Robotter hjælper elever med at snyde

Flere elever er blevet fristet af at bruge ChatGPT til snyd med opgaver, fortæller rektorer og skoleledere. Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Moderne teknologi kan være fristende at bruge som hjælp til opgaver og eksamen, og lige nu forsøger skolerne at finde balancen mellem fornuftig brug og snyd.

Du kan spørge den om alt, og har du internet, kan du have den med dig over det hele. ChatGPT er blevet manges nye, gode ven, og på flere skoler oplever lærerne, at robotten med den kunstige intelligens bliver brugt til at snyde med.

- Vi har oplevet snyd med ChatGPT, og jeg tror, eleverne bruger det i stor stil, fortæller Thomas Dalgaard, der er rektor på HHX på Campus Vejle, og også på flere andre gymnasier og folkeskoler lader eleverne sig friste af chatbottens hjælp.

Hvis vi har mistanke om snyd, spørger vi eleverne, om de kan fortælle, hvad nogle af de meget fine akademiske ord, de har brugt, betyder

Thomas Dalgaard, rektor HHX, Campus Vejle

- Vi havde fire elever til terminsprøverne i år, der brugte ChatGPT, men dem tog vi en snak med og talte også med deres forældre. Jeg tror mere, det var uvidenhed fra deres side, at de brugte det, end at det var bevidst snyd, lyder det fra Henrik Fenger Lynggaard, skoleleder på Vejle Midtbyskole.

Risikerer bortvisning

ChatGPT kalder sig selv en sprogmodel, som er designet til at besvare en bred vifte af spørgsmål. Dens svar baserer sig på store mængder tekst, og den er forbudt at bruge i eksamener og ved afleveringer.

TV SYD har talt med en række gymnasier og folkeskoler, og flere af dem er i gang med at uddanne lærerne i, hvad chatbotten kan, så de er klædt på til at undervise eleverne i at bruge den. For selv om den kan bruges uhensigtsmæssigt, er den også et hjælpemiddel.

- Eleverne bruger det, og det er vi nødt til at anerkende. Det bliver en del af deres hverdag fremover, og hvis ikke vi viser, hvordan man bruger det korrekt, så stiller vi dem dårligt, forklarer Simon Maarupgaard Christiansen, der underviser i dansk, mediefag og informatik på Rosborg Gymnasium i Vejle.

Det fortæller skolerne:

Gymnasier:

  • Vi har haft nogle, der har skrevet opgaver, hvor de har brugt ChatGPT. Man kan ofte se det på ordstillingen, og lærerne er så drevne i at genkende, hvad eleverne normalt afleverer, at de kan se, hvis niveauet pludselig ændrer sig. Eleverne har været gode til at lægge sig fladt ned og erkende, at det nok ikke er dem selv, der har skrevet det. Nogle af dem har fået en advarsel og løftet pegefinger om, at det ikke skal gentage sig.

    Jesper Bitsch Bierbaum, uddannelseschef på EUD & EUX Business i Sønderborg


  • Vi har haft oplevelser med elever, der snyder med ChatGPT. De ved, hvad det er, og mange bruger det også fornuftigt. Andre bruger det som snyd og afleverer opgaver, der er skrevet af chatbotten. Dem, der gør det, er de samme, som også snød før, så der er ikke kommet nye snydere. 

    Mette Andersen, rektor, International Business College, Aabenraa


  • Vi har oplevet elever bruge det i afleveringer. Vi prøver at forklare dem, at det er nemt for os at opdage. Vi prøver også at lære eleverne, at chatbotten laver fejl, så man kan ikke bare bruge den ukritisk.

    Ole Dalsgaard, uddannelsesleder, Det Blå Gymnasium, Tønder


  • Vi har oplevet snyd med ChatGPT, og jeg tror, eleverne bruger det i stor stil. Hvis vi har mistanke om snyd, spørger vi eleverne, om de kan fortælle, hvad nogle af de meget fine akademiske ord, de har brugt, betyder. Nogle er krøbet til korset med det samme og har indrømmet, at de har brugt ChatGPT. Andre påstår hårdnakket, at det har de ikke, og så spørger vi ind til flere ord, som de så heller ikke kan svare på.

    Thomas Dalgaard, rektor på HHX på Campus Vejle


  • Vi har oplevet snyd med ChatGPT ved afleveringer. Der var gloser, som var langt ud over, hvad læreren nærmest kendte, der var manglende stavefejl, og så var der refleksioner og svar udenfor opgavefeltet. I de tilfælde, hvor vi har italesat det overfor eleverne, kunne de ikke løbe fra det. Jeg skal ikke kunne sige, at der er nogle, der har snydt, uden at vi har opdaget det. Vores undervisere afgør, om opgaven skal skrives om. Man kan få en advarsel for snyd, og anden gang, man får en advarsel, er det nok til en bortvisning.

    Joern Radzio, konstitueret rektor, Business College Syd, Det Blå Gymnasium


  • ChatGPT kan være sværere at opdage end anden snyd. Vi har haft et tilfælde, hvor eleven indrømmede det. Det var en engelsklærer, der opdagede det, og det bliver betragtet som snyd, og så får man en mundtlig advarsel af læreren.

    Gitte Vest Barkholt, rektor, Grindsted Gymnasie- og Erhvervsskole


Folkeskoler:

  • Vi oplever ikke noget vildt omfang. Vi har en enkelt, som vi er lidt i tvivl om kan have snydt til eksamen, og det skal vi finde ud af, om vi skal have undersøgt nærmere, men ellers har vi ikke oplevet noget. Det kan da godt være, at når der kommer karakterer til eksamen, og der er en, der pludselig springer fra fire til 12, at så kigger vi nærmere på det, men vi har ikke oplevet noget endnu. Vi oplever indimellem, at eleverne har brugt ChatGPT, når de afleverer opgaver, men det er et meget lavt antal, og så tager læreren en snak med dem.

    Michael Jacobsen, skoleleder, Dybbølskolen, Sønderborg


  • Jeg har spurgt mine tre skolers pædagogiske ledere omkring deres oplevelser, og om der har været tilfælde af snyd. De fortæller, at de har oplyst eleverne om, at det er snyd, hvis man benytter sig af ChatGPT. Vi har heldigvis ikke haft nogle tilfælde med snyd på mine skoler.

    Daniel Lønskov Hald, skoleleder, Cosmosskolen, Esbjerg


  • Vi havde fire elever til terminsprøverne i år, der brugte ChatGPT, men dem tog vi en snak med og talte også med deres forældre. Jeg tror mere, det var uvidenhed fra deres side, at de brugte det, end at det var bevidst snyd. Jeg synes, man fra ministeriets side bør se på, hvordan vi kan bruge det som et læringsredskab. Til for eksempel børn med indlæringsvanskeligheder eller tosprogede børn kan det være et godt hjælpemiddel.

    Henrik Fenger Lynggaard, skoleleder på Vejle Midtbyskole


  • Det er ikke helt så aktuelt for os, idet vi ikke har de store elever, der laver opgaver.

    Michael Torp, skoleleder, Ahlmann-Skolen, Sønderborg

Lige nu er det op til den enkelte skole at vurdere, om der er snydt med en opgave ved for eksempel at bruge ChatGPT. Selv om chatbotten er forholdsvis ny herhjemme, har lærerne fundet måder at gennemskue snyd på.

- Man kan ofte se det på ordstillingen, og lærerne er så drevne i at genkende, hvad eleverne normalt afleverer, at de kan se, hvis niveauet pludselig ændrer sig, fortæller Jesper Bitsch Bierbaum, uddannelseschef på EUD & EUX Business i Sønderborg.

- Hvis vi har mistanke om snyd, spørger vi eleverne, om de kan fortælle, hvad nogle af de meget fine akademiske ord, de har brugt, betyder. Nogle er krøbet til korset med det samme og har indrømmet, at de har brugt ChatGPT. Andre påstår hårdnakket, at det har de ikke, og så spørger vi ind til flere ord, som de så heller ikke kan svare på, siger Thomas Dalgaard.

I første omgang får man en skriftlig advarsel på hans gymnasium, men hvis man to gange bliver taget i at snyde, kan det betyde bortvisning. 

Tidligere offentligt ansatte starter psykiatrisk klinik - Vil hjælpe patienter der venter

Udgivet

I Esbjerg har tre kvinder startet Psykiatrisk Klinik Esbjerg, der skal være et alternativ til dem, der ikke har fundet plads i den offentlige psykiatri.

Hvordan ser dit liv ud om tre år?

Som patient i den offentlige psykiatri er det ikke ualmindeligt at vente flere år på at komme til. Der er også dem, som slet ikke kommer i behandling.

Dem vil tre tidligere offentligt ansatte psykiatere være et tilbud til.

Charlotte Hedegaard, Ida Hansted Villesen og Marianne Jepsen har indenfor det sidste år opsagt deres tidligere arbejde i psykiatrien og har nu skabt klinikken.

På kontoret klikker Idas tastatur, mens hun forbereder sig på en patient. Foto: Helena Bendixen

-Der kommer patienter til os, der siger, at de skal vente tre år på at få en tid hos en psykiater, der har en overenskomst med den offentlige sygesikring. Og så har jeg mødt flere patienter i det offentlige, der falder udenfor målgruppebeskrivelserne og derfor ikke kan få et tilbud dér, siger Marianne Jepsen.

En optælling i midt november på sundhed.dk viser, at gennemsnittet for ventetiden ved en psykiater for ikke-akutte patienter i Region Syddanmark er 137,5 uger, eller det der svarer til lidt over to et halvt år.

- I de år hvor de venter på behandling, kæmper de måske med at holde fast i deres job, eller familielivet er svært at få til at hænge sammen. Derfor vil vi gerne kunne give en mulighed for at få noget hjælp hurtigere, siger Charlotte Hedegaard.

Når nogen træder ud af det offentlige giver det færre hænder

Siden september har de tre tidligere medarbejdere været i gang i med klinikken i Esbjerg. De har for tiden en til to ugers ventetid på at komme til første samtale.

Og det er netop forhåbningen at kunne holde ventetiden nede og give hurtigere hjælp til patienterne.

Ifølge en opgørelse af Ugeskrift for Læger overvejer 71 procent af de regionalt ansatte i Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark at skifte til privat psykiatisk beskæftigelse. Det samme er tilfældet for 57 procent af de ansatte i voksenpsykiatrien.

Det er i den region, der er størst andel, som overvejer at skifte.

Trafikken til det private er en kæmpe udfordring, fortæller Mikkel Rasmussen, der er næstformand i Dansk Psykiatrisk Selskab.

- Vi har de ventetider, vi nu har og det er ikke godt, at der ikke er læger til at hjælpe de patienter, der nu kommer ind, siger han.

Den kritik er de tre psykiatere fuldt ud bevidste om.

Er I ikke med til at skabe et ringere offentligt sundhedsvæsen ved at træde ud af en i forvejen presset psykiatri?

- Ved at træde ud giver det selvfølgelig færre hænder i det offentlige. Det kan vi ikke komme udenom. Vi har valgt at oprette klinikken for at hjælpe dem, som ikke rummes i det offentlige, og så er der en anden del i det, som er vores egne ønsker til et arbejdsliv, siger Charlotte Hedegaard, der understreger, at de ikke har oprettet klinikken som et modsvar til det offentlige.

Skaber private klinikker et ulige sundhedsvæsen?

Ifølge Mikkel Rasmussen giver private klinikker en skævvridning af sundhedssystemet.

- Jeg har ikke noget imod, at de gør det (går over til det private, red). De tager jo også nogle patienter på den måde, men det skaber en ulighed, hvor dem der har penge og en sundhedsforsikring kan komme til. Dem der ikke har det, har ikke mulighed for det.

Hvorvidt mener du, at I er med til at skabe et ulige sundhedsvæsen ved at kun dem, som har råd, kan få hurtig hjælp hos jer?

- Det er klart, at det er ikke alle, der kan betale, og det er en udfordring. Vi tager jo også patienter ind, som letter presset på det offentlige, og som ved at komme hurgtigt igennem forhåbentlig ikke får det værre af at gå og vente flere år på behandling. Det er vores forhåbning, siger Charlotte Hedegaard.

Marianne er klinikkens speciallæge. Kombination af speciallæge og specialpsykiatri under samme tag er for dem ganske særligt. Foto: Helena Bendixen

Klinikken i Esbjerg har ikke et ydernummer. Det vil sige at, de ikke har en overenskomst med den offentlige sygesikring. Det kræver ikke nogen henvisning at få en tid i klinikken, og behandlerne er friere til at lave forløbene så korte eller lange, som de og patienten vil have dem.

Psykiatrisk klinik Esbjerg

Klinikken ejes i fællesskab af speciallæge i psykiatri Marianne Jepsen, og specialpsykologerne Ida Hansted Villesen og Charlotte Hedegaard.

Klinikkens formål er at levere psykiatrisk udredning og behandling til personer over 18 år. De har ikke overenskomst med Sygesikringen og tager derfor ikke imod henvisninger.

Klinikken har fastlagte udredningsforløb for autisme og ADHD og kan vejlede i medicinsk behandling.

Kilde: Psykiatrisk Klinik Esbjerg.

- Når man er opdraget i den offentlige psykiatri, så har det økonomiske slet ikke fyldt på mit lille kontor. Men det gør det nu. Og det kan nogle gange være svært at forene med den hjælperrolle, som jobbet jo også er, siger Ida Hansted Villesen.

Patienternes skal kunne regne med os

Charlotte Hedegaard fortæller, at de tre partnere i klinikken ikke ønsker at kritisere det offentlige system, som de selv var en del af. I stedet handler det for dem om at være en håndsrækning til de patiener, der ikke finder vej i det offentlige.

- Jeg vil gerne have patienter, som ser os som en del af det, der gør, at deres tilværelse hænger sammen igen, siger Ida Hansted Villesen.

I klinikken tager de selv imod alle opkald og taler med patienterne inden de får booket en tid. Det er vigtigt for dem, at der ikke er noget mellemled, for på den måde får de også en bedre fornemmelse af, hvad patienten har brug for. Og lige så vigtigt, så får de en snak om, de er det rigtige tilbud for patienten.

- Det er ligesom den grund, vi står på. Hvis vi ikke kan give den rigtige diagnose og behandling, så er alt andet ligegyldigt, siger Marianne Jepsen.

I klinikken er der ikke noget 'sådan plejer vi at gøre', men det er de ved at finde frem til. Foto: Helena Bendixen

Formand for regionsrådet i Region Syddanmark, Bo Libergreen (V), udtaler, at han er bekymret for mangel på psykiatere i det offentlige.

- Vi gør, hvad vi kan for at uddanne flest mulige psykiatere. Vi har også ekstraordinært gjort en indsats for at rekruttere i udlandet, selvom vi i bund og grund ikke ønsker det. Og så fortsætter vi med at undersøge, om der er opgaver, der kan flyttes til andre medarbejdergrupper, siger han.

Psykiatrisk Klinik Esbjerg har været i gang siden 1. september 2024. Marianne er speciallæge, mens Ida og Charlotte er specialpsykologer i psykiatri.

Familie til dømt demensramt i nødråb: - Vi aner ikke vores levende råd

Dele af billedet er skabt med AI. Personen på billedet er ikke den 75-årige. Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Stort set ingen synes, han skal være, hvor han er, men Retten har bestemt, at det skal være sådan. Nu kommer familien til en 75-årig demensramt mand med et nødråb.

- Vi og vores far, mand, svigerfar og bedstefar har brug for jeres hjælp.

Sådan begynder et brev til regionspolitikerne i Syddanmark og relevante politikere på Christiansborg.

Afsenderen er familien til den 75-årige demensramte mand, der for lidt under tre uger siden blev dømt til at være på en psykiatrisk afdeling. Det på trods af, at hverken afdelingen selv, familien eller eksperter med forstand på demens mener, at det er den rette løsning.

Sidste år i december forvildede den 75-årige mand sig ind i lejligheden til en 99-årig kvinde på plejehjemmet Kongebrocentret i Christiansfeld, hvor de begge to boede på det tidspunkt. På grund af sin demens troede den 75-årige mand angiveligt, at han var hos sig selv, og han blev vred, da kvinden bad ham gå ud.

