Ejere så på, da vindmølle løb løbsk og ulykken skete

M
Udgivet

En fortsat ukendt fejl førte tirsdag til, at en vindmølle roterede i høj fart for til sidst at knække. Ejeren, Wind Estate, var allerede på stedet, men kunne intet gøre.

Opdateret klokken 19.35: Der er tilføjet citater af Energistyrelsen nederst i artiklen.

Tirsdag middag gik alarmen hos Wind Estate.

En vindmølle i Darum, nær Bramming, blev fejlmeldt af naboen til møllen, hvorefter virksomheden mistede kontakt til og fjernstyring af møllen.

- Møllen roterede hurtigere end de to øvrige, der står derude, og der var noget, der ikke så rigtigt ud, fortæller Thomas Bisgaard, COO hos Wind Estate.

Wind Estates eget beredskab rykkede hurtigt ud til møllen, mens de havde brandvæsnet i røret, og konstaterede ved selvsyn, at den var løbet løbsk.

Derfor blev minestrimlen straks fundet frem, og en afspærring 500 meter omkring møllen opsat.

- Vi turde ikke sende vores folk i nærheden af møllen og havde ikke kontakt til den remote, så vi kunne ikke stoppe den. På et tidspunkt røg noget af vingetippen af, hvorefter møllen pludselig væltede, mens vi så på, fortæller Thomas Bisgaard videre.

Wind Estates COO sidder onsdag tilbage med stor tilfredshed over, at virksomhedens sikkerhedsprocedurer og beredskab samt et godt samarbejde med lodsejeren betød, at ingen kom til skade.

Undersøgelse pågår

Onsdag arbejdes der bag afspærringen på oprydning efter møllens kollaps. Samtidig er de tekniske undersøgelser, der skal klarlægge årsagen til hændelsen, i gang.

- En undersøgelse i samarbejde med Vestas skal gennem en teknisk gennemgang forklare, hvad der er sket. Jeg tør ikke gisne om, hvad det kan være, lyder det fra Thomas Bisgaard.

Vestas kommer dog i et skriftligt svar til TV SYD med en foreløbig forklaring.

- Vi kan konkludere, at møllen væltede, fordi tårnet blev overbelastet, da møllen løb løbsk. Det har med sikkerhed ikke noget med vingerne at gøre, skriver Claes Lautrup Cunliffe, Public Relations Lead hos Vestas.

Oprydningsarbejdet foregår lige nu ved møllen. Foto: Julie Rasmussen

Bjarne Christensen, der servicerer vindmøller med sin virksomhed fra Skærbæk, BMC Energi, fortalte tidligere, med forbehold for ikke at have set den pågældende mølle, at situationen om denne mølletype.

- Denne type mølle har det med at revne ved roden af vingen, og her kan det være sket, at vingen så har ramt tårnet og fået den til at knække.

Ydermere forklarede Bjarne Christensen, at Vestas har haft gang i et "udskiftningsprogram", hvor disse møller fik restaureret sine vinger, da de havde en tendens til at revne, hvilket kunne føre til ulykker.

Fra Vestas' side bekræfter man, at der har været en vingesag, men at den er afsluttet for år tilbage. Derfor har de ikke har kendskab til, at der skulle være et grundlæggende problem med at møllevingerne revner.

Foto: Julie Rasmussen

Hos Wind Estate konstaterer man, at man ikke har set en af sine vindmøller løbe løbsk på denne må før. Dog tager de situationen meget alvorligt og vil undersøge den til bunds.

Wind Estate har i Danmark 21 møller af typen V44-600 kW, som der er tale om.

Energistyrelsen skriver til TV SYD:

- Indberetningerne danner grundlag for at identificere, om reguleringen for teknisk certificering og servicering af vindmøller eventuelt bør tilpasses, og om Energistyrelsen skal iværksætte særlige initiativer over for bestemte aktører for at imødegå gentagelser af samme type af skade på tilsvarende vindmøller.

