Droner kan få fly til at falde ned – nu sender flyvestation og politi opfordring ud

Udgivet

Det kan have katastrofale konsekvenser ikke at have styr på reglerne, når man sætter sin drone i luften.

Luften summer i højere grad af droner end nogensinde før, og særligt om sommeren kommer de flyvende minimaskiner i luften.

Vi kan ikke se, om det er russerne, der kommer for at få indsigt i noget, eller om det bare er folk, der er uvidende om, at de flyver for tæt på os

Seniorsergent Jan Jelstrup, Haderslev Kaserne

Det skaber jævnligt bekymring på Flyvestation Skrydstrup, hvor de oplever, at nogle droner kommer for tæt på.

Derfor har flyvestationen lavet en kampagne sammen med Syd- og Sønderjyllands Politi, hvor de opfordrer droneførere til at sætte sig ordentligt ind i reglerne.

- I yderste konsekvens kan tingene falde ned fra himlen, hvis droner og flyvemaskiner kolliderer. Det kan betyde, at nogen bliver slået ihjel, lyder det fra René, der er chef for Base Support Squadron ved Fighter Wing Skrydstrup.

Kampagnematerialet fra flyvestationen og Syd- og Sønderjyllands Politi er delt ud til skoler, ejendomsmæglere og landmålere.

Droner skal som udgangspunkt holde en afstand på otte kilometer til militære lufthavne.

Droneførere med certifikat må komme tættere på, men overtræder man reglerne, risikerer man både sammenstød, og at flyvemaskinerne suger dronen op, så den kommer i motoren, og så falder flyet ned.

- Det er rigtig voldsomt og rigtig kritisk, og det skal vi for alt i verden undgå, siger René og understreger også, at mindre kollisioner kan skabe farlige situationer.

- Der kan falde fragmenter af fly og droner ned og ramme nogen, og det kan også forrette skade.

Kaserne har ekstra fokus i krigstid

Også på kasernen i Haderslev oplever de jævnligt droner, der kommer for tæt på. Folk er blevet bedre til at holde afstand, lyder det, men særligt øvelsesterrænet bag kasernen bliver brugt som legeplads til droneflyvning.

- Vi oplever simpelthen uvidenhed. Folk har fået det her legetøj og har lyst til at filme det telt, de har sat op til familiefesten, konfirmationen og så videre, og så sender de dronen op, fortæller seniorsergent Jan Jelstrup fra Sikkerheds- og efterretningssektionen på Haderslev Kaserne.

Så mange droner er der i Danmark

  • Droneimportøren Boston Group A/S, anslog 1. marts i år, at der er mellem 80.000 og 100.000 droner i Danmark.

  • Samtidig anslår Boston Group A/S, at der årligt sælges cirka 20.000 droner i Danmark, og salget ventes at stige i de kommende år.

  • Boston Group A/S står ifølge egen vurdering for 80 procent af droneimporten til Danmark.

  • Der er flere end 15.000 certificerede droneoperatører i Danmark. Et certifikat viser, at man har lov til at flyve droner, der er større end de mindste hobbydroner på under 250 gram.

  • Ifølge Trafikstyrelsen ligger bøderne på mellem 2.000 og 7.000 kroner for at flyve en drone for tæt på en militær lufthavn.

Kilde: Trafikstyrelsen

Særligt i en tid med krig i Europa er han og kollegerne opmærksomme på droner, og kommer man for tæt på, bliver det meldt til politiet.

- Vi kan ikke se, om det er russerne, der kommer for at få indsigt i noget, eller om det bare er folk, der er uvidende om, at de flyver for tæt på os. Men der skal man være opmærksom på, at uvidenhed jo ikke er ensbetydende med fritagelse for straf, lyder det fra Jan Jelstrup.

Kig på kortet

I april i år fik en 37-årig mand fra Haderslev en bøde på 3.000 kroner for at flyve for tæt på flyvestationen i Skrydstrup.

Vil man undgå den slags, er der hjælp at hente, fortæller Lars Birkedam Pedersen fra WeFly i Kolding, der underviser i droneflyvning.

- Inden du sætter dronen i luften, skal du først og fremmest finde ud af, om du må flyve der, hvor du er. Trafikstyrelsen har et kort, der hedder dronezoner, som viser, hvilke regler der gælder i det luftrum, vi nu står i, siger Lars Birkedam Pedersen.

Lars Birkedam Pedersen fra WeFly opfordrer til, at man kigger på kortet på Dronezoner, inden man sætter sin drone i luften.

Det er ikke nødvendigt at have dronebevis, hvis man flyver med en drone under 250 gram, men uanset hvilken størrelse drone man flyver med, er det vigtigt at sætte sig ind i reglerne, påpeger droneinstruktøren.