Derfor skubbede han hende omkuld, og hun fik så alvorlige skader, at hun efterfølgende måtte opereres. Dagen efter blev hun fundet død på Kolding Sygehus.

Anbragt i psykiatrien

29. oktober kendte Retten i Kolding ham skyldig i legemsangreb med døden til følge. Fordi han er syg, kan han ikke straffes, og derfor afgjorde Retten, at han skulle anbringes på en psykiatrisk afdeling. Begrundelsen var, at det ifølge en udtalelse fra Retslægerådet ikke var forsvarligt at have ham i kommunalt regi.

Udfordringen er bare, at psykiatrien ikke er indrettet til mennesker med demens over længere tid.

- Det, som mennesker med demens har allermest behov for, er tryghed, nærvær, genkendelighed og hjemlige rammer. Det er bare ikke det, psykiatrien kan levere. Det ulykkeligt for både den demensramte og de pårørende, der står omkring, at de skal være vidne til noget, der egentlig ikke er det rette tilbud til ham, siger Mette Bossen Linnet (V), der er formand for psykiatri- og socialudvalget i Region Syddanmark.

Den 75-årige mand har været på psykiatrisk afdeling i Aabenraa siden december, hvor han blev varetægtsfængslet i sagen. Allerede i foråret skrev to læger fra afdelingen, at de mente, man forsvarligt kunne flytte den 75-årige til et demensplejehjem, men Retslægerådet vurderede det anderledes, og det lænede Retten sig op ad.

TV SYD har tidligere talt med fagfolk med forstand på demens, der er rystet over, at domstolen har anbragt en demensramt mand i psykiatrien. Også Gitte Kirkegaard, der er formand for Demenskoordinatorer Danmark og til daglig demensfaglig leder i Haderslev Kommune mener, det er foruroligende.

- Det gør ondt, at man at man har taget den her drastiske beslutning, at han skal være på en psykiatrisk afdeling. Vi gør alt, hvad vi kan, for, at mennesker med en demenssygdom ikke skal være der, for man kan ikke lave en psykiatrisk afdeling om til et sted, hvor man kan leve og bo, siger hun.

Familie om dom - den værst tænkelige

Familien kaldte dommen den 29. oktober ”den værst tænkelige”, fordi den 75-årige på psykiatrisk afdeling kun må have få personlige ejendele, og personalet ikke har tid til at sidde og spise med ham og give ham, det nærvær, som er vigtigt i plejen af demensramte.

- Han sidder i sin stol alle vågne timer på sin upersonlige hospitalsstue. Mors daglige besøg er eneste sociale kontakt, han har. Personalet siger til os, at vi må forstå, det er en akutpsykiatrisk afdeling og ikke et plejehjem. Vi kalder det isolation, og vi aner ikke vores levende råd, lyder det videre i brevet fra familien.

Både Gitte Kirkegaard og Mette Bossen Linnet mener, at der er behov for en løsning, der kan tage sig af borgere med demens, når de ikke kan være i kommunalt regi. For det er ikke holdbart i længden at anbringe dømte demensramte i psykiatrien, mener de.

- Jeg kunne godt tænke mig, at vi havde en mellemting altså et plejecenter, hvor vi kunne samle nogle eksperter og nogle, der var vant til at arbejde med borgere udfordrende adfærd, siger Gitte Kirkegaard.

For nu er det svært at gøre noget i sagen med den 75-årige, mener Mette Bossen Linnet. Prognoserne spår om flere mennesker med demens i fremtiden. Dermed risikerer man flere sager som den her, og flere demensramte risikerer at ende i psykiatrien.

-  Jeg tror, vi skal rykke endnu tættere sammen med kommunerne om at finde et tilbud, og jeg er også sikker på, det er noget, der kommer til at fylde i regeringens nye sundhedsråd. Det kan godt være, der dukker nogle nye ting op, som kan bremse, at det her bliver præcedens, og at man får et bedre tilbud, siger Mette Bossen Linnet. 

Tema

Retssag mod demensramt mand

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com