- Danmark har historisk været førende på vindmøller. Derfor findes der i dag en del ældre vindmøller landet over. Energistyrelsen er opmærksom på dette og følger løbende udviklingen bl.a. gennem krav om indberetning i tilfælde af havari eller skade.

- Generelt er det Energistyrelsens indtryk, at der er i Danmark er en velfungerende kontrolkæde bestående af certificerede servicevirksomheder.

Skadet storkeunge får eksperter til at ændre mening

Venstre vinge hænger på den femte storkeunge fra Smedager, der bliver plejet i Erfde lige syd for grænsen. Foto: Merete Carøe
Udgivet

Den skadede storkeunge fra Smedager har givet stof til eftertanke hos Storkene.dk. De vil ikke nødvendigvis redde storkeunger, som det blev gjort i år.

September er lig med et farvel til stort set alle trækfugle i landet, men den skadede storkeunge, Lisamari, fra Smedager kommer ingen steder. Den kan ikke komme på vingerne og må blive på plejestationen – formentlig resten af dens liv.

Det har fået Storkene.dk til at tænke over forløbet og fremtiden.

- Jeg tror, at vi fremover vil reagere ud fra storkeforældrenes tilgang til ungernes opvækst. Ser vi, at en storkeunge ikke vil kunne overleve, vil vi lade den blive i reden, og lade det være op til storkeparret at afgøre, hvad der skal ske med ungen, siger storkeekspert Mogens Lange Petersen fra Storkene.dk.

Er det etisk korrekt?

Den skadede stork er på plejestation i tyske Erfde lige syd for grænsen, og trods behandling er den venstre vinge ikke stærk nok til at bære storken ud på en længere flyvetur.

Sådan er naturen nu engang, og det er her, vi som mennesker stilles overfor et dilemma mellem vore egne følelser, og den ”ufølsomme” måde storkene agerer på.

Mogens Lange Petersen, storkeekspert.

Ifølge storkeekspert Mogens Lange Petersen har storkens sygdom og behandling åbnet for et dilemma, som vi formentlig kommer til at se flere af i fremtiden, når bestanden af danske storke stiger.

Bestyrelsen i Storkene.dk har stille sig selv spørgsmålet: Er det etisk og moralsk forsvarligt, at en vild dansk stork skal leve sit liv i fangenskab i Tyskland?

- Havde vi vidst, at storkeungen ikke ville komme til at flyve, havde vi sandsynligvis truffet en anden beslutning. Det bliver ikke bedre for en stork, hvis den ikke kan blive rask og ender i fangeskab. Det er ikke vores politik. De skal blive ved med at være vilde, siger Mogens Lange Petersen om svaret på spørgsmålet.

Vil vurdere det fra sag til sag

Mogens Lange Petersen fortæller, at hvis Storkene.dk ikke havde grebet ind, ville storkeungen formentlig være blevet smidt ud af reden af forældrene. Storke har ikke samme følelser som mennesker, men agerer ud fra, at de stærke skal overleve.

- Sådan er naturen nu engang, og det er her, vi som mennesker stilles overfor et dilemma mellem vore egne følelser, og den ”ufølsomme” måde storkene agerer på, siger Mogens Lange Petersen og fortsætter:

- Der vil være grænsetilfælde, som vi vil vurdere fra sag til sag, men vi bliver nødt til at vige bort fra den Disneyficering, der altid vil være, når man tillægger vilde fugle menneskelige følelser, siger han.

Mogens Lange Petersen er godt klar over, at holdningen om at lade storkene klare sig selv måske ikke vil blive modtaget positivt ude hos mange af dem, der følger med på kameraet fra storkereden.

- Kan vi se, at det er muligt at redde en stork med et snuptag, så gør vi det, men vi skal ikke ud i, at de skal leve i fangeskab, siger han.