- Når folk ikke følger reglerne, så påvirker det os professionelle droneoperatører, fordi der kommer fokus på det, og i værste fald strammer man så reglerne yderligere for at undgå problemer, siger han.

Flyvestation Skrydstrup har delt kampagnematerialet ud til både skoler, ejendomsmæglere og landmålere i en stor del af Syd- og Sønderjylland. Håbet er, at forældre vil tage en snak med deres børn om, at også legetøjsdroner skal følge reglerne, og at de voksne også selv flyver med fornuft.

Du kan blive klogere på dronereglerne her.

16-årig reagerede på et opslag på Instagram - nu debuterer hun i stor turnering

Foto: Karin Rigelsen
Udgivet

Det europæiske fodboldmesterskab for de nationale mindretal i Europa bliver fløjtet i gang søndag. Turneringen er en stor sportsbegivenhed med over 1000 deltagere, men den handler om meget mere end fodbold.

-Jeg glæder mig helt vildt. Jeg har ventet i halvandet år på det her.

Sådan siger 16-årige Stina Sørensen, der spiller med i turneringen Europeada for første gang for Team Nordschleswig. Europeada er et slags EM for mindretalshold.

Faktisk var det et opslag på det sociale medie Instagram, der fik hende til at melde sig til holdet, hvor hun nu er midtbanespiller.

- Interessen for fodbold har altid været der, men jeg har aldrig gået til det før, siger hun.

Alle de spillere, der løber på banen til Europeada, er ikke-professionelle fodboldspillere som Stina Sørensen. Derudover har de alle det tilfælles, at de kommer fra et europæisk mindretal.

Stina Sørensen er fra Padborg og er vokset op i det tyske mindretal i Danmark.

-Jeg er stolt af at være en del af et mindretal, og det er også derfor, at jeg har meldt mig til turneringen. Det betyder meget at være en del af det fællesskab. Når du har to nationaliteter, kan du godt føle dig lidt udenfor. Når der som her er mange andre med samme baggrund som dig, så giver det en tryghed, hvor jeg føler mig hjemme, siger hun.

Fælles forståelse og respekt for hinanden

Europeada afholdes hvert fjerde år og blev holdt første gang i 2008. I år er det danske mindretal værter, og der spilles 14 forskellige steder nord og syd for den dansk-tyske grænse.

26 herrehold og ni kvindehold fra store dele af Europa deltager, og i løbet af turneringen er der forskellige arrangementer, hvor fokus flyttes fra fodbold til kulturel udveksling mellem mindretallene.

- Det handler om langt mere end fodbold. Onsdag stopper vi turneringen og afholder en kulturdag, siger Thore Naujack, der er med til at arrangere turneringen og afdelingsleder i Deutscher Jugendverband für Nordschleswig.

Han slår fast, at mindretallene i Danmark har det godt, men sådan er det langt fra for alle.

- Vi skal have fokus på rettigheder og kulturel uafhængighed for mindretallene på begge sider af grænsen. Der er mindretal, der har et sprog og en kultur, der er ved at dø ud, og der er mindretal, der føler sig truet. Her kan vi være med til at inspirere og hjælpe hinanden, siger han.

Øget opmærksomhed

Da fodbold er noget, langt de fleste kender, håber Stina Sørensen, at turneringen kan være med til at sætte fokus på den historie og det fællesskab, spillerne på banen er en del af.

-Fodbold er en gammel sport med traditioner, og det er en holdsport, hvor flere mennesker er sammen. Ligesom med mindretallene. Jeg håber, turneringen åbner folks øjne for de europæiske mindretal og ser vigtigheden af at bevare og støtte dem, siger hun.

I Danmark spilles flere af kampene i Tønder, Sønderborg, Haderslev og Aabenraa. Finalen spilles den 6.juli.

Død mand fundet på strand

Foto: Jeppe Vestergaard Jensen, TV SYD
Udgivet

Syd- og Sønderjyllands politi rykkede lørdag formiddag ud til den nordlige del af stranden på Rømø, efter at politiet havde fået en melding om, at der var fundet en død person. Meldingen indløb klokken 9:49.

Politiet har en formodning om, at der er tale om en tysk turist 

- Der blev både sendt hundepatruljer og kriminalteknikere til stranden for at undersøge findestedet, ligesom der blev gennemført et retslægeligt ligsyn på stedet. Undersøgelserne på findestedet er afsluttet. Politiet mener ikke, der ligger noget kriminelt bag dødsfaldet, skriver politikredsen i en pressemeddelelse.

- Den afdøde mand er endnu ikke endeligt identificeret, men politiet har en formodning om, at der er tale om en tysk turist, der er meldt savnet til tysk politi. Den afdøde havde den savnedes identifikation på sig, fortsætter pressemeddelelsen.

Syd- og Sønderjyllands Politi arbejder fortsat på at få personen endeligt identificeret.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com