Når du putter dine indkøb i indkøbsposen, så er det til en helt anden pris end sidste år.

Det er blevet cirka 500 kroner dyrere om måneden for en familie, når de skal købe dagligvarer.

Men kan man som familie gøre noget andet, hvis budgettet ikke kan holde til de stigende fødevarepriser? 

En af de ting, man kan gøre, er at blive mere selvforsynende. Men hvor meget skal der til for,  at eksempelvis en familie bestående af to voksne og to børn kan blive madmæssigt selvforsynende i deres egen have? 

Og er det overhovedet muligt på en normal parcelgrund?

Begynd med kartofler

For at blive klogere på det, har vi allieret os med Søren Jakobsen, der er underviser på Grindsted Landbrugsskole.

Et godt sted at begynde, når man skal i gang med sin køkkenhave, er fra bunden af madpyramiden. Her kan man passende begynde med kartofter, som er et vigtigt grundelement i det danske køkken. 

Tommelfingerreglen er, at en voksen forbruger det antal kartofler årligt, som svarer til 25 kvadratmeter. Det kan du gange med fire til en familie på i alt fire personer. Selvom to børn nok spiser mindre, så har du i hvert fald nok.

Løg skal bruge tilsvarende plads, men ifølge Søren Jakobsen kan man lave den finte, at man sår sine kartofler med nok mellemrum til, at man også kan så bønner ind i mellem. Bønner giver nemlig næring til jorden, og kartofler har brug for næring. 

Det samme trick kan man lave med gulerødder og løg.

- Det er altid bedst at gå i gang med det, som man synes giver mest mening for en selv. Det mest simple er kartofler, løg, tomatplanter, agurkeplanter og gulerødder. Så er man i gang, fortæller Søren Jakobsen og fortsætter op ad madpyramiden:

- Har man pladsen til det på sin villagrund, så vil jeg også anskaffe 2-3-4 høns og have dem til at gå i et bur.

Hvad med kødet?

Samtidig kan høns også være gode at have gående i sin køkkenhave, da de fjerner snegle og ukrudt samtidig med, at de gøder haven.

Medmindre man er vegetar eller veganer, så kræver det også nogle dyr, hvis man skal være selvforsynende. De fleste steder er det dog ikke lovligt at have køer og grise i haven i by- og sommerhusområder. Og de fleste har nok heller ikke pladsen på deres private grunde.

Til det har Søren Jakobsen også et tip.

Her kan man blive del af et græsningslaug, som er et fællesskab, hvor man er flere om at  passe dyret, indtil det slagtes. Når dyret så bliver slagtet, modtager medlemmerne kødet.

Rolig start

Hvis man ikke har et særligt stort areal til rådighed i sin have, er det ifølge Søren Jakobsen svært at producere al sin mad selv.

Generelt råder han familier, der gerne vil være mere selvforsynende, til at begynde stille og roligt ud.

- Lad være med at sætte mere i gang, end det der kan fungere. Så kan man året efter gå i gang med salater og radiser.

Til dig i lejlighed

Men hvad så hvis man bor i en lejlighed og ikke har en have, hvor man kan plante grøntsager?

Katrine Thorulf, der er født og opvokset i Ribe, har et råd til, hvordan man kan blive selvforsynende på bladgrønt i sin lejlighed. Det drejer sig om mikrogrønt.

Man kan have mikrogrønt stående i små bakker i sin vindueskarm, der helst ikke skal være sydvendt, da planten kan tørre ud ved for meget sollys

Man får mikrogrønt ved at plante frø i en lille kasse - for eksempel en brugt kødbakke - og så skal der tilsættes 1-2 centimeter jord. Efter en til to uger har du grøntsager.

- Det er synd, der ikke flere, der har opdaget det, da det er den bedste måde at berige sin egen kost på, og alle har mulighed for at dyrke sund mad på ingen tid, fortæller Katrine Thorulf.

Hvis man vil have mere mikrogrønt, end man kan have i sine vindueskarme, kan man også gro det andre steder i sin lejlighed. Så skal man bare give planterne en varmelampe. 

Katrine Thorulfs giver her tre råd til dig, der gerne vil i gang med at plante grønt i din lejlighed: