ellers lige bo?
Selvom der er højt til loftet i Hyttebyen, kan den sociale omgang mellem beboerne være en udfordring, og det er her Trine Særmark som social vicevært kommer ind i billedet.
- I hverdagen er der mange konflikter. Og før i tiden var der også ofte vold og slåskampe. Så det er der, jeg er der til at prøve, at man måske kan undgå, at det udvikler sig, forklarer Trine.
Brødre har boet 20 år i Hyttebyen
Nicolei og Jens Bruhn Andersen er halvbrødre og bor begge i Hyttebyen. Det har de gjort siden 2003.
Jens Bruhn Andersen er alkoholiker og har boet i Hyttebyen siden 2003.
Foto: Anni Kirkeby Lauridsen
Jens har været alkoholiker i mange år. Han og Trine Særmark har en helt særlig relation.
- Jens drak rigtig meget, da jeg startede hernede, men i dag drikker han. Han drikker, fordi han har panikangst. Men når jeg er her, bliver han lidt mere tryg. Han kan komme, og vi kan snakke om angsten. Og det går lidt bedre med ham. Han kan føle sig tryg i dagligdagen, så der kan jeg mærke, at jeg kan gøre en forskel, fortæller Trine.
Jens er helt enig.
- Hun (Trine red.) er som en papmor. Hun er så sød ved os. Hun hjælper med alt det, man ikke må hernede og samler et dødt svin op fra rendestenen og gør ham normal igen, lyder Jens malende beskrivelse af, hvad Trine har betydet for ham.
Elcykel gør hele forskellen
For et år siden fik Jens problemer med at gå og kunne ikke længere hente øl og mad i supermarkedet.
- Jens han skal ikke tørlægges, han skal bare have en elcykel, så han selv kan hente øl og madvarer. Han skal have det liv, han har nu. Det er vigtigt.
Foto: Anni Kirkeby Lauridsen
Jens sparede selv op til cyklen, men Trine var med hele vejen.
- Han har også lært at tage en cykelhjelm på. Det tog lidt tid, men det gør han. Det viste sig så også, at han meget hurtigt fandt ud af, at han ikke skal køre, når han er fuld, så det er han godt klar over, fortæller Tine om Jens udvikling som cyklist.
Nicolei kan ikke undvære Trine
Jens' bror Nicolei er 72 år. Han er heroinmisbruger, og derudover har han autistiske træk, og han bryder sig ikke om, at der bliver flyttet rundt på hans ting.
Hvad tror du, der ville ske, hvis Trine ikke var her?
- Ja så ville jeg være slemt ude og skide, fortæller Jens Bruhn Andersen.
Han har været afhængig af heroin i mange år og er glad for sin hytte i Hyttebyen.
- Udover alle de narkomaner, der har boet her, mens jeg har været her, så er det meget godt, fortæller han.
Nicolei har også udfordringer med både hænder og fødder og får derfor hjælp til at komme til lægen. Men når hjælpen kommer, har han ikke lyst til at tage til lægen.
- Det gider jeg ikke. Det er alt for tidligt mandag morgen.
Nicolei og hans hjælper kommer afsted til lægen. Imens går Trine i gang med at lave kaffe og håndmadder til beboerne i Hyttebyen. Det gør hun én gang om dagen.
Da Nicolei igen er tilbage fra lægen, dukker en anden beboer op i døren til en kop kaffe, og så er freden forbi. De to kommer op at toppes, mens Trine prøver at stoppe skænderiet.
Hvorfor skal du være her? Kunne de ikke bare selv finde ud af og enes og selv lave kaffen og madderne?
- Det kunne de da måske nok, men jeg ved så ikke, om de ville leve den dag i dag. Hvem skulle se til dem, når de blev syge, snakke med dem, og være der for dem, siger Trine.
Jan stod i en støvsky af asbest: Nu frygter han at få kræft
AfKristian JakobsenogEmilie Rosenberg Brandt
Udgivet
I samarbejde med TV2 Østjylland
Asbest er en langsom dræber, men efter mange års kamp ser det ud til at gå den rigtige vej. Derfor er det afgørende, at folk fortsat beskytter sig.
Når Jan Hyldgaard Christensen hoster – og det gør han tit – melder bekymringen sig.
- Der er jo rigtig mange af os, der har arbejdet med asbest, der går til årlig kontrol. Jeg hoster meget og er bange for, at det udløser sig, for der kan gå så mange år, siger han.
Som lærling i 70’erne var han med til at bygge Lyngby Storcenter, og her skulle der skæres asbestplader til.
- Min læresvend stod jo og skar med rundsaven, og støvet væltede ud i ansigtet på mig, for jeg skulle holde den her plade. Det støvede helt forfærdeligt, fortæller Jan Hyldgaard Christensen.
Gammel sag fylder stadig
Han har siden viet sit liv til arbejdet med at sikre håndværkeres sikkerhed – blandt andet i forhold til asbest, og han underviser fortsat i brug af værnemidler på Learnmark Horsens.
Nu tyder det på, at arbejdet med sikkerhed og den lovgivning, der er vedtaget på området gennem årene, begynder at have effekt. Hidtil er cirka 150 danskere blevet diagnosticeret med lungehindekræft årligt, men det er så småt ved at ændre sig.
Det fortæller Johnni Hansen, der er seniorforsker ved Kræftens Bekæmpelse.
