Disse madvarer er ikke steget i pris – sådan laver du mad uden at blive flået

Nogle fødevarer er enten faldet i pris eller ikke steget lige så meget som de andre. En kostvejleder kommer med sine anbefalinger til aftensmad, der både er sund og ikke sprænger pengepungen. Grafik: Lasse Lund Hansen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

En kostvejleder og ekspert i madspild giver dig her gode råd til, hvordan du kan lave mad ud af de madvarer, der ikke er steget eller kun er steget lidt.

Hvordan laver man billig og sund mad i en tid, hvor prisen på madvarer er på himmelflugt?

Det spørgsmål har TV SYD stillet Yvonne Gottfredsen fra Haderslev. Hun er kostvejleder ved Tønder Sygehus og ekspert i ernæring og madspild.

For det er blevet dyrere at handle dagligvarer.

Fra april 2021 til april 2022 er priserne på fødevarer i gennemsnit steget med 7,7 procent.

Prisstigningerne kunne være en god anledning til at leve lidt sundere

Yvonne Gottfredsen, kostvejleder på Tønder Sygehus og madspildsambassadør

Det sker i en tid med den højeste inflation i 38 år.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Men en række fødevarer er faktisk faldet eller kun steget en smule.

Og dem kan man med fordel købe for at spare 

Hun giver her inspiration til madretter, som ikke sprænger budgettet i en tid med stigende priser.

- Prisstigningerne kunne være en god anledning til at leve lidt sundere. Vi spiser rigtig meget kød i Danmark. Så hvis vi kunne reducere mængden af kød, så passer vi bedre på miljøet og vores pengepung, siger Yvonne Gottfredsen.

Disse madvarer er faldet mest i pris fra april 2021 til april 2022
Smør -11,9%
Chips -8,2%
Frossen fisk -4,4%
Konserverede fisk og skaldyr -3,8%
Æg -2,4%
Salt, krydderi, køkkenurter -2,2%
Frossen skaldyr -0,8%
Kilde: Det er særligt fisk, skaldyr og æg, der kan bruges til at fylde maven med billig og sund mad. Kilde: Danmarks Statistik

En god anledning til at spise mere fisk

Frossen fisk er en af de fødevarer, der er faldet mest i pris - og det er næringsmæssigt underordnet, om man køber frossen eller fersk fisk, siger Yvonne Gottfredsen.

- Nu hvor fisken er faldet i pris, giver det anledning til at have mere fokus på fisk i hverdagen, så vi husker at få fisk to dage om ugen.

Hun anbefaler at købe frossen laks, sild, pangasius eller torsk.

Men selvom man måske er bange for at give sig i kast med fisk til aftensmad, skal man ikke være bange, forsikrer hun.

- Nogle mennesker afholder sig fra fisk, fordi de ikke ved, hvad man skal spise det sammen med, eller hvordan man tilbereder en fisk. Mine erfaringer fra klienter fortæller mig, at de ofte har lettere ved at trylle med kylling, okse og gris, hvor fisken mere bliver set som, at en fisk bare er en fisk, siger Yvonne Gottfredsen

Men det er en skam, for der er mange måder at tilberede fisk på.

- Man kan sagtens gøre det spændende ved at servere fisken ovenpå en grøntsagsbund, lave en fiskefars til frikadeller, lave fiskelasagne eller en fiskemousse, siger Yvonne Gottfredsen.

Prisen på grøntsager er vel at mærke steget med 4 procent, men dog mindre end den gennemsnitlige stigning på madvarer på 7,7 procent.

Konkret anbefaler Yvonne Gottfredsen, at man damper noget helbladet spinat, som man så kan lægge fisken ovenpå.

Disse fødevarer er steget i pris fra april 2021 til april 2022, men med en mindre stigning end gennemsnittet på 7,7 %
Is (konsum-is) +0,8%
Tørrede/forarbejdede grøntsager +1,1%
Ris +1,3%
Konserverede frugter/frugtbaserede produkter +1,5%
Andre tilberedninger af kød +2,1%
Svinekød +3,5%
Tørret, saltet eller røget kød +3,5%
Chokolade +3,7%
Grøntsager (alle) +4,0%
Færdigretter +4,1%
Slik og marcipan +4,8%
Konserverede frugter +5,0%
Kartofler og andre kartoffelprodukter +5,7%
Indmad fra dyr +5,8%
Friske grøntsager +6,2%
Frosne grøntsager +6,6%
Andre kornprodukter +6,6%
Frugt +7,1%
Kilde: Det er særligt grøntsager, der er steget mindre end den gennemsnitlige stigning på 7,7 procent. Det giver gode muligheder for at gøre aftensmaden sund. Kilde: Danmarks Statistik

Der behøver ikke at være kød i en omelet, for der er masser af protein i æg

Yvonne Gottfredsen, kostvejleder på Tønder Sygehus og madspildsambassadør

Proteiner i æg kan erstatte kød

Æg er faldet i pris, og derfor er det en oplagt mulighed for at lave omelet - og gerne vegetarisk, siger Yvonne Gottfredsen. 

For priserne på kød er eksploderet, og det kan ikke kun mærkes på pengepungen - det gavner også miljøet, siger hun.

- Der behøver ikke at være kød i en omelet, for der er masser af protein i æg. Man kan i stedet putte en masse grøntsager i og servere det sammen med en skive ristet rugbrød eller fuldkornsbolle, og så har man en god, mættende aftensmad, siger hun.

Omeletter kan varieres i det uendelige, siger Yvonne Gottfredsen.

På den måde kan man også gøre omeletten spændende ved at finde på nye kombinationer af indholdet.

- Ofte bruger jeg grove grøntsager som spidskål, broccoli og porrer. Og så plejer jeg at putte nogle farvede grøntsager i. Det kunne være tomat eller gulerod. Øjnene bliver så glade, når der kommer farve på maden, og det giver mere lyst til at spise, siger Yvonne Gottfredsen.

Siden 1970'erne har der været en sejlivet myte om, at man ikke må spise for mange æg. Men dén myte er ad flere omgange blevet lagt i graven.

Disse fødevarer er steget mest fra april 2021 til april 2022
Andre spiselige olier +64,2%
Pastaprodukter og couscous +25,4%
Margarine og andre vegetabilske fedtstoffer +23,1%
Frisk mælk +21,4%
Frisk, fedtfattig mælk +21,3%
Frossen frugt +19,0%
Andre mejeriprodukter +18,8%
Okse- og kalvekød +18,6%
Pizza og madtærter +18,2%
Yoghurt +17,2%
Babymad +14,6%
Lamme- og gedekød +14,5%
Mel og gryn +14,1%
Olivenolie +13,7%
Morgenmadsprodukter +13,1%
Tørrede/røgede/saltede fisk og skaldyr +12,9%
Syltetøj, marmelade og honning +12,2%
Fjerkræ +11,7%
Ost +11,7%
Sukker og lignende +11,5%
Fersk fisk +11,3%
Kilde: Blandt de ting, der er steget mest i pris, er fedtstoffer, mejeriprodukter og kød. Kilde: Danmarks Statistik

Brug naturen til at spare

Og der skal selvfølgelig være lidt til den søde tand. Som Yvonne Gottfredsen siger, behøver man ikke at tage i supermarkedet for at købe ind til lidt lækkert.

Man kan nemlig med fordel bruge naturens eget madkammer, når man skal lave mad. 

- Nogle har rabarber i haven, og så kan man jo lave en rabarber-crumblecake. Eller man kan lave en rødgrød på rabarber, siger Yvonne Gottfredsen.

Med app'en 'Vild mad' kan man let få et overblik over, hvor og hvornår man kan sanke hvad i naturen. Og det giver god mening, siger Yvonne Gottfredsen.

- Det er gratis. Og lige nu er det sæson for ramsløg, så jeg har været ude og samle ramsløg, som kan laves til ramsløgpesto. Og ramsløgspesto kan også fryses, så det kan bruges på et senere tidspunkt, siger Yvonne Gottfredsen.

Varer stiger mest i pris

Mens priserne på mange varer stiger, så holder priserne på tjenesterne sig mere i ro.

Det er blandt andet inden for kategorierne sundhed, uddannelse og kommunikation, at priserne ikke er steget med samme hast.

- Det er nogle ting, som ikke på samme måde har været udsat for den mangel, der ellers præger varerne. Energi- og transportpriser har ellers gjort mange ting dyrere at producere, men det har ikke ramt de her tre kategorier, sagde cheføkonom ved Sydbank, Søren Kristensen, tirsdag til TV SYD.

