Sønderjylland har førsteprioritet lige nu, siger minister om virus
Det første tilfælde af den smitsomme dyresygdom 'bluetongue' var i Travsted i Tønder Kommune. Derfor prioriteres vaccineindsatsen også i Sønderjylland.
Det siger fødevareminister Jacob Jensen (V) til TV 2.
- Vi gør alt, hvad vi kan for at holde det her nede. Der er tæt dialog med branchen, og de første doser vil blive distribueret til de områder, der er særligt udsatte, siger han.
Han opfordrer samtidig landmænd, der ønsker deres dyr vaccineret, til at kontakte deres dyrlæge på mandag.
Mennesker kan ikke smittes, men den er smertefuld for de dyrene. Det er drøvtyggere som køer, får, geder og hjorte, der kan smittes, og sygdommen har en høj dødelighed.
Vaccinen kan ikke forhindre smitte, men symptomerne kan blive mildere.