- Kurven for lungehindekræft er knækket i fire ud af de fem Regioner. Men stigningen i Region Nord, hvor eternitfabrikken lå, er forsat så stor, at det oppebærer en samlet stigning for hele Danmark, oplyser han.
På Dansk Eternit Fabrik i Aalborg producerede man tagplader med asbest frem til 1988. Og da der kan gå over 40 år, fra man bliver udsat for asbest, til sygdommen viser sig, fylder de personer, der bliver syge af produktionen i Aalborg, stadig i statistikkerne.
121 påbud i 2024
I resten af landet går det dog altså den rigtig vej, og for at sikre at den positive udvikling fortsætter, er det afgørende, at håndværkerne fortsat er ordentligt beskyttet.
Som TV2 Østjylland fortalte i går, kniber det imidlertid med sikkerheden. I 2024 har Arbejdstilsynet således udstedt 121 strakspåbud til firmaer rundt om i Østjylland i forbindelse med asbestarbejde.
De mange påbud kommer ikke bag på Marthias Christensen, der er faglig konsulent i Tømrer og Bygningssnedkernes Brancheklub under 3F i Aarhus.
Han er hver uge på besøg på byggepladser rundt om i Østjylland, og her kan han gang på gang konstatere, at det kniber med sikkerheden.
- Det er samme bemærkning året rundt: Vi skal lige lære det. Om det betyder, at de ikke kan læse, eller hvad det betyder, det ved jeg ikke, men det er altid den samme bemærkning: Vi skal lige lære det, siger han.
Reglerne på området er ellers ikke nye, når det kommer til brug af værnemidler. Det nye er, at reglerne nu også omfatter udendørs asbestarbejde.
Men når Marthias Christensens medlemmer gør mester opmærksom på, at de skal have udleveret værnemidler, kan det skabe dårlig stemning.
- Der er nogle arbejdsgivere, der lige skal forstå, at det har de ansatte faktisk krav på. Så starter det: Vil du køre hårdt mod hårdt, skal du finde et nyt arbejde? Sådan nogle standardbemærkninger, der flyver rundt i byggebranchen i stedet for at sige, at selvfølgelig skal du ikke blive syg af at gå på arbejde.
Penge eller liv
TV2 Østjylland har kontaktet flere af de firmaer, der har fået strakspåbud af Arbejdstilsynet. De ønsker ikke at stille op til interview, men flere fortæller, at de synes regler og krav er omfattende, og de forventer, at det vil blive markant dyrere for kunder, der for eksempel skal have skiftet et tag.
Det mærker Jan Hyldgaard Christensen også, når han underviser i brug af værnemidler.
- Der går ikke ret længe, så spørger de, hvad det koster, og det koster måske 10.000 – 11.000 kroner (pr. mand, red.). De synes, det er alt for dyrt. Men det er jo vores liv og sikkerhed, vi snakker om, siger han og påpeger, at udstyret kan bruges i mange år, hvis man sørger for at vedlige holde det.
Marthias Christensen påpeger, at det i sidste ende handler om menneskeliv.
- Tømrerne er jo trætte af at dø af asbest. Det er ligesom det, vi skal have igennem. Så er det jo ikke særlig dyrt. Hvis man skal tage et samfundsansvar i forhold til ens håndværkere, så må man også sørge for deres sundhed. Du skal jo se det i forhold til menneskeliv. De dør jo af det, siger han.
- Han er altså død nu
Jan Hyldgaard Christensen er indtil videre gået fri ved de årlige kontroller på hospitalet, men i omgangskredsen blandt de tidligere kollegaer, er det ikke alle, der er lige så heldige.
- Jeg hører flere og flere fortælle, at en fik det, og han er altså død nu, og det er nogle af dem, der har gået og arbejdet med asbest, ligesom jeg gjorde i 70’erne og 80’erne, fortæller han.
Ifølge Kræftens Bekæmpelse dør der cirka 300 danskere om året af asbestrelaterede sygdomme. Også Marthias Christensen hører om de triste skæbner, når de pensionerede tømrere ind imellem mødes i Tømrer og Bygningssnedkernes Brancheklub.
- Jamen, Kalle er lige død, og sidst så var det Jan, og så var det Alex. De dør af det.
Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier.
Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps.
Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden.
Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.
Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.
Navn
Udbyder
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb_expires
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref_expires
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
_chartbeat2_expires
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4_expires
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp_expires
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3_expires
Chartbeat
ebx_webtag_
Echobox
userId
tvsyd.dk
Funktionelle cookies
Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.
Navn
Udbyder
csrftoken
instagram.com
bcookie
LinkedIn
bscookie
LinkedIn
csrftoken
instagram.com
JSESSIONID
LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate
tvsyd.dk
jwplayerLocalId
tvsyd.dk
lang
LinkedIn
lang
LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
youtube.com
li_gc
LinkedIn
lidc
LinkedIn
tableau_locale
public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale
public.tableau.com
Ikke tildelte cookies
Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.
Navn
Udbyder
_clsk
tvsyd.dk
pusherTransportTLS
no-domain
sentryReplaySession
no-domain
tv_syd_session
tvsyd.dk
Nødvendige cookies
Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.
Navn
Udbyder
app_banner_enabled
tvsyd.dk
breaking
tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed
tvsyd.dk
CookieConsent
tvsyd.dk
frequencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyLastVisitV2
tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent
tvsyd.dk
visitedPagesV2
tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2
tvsyd.dk
XSRF-TOKEN
tvsyd.dk
Præference-cookies
Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.
Navn
Udbyder
NID
Google
Markedsføringscookies
Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.