37-årig invalideret af migræne i årevis, men nu har hun fundet håb
37-årige Linda Hedegaard har kronisk hovedpine og migræne, men efter 20 år med behandlinger og medicin for flere tusinde kroner har hun fundet den rette hjælp.
Da Linda Hedegaard satte sig i stolen over for psykologen, var hun klar til at prøve hvad som helst.
I begyndelsen for snart 20 år siden havde hun forsøgt at drikke mere vand, skære ned på kaffen, købe bedre fodtøj og en ny seng i håbet om at dulme smerterne i sit hoved.
I årenes løb prøvede hun forløb hos fysioterapeuter og en kiropraktor, zoneterapi, akupunktur og kranio sakral terapi. Hun havde indløst lægernes recepter på apoteket, og når hun gang på gang måtte erkende, at heller ikke denne type medicin virkede, havde hun sat sin lid til en healer, taget kosttilskud, dyrket yoga og forsøgt at undlade rødt kød, kunstige sødestoffer og rødvin.
60-70.000 kroner havde Linda Hedegaards forsøg på at blive rask kostet hende de seneste 20 år.
Når anfaldene kommer, føler jeg, at jeg bliver sparket i hovedet af en hest. Eller at jeg får hældt syre i hjernen
Linda Hedegaard, marketingsassistent, Esbjerg
Nu sad hun foran en hovedpine-psykolog og remsede op fra den årelange journal, da psykologen afbrød hende med et spørgsmål.
- Er du med på, at du er kronisk syg og aldrig bliver rask?
Det vidste Linda Hedegaard godt, og efter 20 år havde hun ingen forventning om nogensinde at slippe af med sin konstante hovedpine.
Hvad gør en hovedpinepsykolog?
Når klienter som Linda Hedegaard sætter sig i stolen hos hovedpine-psykologen Beate Vesterskov, taler de om smerte som mere end kun et fysisk fænomen.
- Foruden den fysiske smerte i kroppen, reagerer vi også ofte følelsesmæssigt, når vi bliver udsat for noget, som gør ondt. Og det åbner for, at vi kan arbejde psykologisk med de tanker og følelser, der er forbundet med smerterne, fortæller Beate Vesterskov.
Som psykolog har hun specialiseret sig inden for smerteområdet i forhold til komplekse, kroniske smerter inklusiv de psykologiske følger, udfordringer og omstillinger, som denne type smerte fører med sig.
- Mine klienter udtrykker ofte dårlig samvittighed, skyld og skam, når de føler sig utilstrækkelige i familien, på arbejdspladsen eller over for sociale relationer. Mange er også kede af det og sorgfulde over at have mistet deres raske liv. For nogle fylder vrede, frustration og afmagt også meget, siger Beate Vesterskov og forklarer, at hendes arbejde derfor består i at hjælpe klienterne til at acceptere og finde ro i sygdommens vilkår.
- Accepten fjerner ikke sygdommen, men den giver en ro hos den enkelte, så selv når man ligger i lange og voldsomme anfald, så har man en tro på, at livet ikke går i stykker. Man føler sig måske sendt til tælling, men man er stadig sig selv, en god mor, en god hustru, en god ven og i det hele taget et værdigt menneske.
Alligevel formåede psykologen i løbet af den efterfølgende time at plante et lille håb i Linda.
- Jeg mærkede for første gang en optimisme og en kampgejst, som efterhånden snart var sluppet op, fortæller Linda Hedegaard.
770.000 har ondt i hovedet
Langt de fleste mennesker har prøvet at have hovedpine, men der er forskel på at opleve enkelte episoder med ondt i hovedet til at lide af kronisk hovedpine.
På Esbjerg og Grindsted Sygehus skelner de mellem seks typer hovedpine, som du kan læse mere om ved at klikke her.
Jeg troede umuligt, at man kunne have så ondt i hovedet, uden man var ved at dø
Linda Hedegaard, marketingsassistent, Esbjerg
Ifølge Statens Institut for Folkesundhed lider 770.000 danskere af vedvarende hovedpine, hvortil knapt 200.000 har en kronisk hovedpineproblematik. Spændingshovedpine og migræne de mest udbredte hovedpinetyper, hvor 180.000 lider af kronisk spændingshovedpine, og 12.000 lider af kronisk migræne.
Undersøgelser viser, at omtrent tre gange så mange kvinder som mænd har migræne. Forskellen bliver især tydelig i puberteten, hvor langt flere kvinder oplever migræne. Således har omtrent hver femte kvinde prøvet at have migræne, når de er 20 år gamle.
Det var tilfældet for Linda Hedegaard. Efter at have døjet med tiltagende hovedpine og et stigende forbrug af panodiler i seks år, fik hun som 21-årig sit første migræneanfald.
