Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Skader efter snus skal kortlægges i ny undersøgelse

Flere unge bruger snuslignende produkter. Tandlægeforeningen vil nu undersøge omfanget af mundskader.

Et stigende antal unge får skader som misfarvede tænder, grå slimhinder og sår på tandkød, efter at de har taget snus og snuslignende produkter som nikotinposer.

Nu vil Tandlægeforeningen undersøge omfanget af skader.

Det skriver DR søndag.

Kortlægningen skal gøre tandlægerne klogere på problemet, men den skal også være med til at gøre politikerne opmærksomme.

Det siger Tandlægeforeningens formand, Susanne Kleist, til mediet.

Snus med tobak er ikke længere tilladt at sælge, men ifølge formanden er det nikotinen i poserne, der spiller "en meget stor faktor".

Nogle typer af nikotinposer kan nemlig indeholde nikotin svarende til 24 cigaretter.

- Det er fuldstændig vildt, og det betyder, at den afhængighed, man får, er kæmpestor, og at den kommer lynhurtigt, siger Susanne Kleist.

Det stigende antal brugere af snuslignende produkter kan være en konsekvens af, at det er blevet lovligt at købe produkterne, og at man flere steder ikke længere må ryge indenfor, mener Susanne Kleist.

Undersøgelsen skal ske gennem Tandlægeforeningens medlemmer, og den forventes at tage omkring en måned.

El-lastbilerne kommer, men der er stadig to knaster

Danmark har en klar plan for el-lastbiler, men teknologien og prisen følger ikke med planen, mener brancheorganisation.

Foto: Jeppe Vestergaard Jensen, TV SYD

Politi til stede på slagteri, hvor en person er kommet til skade

Torsdag eftermiddag er politiet til stede ved et slagteri i Holsted, da en person er kommet til skade.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på det sociale medie X.

I øjeblikket undersøger politiet hændelsen, og de har ikke yderligere oplysninger om forholdene.

TV SYD følger sagen.

Spejdere får nyt hus til 50 millioner kroner

Spejderne kan godt begynde at glæde sig. Et splinternyt spejdercenter til 50 millioner kroner er på vej til Houens Odde i Kolding.

Det skriver KFUM-spejderne i en pressemeddelelse.

Det er den aarhusianske tegnestue ReVærk, der skal designe de nye rammer. Blandt fire andre arkitektfirmaer skilte de sig ud med deres visioner om at integrere landskabet ved Kolding Fjord i de kommende spejderhuse.

Der skal i alt bygges tre bygninger. ‘Skoven’, ‘Mosen’ og ‘Fjorden’, der hver især byder på forskellige funktioner og oplevelser for spejdere og besøgende.

Spejdercenteret har modtaget de mange millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til en omfattende fornyelse af centeret.

Projektet forventes at være færdigbygget i foråret 2027.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

To unge mennesker får bøder for ulovlig markedsføring af puff bars

To unge mænd på 17 år og 23 år har hver især fået en bøde for at markedsføre ulovlige puff bars med søde smage.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Siden den 1. april 2022 har været forbudt at reklamere for e-cigaretter med andre smage end mentol eller tobak.

Politiinspektør Jacob Rindom mener, at puff bars lyder uskyldigt, men at det i virkeligheden er alvorligt.

- Der er tale om høje mængder af nikotin, og den grimme smag bliver så camoufleret af søde smage. Det er ulovlige e-cigaretter, der er tale om, og de bliver desværre solgt til børn og unge, siger han i pressemeddelelsen.

Den 17-årige har fået en bøde på 37.500 kroner, hvor den 23-årige har fået en på 22.500 kroner.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Politiet efterlyser kvinde

Politiet efterlyser en kvinde, der kørte fra sit hjem i Esbjerg i en brun Opel Insignia.

Opdatering: Politiet oplyser, at kvinden nu er fundet i god behold.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på det sociale medie X.

Bilen har registreringsnummeret CE78567.

Kvinden er begyndende dement.

Hun er cirka 155 centimeter høj, kraftig af kropsbygning, kort gråt hår og iført en mørk rød bluse og lyse bukser med sort stribe langs benet.

Har du set hende, så beder politiet dig ringe på 114.

Foto: John Melin, TV SYD

Højre spor spærret på E45

Der er sket et uheld på E45 fra Kolding mod Haderslev mellem afkørsel 66 Christiansfeld og 67 Haderslev N.

Det fremgår af Vejdirektoratets trafikkort.

Højre spor er spærret.

Kør forsigtigt.

Opdatering: Uheldet har skabt kø på strækningen. Der forventes normal rejsetid først på eftermiddagen.

Museum køber sit dyreste maleri nogensinde

Ribe Kunstmuseum har et årligt kunstbudget på 50.000, men den grænse blev for nyligt gjort til skamme.

Foto: Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Bakterieramt badestrand er igen åben

Badestranden ved Fynshav er igen åben.

Mandag valgte Sønderborg Kommune, i samråd med embedslægen, ellers kraftigt at fraråde badning omkring stranden ved Fynshav på grund af et forhøjet bakterieniveau i vandet.

Der var blandt andet tale om colibakterier.

Nu har nye vandprøver så vist, at grænseværdierne for bakterierne i vandet igen ikke bliver overskredet - og derfor er det sikkert at hoppe i de kølige sommerbølger.

Det har ikke været muligt for Sønderborg Kommune at finde kilden til bakterieforureningen.

Brændende lastbil spærrede motorvej

Artiklen er opdateret klokken 18:39.

Skal du nordpå ad E45 Østjyske Motorvej onsdag aften skal du enten væbne dig med tålmodighed eller finde en anden rute.

Motorvejen spærret i både nordlig og sydlig retning der, hvor Horsens Kommune møder Skanderborg Kommune mellem Gedved og Tebstrup.

Det giver en del kø i begge retninger. Ifølge Vejdirektoratet skal man regne med forlænget rejsetid på mellem en og tre timer.

Branden i lastbilen er slukket, men begge retninger er fortsat spærret.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Ikke tildeltcookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com