Sundhed dækker blandt andet over medicin og tandlægebesøg, uddannelse dækker blandt andet over omkostninger i forbindelse med privat-, efter- og højskoler, mens kommunikation blandt andet dækker over mobil- og internetabonnementer.

Men man skal ikke begynde at glæde sig for tidligt, hvis man skal til tandlæge eller bestille et højskoleophold:

- For det betyder ikke, at det ikke kommer til at ske. Når de andre ting stiger i pris, så har de det med at løfte det andet, siger Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank.

Tidligere offentligt ansatte starter psykiatrisk klinik - Vil hjælpe patienter der venter

Udgivet

I Esbjerg har tre kvinder startet Psykiatrisk Klinik Esbjerg, der skal være et alternativ til dem, der ikke har fundet plads i den offentlige psykiatri.

Hvordan ser dit liv ud om tre år?

Som patient i den offentlige psykiatri er det ikke ualmindeligt at vente flere år på at komme til. Der er også dem, som slet ikke kommer i behandling.

Dem vil tre tidligere offentligt ansatte psykiatere være et tilbud til.

Charlotte Hedegaard, Ida Hansted Villesen og Marianne Jepsen har indenfor det sidste år opsagt deres tidligere arbejde i psykiatrien og har nu skabt klinikken.

På kontoret klikker Idas tastatur, mens hun forbereder sig på en patient. Foto: Helena Bendixen

-Der kommer patienter til os, der siger, at de skal vente tre år på at få en tid hos en psykiater, der har en overenskomst med den offentlige sygesikring. Og så har jeg mødt flere patienter i det offentlige, der falder udenfor målgruppebeskrivelserne og derfor ikke kan få et tilbud dér, siger Marianne Jepsen.

En optælling i midt november på sundhed.dk viser, at gennemsnittet for ventetiden ved en psykiater for ikke-akutte patienter i Region Syddanmark er 137,5 uger, eller det der svarer til lidt over to et halvt år.

- I de år hvor de venter på behandling, kæmper de måske med at holde fast i deres job, eller familielivet er svært at få til at hænge sammen. Derfor vil vi gerne kunne give en mulighed for at få noget hjælp hurtigere, siger Charlotte Hedegaard.

Når nogen træder ud af det offentlige giver det færre hænder

Siden september har de tre tidligere medarbejdere været i gang i med klinikken i Esbjerg. De har for tiden en til to ugers ventetid på at komme til første samtale.

Og det er netop forhåbningen at kunne holde ventetiden nede og give hurtigere hjælp til patienterne.

Ifølge en opgørelse af Ugeskrift for Læger overvejer 71 procent af de regionalt ansatte i Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark at skifte til privat psykiatisk beskæftigelse. Det samme er tilfældet for 57 procent af de ansatte i voksenpsykiatrien.

Det er i den region, der er størst andel, som overvejer at skifte.

Trafikken til det private er en kæmpe udfordring, fortæller Mikkel Rasmussen, der er næstformand i Dansk Psykiatrisk Selskab.

- Vi har de ventetider, vi nu har og det er ikke godt, at der ikke er læger til at hjælpe de patienter, der nu kommer ind, siger han.

Den kritik er de tre psykiatere fuldt ud bevidste om.

Er I ikke med til at skabe et ringere offentligt sundhedsvæsen ved at træde ud af en i forvejen presset psykiatri?

- Ved at træde ud giver det selvfølgelig færre hænder i det offentlige. Det kan vi ikke komme udenom. Vi har valgt at oprette klinikken for at hjælpe dem, som ikke rummes i det offentlige, og så er der en anden del i det, som er vores egne ønsker til et arbejdsliv, siger Charlotte Hedegaard, der understreger, at de ikke har oprettet klinikken som et modsvar til det offentlige.

Skaber private klinikker et ulige sundhedsvæsen?

Ifølge Mikkel Rasmussen giver private klinikker en skævvridning af sundhedssystemet.

- Jeg har ikke noget imod, at de gør det (går over til det private, red). De tager jo også nogle patienter på den måde, men det skaber en ulighed, hvor dem der har penge og en sundhedsforsikring kan komme til. Dem der ikke har det, har ikke mulighed for det.