Tema

Storkene 2024

Tre virksomheder har stadig lov til at udlede miljøfarlige stoffer

Sønderborg Varme fik i 2004 tilladelse til at udlede tungmetaller til et såkaldt ‘spildevandsnærområde’ i Alssund. En tilladelse, de stadig har. Foto: Sønderborg Varme
Udgivet

Udledning af blandt andet tungmetaller i Als Sund og Flensborg Fjord kan i dag ske med tilladelse fra myndighederne. – Rystende, siger naturfredningsforening.

For en række virksomheder i Syd- og Sønderjylland er det stadig fuldt lovligt at udlede tungmetaller og andre miljøfremmede stoffer i naturen.

Det viser en aktindsigt, som fagbladet Ingeniøren har fået fra Miljøstyrelsen.

Ifølge fagbladet, så har 20 særligt forurenende virksomheder i hele landet stadig miljøtilladelser tilbage fra amternes tid, som giver dem lov til at udlede forurenet spildevand i blandt andet vandløb og ved kystområder.

Tilladelser, der i dag strider med EUs krav til beskyttelse af vandmiljøet.

Tre af disse ligger i Syd- og Sønderjylland.

Blandt andet har Sønderborg Kraftvarme A/S så sent som i 2004 fået lov til at udlede tungmetaller til et såkaldt ‘spildevandsnærområde’ i Alssund, hvor man, ifølge fagbladet, ikke kunne udelukke, at det ville skabe ‘kronisk toksicitet'. Det er en varig forgiftning i området.

I 2004 fik Sønderborg Kraftvarme A/S lov til at udlede tungmetaller ud i Alssund, hvor man, ifølge fagbladet, ikke kunne udelukke en varig forgiftning i området. Foto: Lasse Lund Hansen

Vandmiljørådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, Henning Mørk Jørgensen, undrer sig over, at så mange virksomheder ufortrødent kan udlede det forurenende spildevand.

- Det er rystende, at landets øverste miljømyndighed i så mange år har haft kendskab til så gamle og utidssvarende miljøgodkendelser, uden at der er grebet ind, siger han til Ingeniøren.

Den ældste gældende tilladelse går tilbage til 1981, og giver Kollund Deponi ved Kruså lov til at udlede spildevand fra deponiet til Flensburg Fjord, selvom det indeholder blandt andet arsen, krom, kobber, zink og selen.

Kollund Deponi ved Dubjergvej i Kruså et af de tre steder, der stadig har en gammel tilladelse fra Miljøstyrelsen. Foto: Skråfoto

I dag er deponiet ejet af Ørsted Bioenergy & Thermal Power A/S, en del af Ørsted, som staten ejer størstedelen af.

Den tredje tilladelse i landsdelen ligger hos Skodsbøl Deponi, der er ejet af Sønderborg Kommunes forsyningsselskab Sonfor, som har tilladelse til at udlede overfladevand fra deponiet gennem kloaksystemet.

Også Sønderborg Kommunes eget forsyningsselskabs deponi har en gammel tilladelse til at udlede spildevand. Foto: Skråfoto

Miljøminister Magnus Heunicke, Soc.dem, lovede på et samråd før sommerferien, at Miljøstyrelsen nu har fået ressourcer nok til at opdatere, hvad han kaldte 'de forældede miljøtilladelser' fra amternes tid.

Det er foreløbig kun sket ved et enkelt tilfælde, hvor Grindsted Affalds- og Genbrugscenter har fået opdateret en tilladelse fra 2006.

Hos Danmarks Naturfredningsforening forventer man, at der kan være flere virksomheder end de 20, som miljøstyrelsen har givet aktindsigt i.

- Den kemiske tilstand i vores kystvande, søer og vandløb er generelt elendig - og med de her oplysninger kan man frygte, at det står endnu værre til, hvis man også kigger på de mange udledningstilladelser, som kommunerne er ansvarlig myndighed for. Herunder udledningerne fra de offentlige spildevandsanlæg, som ikke har krav til miljøfarlige stoffer, siger Henning Mørk Jørgensen.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com