- Jeg havde haft meget hovedpine og var vant til smerterne, men den her gang blev det vanvittigt. Jeg troede umuligt, at man kunne have så ondt i hovedet, uden man var ved at dø, fortæller Linda Hedegaard.
Sådan føles migræne
Migræne er en kraftig hovedpine, som kommer i anfald og typisk ledsages af flere følgesymptomer såsom kvalme, opkast, lyd- og lysoverfølsomhed.
Hovedpinen opleves oftest som en pulserende eller dunkende smerte og vil ofte forværres ved fysisk aktivitet og motion.
Den sidder normalt i den ene side af hovedet, men det er ikke usædvanligt, at migrænen skifter side eller er dobbeltsidig.
Under et migræneanfald udvides blodkarrene i hjernen, og der opstår overfølsomhed i nogle af nerveenderne. Det bidrager til smerten og ubehaget ved migræne.
Kilde: Beate Vesterskov, hovedpinepsykolog
To år efter sit første anfald diagnosticerede lægerne på Hovedpineambulatoriet på Esbjerg og Grindsted Sygehus Linda Hedegaard med kronisk kompleks hovedpine.
En diagnose, der passede på Linda, fordi hun havde mere end 15 dage med hovedpine om måneden, hvor otte af dagene var med migræneanfald.
- Jeg har kronisk spændingshovedpine, som jeg mærker hver eneste dag, og når migrænen kommer oveni, føler jeg, at jeg bliver sparket i hovedet af en hest. Eller at jeg får hældt syre i hjernen, forklarer hun og tilføjer, at migræneanfaldene kan vare op til fire timer.
Anfaldene kan komme ud af det blå, og gør det derfor svært for Linda Hedegaard at passe et fuldtidsarbejde. Alligevel har hun fundet en måde at trodse smerterne på.
Tager smerter med på arbejde
Migræne udgør 14 procent af alt sygefravær blandt erhvervsaktive i Danmark. Årligt koster migræne derfor 1,2 milliarder kroner i tabt produktion.
Linda Hedegaard arbejder ugentligt 30 timer og har foruden fleksible arbejdstider også indgået en § 56 aftale med sin arbejdsgiver.
Hvad er en § 56 aftale?
Hvis du ligesom Linda Hedegaard lider af en langvarig eller kronisk sygdom, der medfører et fravær på mindst ti dage om året, har du mulighed for at få en aftale, der nedsætter din arbejdsgivers udgifter i forbindelse med dit sygefravær, da din arbejdsgiver kan få sygedagpengerefusion fra din første fraværsdag.
Aftalen er beskrevet i sygedagpengelovens § 56,og derfor hedder det en § 56 aftale.
Sidste år betød hendes hovedpine, at hun havde 24 sygedage, men tallet kunne sagtens have været væsentligt højere.
- Hvis jeg skulle blive hjemme alle de dage, hvor jeg har ondt, ville jeg aldrig komme af sted. Men det er en prioritet at komme af sted, siger hun og uddyber, hvorfor det er vigtigt for hende at tage på arbejde selv de dage, hvor hun har meget ondt i hovedet:
- Det betyder meget for mig at have et arbejde, så jeg kommer ud og bidrager med noget. At jeg er med til at bygge noget op og føler, at jeg er god til noget. For jeg vil ikke kun være hende med hovedpinen.
Et svar på psykologens spørgsmål
At trodse sine smerter og insistere på at leve et normalt liv, har Linda Hedegaard fået endnu mere mod på, siden hun for to år siden satte sig i stolen foran sin hovedpinepsykolog og følte sig parat til at prøve hvad som helst.
- En ting er den rent fysiske smerte, men så er der også alle de negative tanker. Før i tiden brugte jeg meget tid på at slå mig selv i hovedet og føle mig utilstrækkelig efter at have haft et anfald, men jeg har været nødt til at arbejde med de tanker for at kunne fokusere på mit egentlige liv, siger hun og fortæller, hvordan psykologen har hjulpet hende til ikke længere at lade skyld, skam og dårlig samvittighed fylde, når hun har ondt.
Samtalerne og Linda Hedegaards mentale arbejde har handlet om at acceptere sygdommens vilkår.
Nok ændrer accepten ikke på smerterne, men den har givet hende en indre ro, så hun selv under de mest voldsomme anfald kan støtte sig til troen på, at livet ikke går i stykker.
- Det kan godt være, jeg er sendt til tælling, men jeg er stadig mig selv og en god mor og et værdigt menneske, siger hun og tilføjer, at hun nu med overbevisning i stemmen kan svare på psykologens spørgsmål fra deres første samtale:
- Ja, jeg ved godt, at jeg aldrig bliver rask. Hovedpinen er mit vilkår, men jeg vil have det bedste ud af det.