Hvorvidt mener du, at I er med til at skabe et ulige sundhedsvæsen ved at kun dem, som har råd, kan få hurtig hjælp hos jer?

- Det er klart, at det er ikke alle, der kan betale, og det er en udfordring. Vi tager jo også patienter ind, som letter presset på det offentlige, og som ved at komme hurgtigt igennem forhåbentlig ikke får det værre af at gå og vente flere år på behandling. Det er vores forhåbning, siger Charlotte Hedegaard.

Marianne er klinikkens speciallæge. Kombination af speciallæge og specialpsykiatri under samme tag er for dem ganske særligt. Foto: Helena Bendixen

Klinikken i Esbjerg har ikke et ydernummer. Det vil sige at, de ikke har en overenskomst med den offentlige sygesikring. Det kræver ikke nogen henvisning at få en tid i klinikken, og behandlerne er friere til at lave forløbene så korte eller lange, som de og patienten vil have dem.

Psykiatrisk klinik Esbjerg

Klinikken ejes i fællesskab af speciallæge i psykiatri Marianne Jepsen, og specialpsykologerne Ida Hansted Villesen og Charlotte Hedegaard.

Klinikkens formål er at levere psykiatrisk udredning og behandling til personer over 18 år. De har ikke overenskomst med Sygesikringen og tager derfor ikke imod henvisninger.

Klinikken har fastlagte udredningsforløb for autisme og ADHD og kan vejlede i medicinsk behandling.

Kilde: Psykiatrisk Klinik Esbjerg.

- Når man er opdraget i den offentlige psykiatri, så har det økonomiske slet ikke fyldt på mit lille kontor. Men det gør det nu. Og det kan nogle gange være svært at forene med den hjælperrolle, som jobbet jo også er, siger Ida Hansted Villesen.

Patienternes skal kunne regne med os

Charlotte Hedegaard fortæller, at de tre partnere i klinikken ikke ønsker at kritisere det offentlige system, som de selv var en del af. I stedet handler det for dem om at være en håndsrækning til de patiener, der ikke finder vej i det offentlige.

- Jeg vil gerne have patienter, som ser os som en del af det, der gør, at deres tilværelse hænger sammen igen, siger Ida Hansted Villesen.

I klinikken tager de selv imod alle opkald og taler med patienterne inden de får booket en tid. Det er vigtigt for dem, at der ikke er noget mellemled, for på den måde får de også en bedre fornemmelse af, hvad patienten har brug for. Og lige så vigtigt, så får de en snak om, de er det rigtige tilbud for patienten.

- Det er ligesom den grund, vi står på. Hvis vi ikke kan give den rigtige diagnose og behandling, så er alt andet ligegyldigt, siger Marianne Jepsen.

I klinikken er der ikke noget 'sådan plejer vi at gøre', men det er de ved at finde frem til. Foto: Helena Bendixen

Formand for regionsrådet i Region Syddanmark, Bo Libergreen (V), udtaler, at han er bekymret for mangel på psykiatere i det offentlige.

- Vi gør, hvad vi kan for at uddanne flest mulige psykiatere. Vi har også ekstraordinært gjort en indsats for at rekruttere i udlandet, selvom vi i bund og grund ikke ønsker det. Og så fortsætter vi med at undersøge, om der er opgaver, der kan flyttes til andre medarbejdergrupper, siger han.

Psykiatrisk Klinik Esbjerg har været i gang siden 1. september 2024. Marianne er speciallæge, mens Ida og Charlotte er specialpsykologer i psykiatri.

Familie til dømt demensramt i nødråb: - Vi aner ikke vores levende råd

Dele af billedet er skabt med AI. Personen på billedet er ikke den 75-årige. Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Stort set ingen synes, han skal være, hvor han er, men Retten har bestemt, at det skal være sådan. Nu kommer familien til en 75-årig demensramt mand med et nødråb.

- Vi og vores far, mand, svigerfar og bedstefar har brug for jeres hjælp.

Sådan begynder et brev til regionspolitikerne i Syddanmark og relevante politikere på Christiansborg.

Afsenderen er familien til den 75-årige demensramte mand, der for lidt under tre uger siden blev dømt til at være på en psykiatrisk afdeling. Det på trods af, at hverken afdelingen selv, familien eller eksperter med forstand på demens mener, at det er den rette løsning.

Sidste år i december forvildede den 75-årige mand sig ind i lejligheden til en 99-årig kvinde på plejehjemmet Kongebrocentret i Christiansfeld, hvor de begge to boede på det tidspunkt. På grund af sin demens troede den 75-årige mand angiveligt, at han var hos sig selv, og han blev vred, da kvinden bad ham gå ud.

Derfor skubbede han hende omkuld, og hun fik så alvorlige skader, at hun efterfølgende måtte opereres. Dagen efter blev hun fundet død på Kolding Sygehus.

Anbragt i psykiatrien

29. oktober kendte Retten i Kolding ham skyldig i legemsangreb med døden til følge. Fordi han er syg, kan han ikke straffes, og derfor afgjorde Retten, at han skulle anbringes på en psykiatrisk afdeling. Begrundelsen var, at det ifølge en udtalelse fra Retslægerådet ikke var forsvarligt at have ham i kommunalt regi.

Udfordringen er bare, at psykiatrien ikke er indrettet til mennesker med demens over længere tid.

- Det, som mennesker med demens har allermest behov for, er tryghed, nærvær, genkendelighed og hjemlige rammer. Det er bare ikke det, psykiatrien kan levere. Det ulykkeligt for både den demensramte og de pårørende, der står omkring, at de skal være vidne til noget, der egentlig ikke er det rette tilbud til ham, siger Mette Bossen Linnet (V), der er formand for psykiatri- og socialudvalget i Region Syddanmark.

Den 75-årige mand har været på psykiatrisk afdeling i Aabenraa siden december, hvor han blev varetægtsfængslet i sagen. Allerede i foråret skrev to læger fra afdelingen, at de mente, man forsvarligt kunne flytte den 75-årige til et demensplejehjem, men Retslægerådet vurderede det anderledes, og det lænede Retten sig op ad.

TV SYD har tidligere talt med fagfolk med forstand på demens, der er rystet over, at domstolen har anbragt en demensramt mand i psykiatrien. Også Gitte Kirkegaard, der er formand for Demenskoordinatorer Danmark og til daglig demensfaglig leder i Haderslev Kommune mener, det er foruroligende.

- Det gør ondt, at man at man har taget den her drastiske beslutning, at han skal være på en psykiatrisk afdeling. Vi gør alt, hvad vi kan, for, at mennesker med en demenssygdom ikke skal være der, for man kan ikke lave en psykiatrisk afdeling om til et sted, hvor man kan leve og bo, siger hun.

Familie om dom - den værst tænkelige

Familien kaldte dommen den 29. oktober ”den værst tænkelige”, fordi den 75-årige på psykiatrisk afdeling kun må have få personlige ejendele, og personalet ikke har tid til at sidde og spise med ham og give ham, det nærvær, som er vigtigt i plejen af demensramte.

- Han sidder i sin stol alle vågne timer på sin upersonlige hospitalsstue. Mors daglige besøg er eneste sociale kontakt, han har. Personalet siger til os, at vi må forstå, det er en akutpsykiatrisk afdeling og ikke et plejehjem. Vi kalder det isolation, og vi aner ikke vores levende råd, lyder det videre i brevet fra familien.

Både Gitte Kirkegaard og Mette Bossen Linnet mener, at der er behov for en løsning, der kan tage sig af borgere med demens, når de ikke kan være i kommunalt regi. For det er ikke holdbart i længden at anbringe dømte demensramte i psykiatrien, mener de.

- Jeg kunne godt tænke mig, at vi havde en mellemting altså et plejecenter, hvor vi kunne samle nogle eksperter og nogle, der var vant til at arbejde med borgere udfordrende adfærd, siger Gitte Kirkegaard.

For nu er det svært at gøre noget i sagen med den 75-årige, mener Mette Bossen Linnet. Prognoserne spår om flere mennesker med demens i fremtiden. Dermed risikerer man flere sager som den her, og flere demensramte risikerer at ende i psykiatrien.

-  Jeg tror, vi skal rykke endnu tættere sammen med kommunerne om at finde et tilbud, og jeg er også sikker på, det er noget, der kommer til at fylde i regeringens nye sundhedsråd. Det kan godt være, der dukker nogle nye ting op, som kan bremse, at det her bliver præcedens, og at man får et bedre tilbud, siger Mette Bossen Linnet. 

Tema

Retssag mod demensramt mand

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com