Flere og flere unge mistrives: - Jeg brød fuldstændig sammen

21-årige Niels-Christian Nygaard fra Esbjerg blev færdig med HHX i 2022.

Af Ann-Sophie Holm

Udgivet 13. okt

Artiklen er mere end 30 dage gammel

I samarbejde med TV 2 Nyheder

Højt tempo og fokus på præstation er med til at skabe øget mistrivsel blandt unge. Niels-Christian Nygaard fra Esbjerg oplevede det på egen krop.

Da 21-årige Niels-Christian Nygaard i september blev handelsstudent fra uddannelsesinstitutionen Rybners i Esbjerg, skete det et par måneder senere end klassekammeraterne.

For vejen til huen på hovedet havde en del flere bump og blev væsentligt hårdere, end Niels-Christian Nygaard havde regnet med, da han satte sig på skolebænken godt tre år tidligere.

- Det er en ret sløret tid for mig, forklarer han.

Det her er Niels-Christians Nygaards historie, som han husker den. For noget af især den sidste del af tiden på uddannelsen står ikke helt knivskarpt i hans erindring.

I 3. g blev han ramt af stress og angstanfald. Og han meldte sig dermed ufrivilligt ind i den stadigt større gruppe af unge, der mistrives.

Læs også

Elever samlede sig for at bidrage til kæmpestort kunstværk

For Niels-Christian Nygaard viste de første tegn sig i løbet af det tredje og sidste år på skolen.

- Det startede med søvnmangel. Jeg havde en masse tanker, som jeg ikke kunne stoppe. Jeg tænkte, at jeg aldrig blev færdig, at jeg var langt bagud og at jeg nok bare var en belastning for dem, der var tæt på mig, fortæller Niels-Christian Nygaard.

Allerede dengang forstod han, at hans fysiske symptomer ikke var et godt tegn, men han forsøgte at slå det hen.

- Jeg tænkte, at det nok skulle løse sig, at det nok bare var en kort periode, husker han.

Det går den forkerte vej med trivslen blandt unge

Undersøgelse efter undersøgelse har vist, at det går den forkerte vej med trivslen og den mentale sundhed blandt unge i Danmark.

I denne uge udkom Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet med bogen ’Mistrivsel i lyset af tempo, præstation og psykologisering’.

Forskningen baserer sig på en række dybdeinterviews med unge i mistrivsel og en analyse blandt godt 2.000 unge i alderen 16-25 år.

Næsten halvdelen - 44 procent - af de adspurgte svarede, at de oplever en grad af mistrivsel.

Forskningen viser også, at årsagerne til mange unges mistrivsel ikke skal findes hos de unge selv, men udspringer af rammerne for ungdomslivet.

- De unge fortæller, at de ser og oplever et øget tempo og et øget fokus på præstation i deres liv. I skolen, i fritidslivet, på de sociale medier. Hele vejen rundt om deres liv er der et forhøjet fokus på, at alting går hurtigt, at man skal nå meget og at de skal præstere og være på bestemte måder i mange sammenhænge, siger Noemi Katznelson, der er professor ved Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet og en af forskerne bag undersøgelsen.

Den nye undersøgelse peger i samme retning, som en lang række tidligere undersøgelser. Blandt andet 'Den nationale sundhedsprofil', som udkommer hvert fjerde år, og er den største undersøgelse af danskernes helbred og sundhed.

Den seneste udgave fra foråret viste blandt andet, at andelen af danskere, der havde en lav score på den mentale helbredsskala, var steget i alle aldersgrupper og blandt både kvinder og mænd. Værst stod det til blandt unge.

Dårligt mentalt helbred hos mænd

Grafen viser andelen af mænd, der havde en lav score på den mentale helbredsskala.

Brød fuldstændig sammen

For Niels-Christian Nygaard fra Esbjerg udviklede de mange nætter med meget lidt eller slet ingen søvn sig til, at han en dag, hvor han var alene hjemme, fik et angstanfald.

- Jeg brød fuldstændig sammen. Jeg var svimmel og kunne ikke bevæge mig. Vejrtrækningen var helt gal og hjertet kørte bare derudaf, fortæller han om episoden.

Med hjælp fra gode bekendte blev han kørt til psykiatrisk skadestue i Esbjerg, hvor han fik hjælp.

- Det kom som en overraskelse. Jeg har aldrig oplevet pres hjemmefra i forhold til karakterer, og jeg har aldrig haft problemer med vennegrupper. Jeg tænkte, at så svag er jeg ikke, at jeg bliver slået ud af det, fortæller Niels-Christian Nygaard.

Han har svært ved at sætte ord på, hvad der helt præcist udløste tankemylder og angstanfald.

- Jeg lyttede måske ikke nok til mig selv. Jeg følte hele tiden, at jeg var bagud i forhold til mine venner, forklarer han.

Et stort og omfattende problem

Noemi Katznelson, der står bag den nyeste forskning, tøver ikke med at kalde problemet omkring de unges mistrivsel for 'stort' og 'omfattende'.

- Jeg tænker, at vi først er i starten af at forstå, hvad det er, vi står med her. Det handler om, at vores liv og rammerne for vores liv - unge og voksne - faktisk er skruet sammen på nogle måder, hvor vi faktisk ikke kan følge med længere, siger Noemi Katznelson og uddyber:

- Der er for højt tempo og for meget, vi skal præstere, levere og gøre hele tiden, og det kan vi faktisk ikke rigtig holde til, siger Noemi Katznelson.

Unge og mistrivsel

Forskerne på Center for Ungdomsforskning peger på tre faktorer, der tilsammen udgør årsagen til, at flere unge mistrives.

Højt tempo på alle livsarenaer og særligt i uddannelsessystemet

For ensidigt fokus på præstation

Presset vendes indad og løsninger søges i tilpasning af psyken

Kilde: Bogen ’Mistrivsel i lyset af tempo, præstation og psykologisering’, Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet

Hun mener, at der skal politisk handling til nu og sammenligner udfordringerne med de unges mistrivsel med klimakrisen, det er en kompleks problemstilling og der skal drejes på mange hjul.

Men hvis der ikke bliver gjort noget ved problemet, vil flere unge mistrives, og de, der allerede har det svært, bliver tabt, lyder hendes advarsel.

- Min opfordring til politikerne er: Lad os stoppe med at snakke om, hvor synd det er for de unge eller hvor meget, de skulle tage sig sammen. Det, vi skal gøre, er, at vi skal kigge på rammerne omkring ungdomslivet og så skal politikerne tage det her seriøst på et andet niveau, mener hun.

- Mine venner vil mig det godt

Niels-Christian Nygaard kom igennem forløbet med støtte fra sin mor og gode kammerater, der alle bakkede ham op.

- Mine tætte kammerater blev der, og det er jeg taknemmelig for. Jeg ved, hvem der er mine venner, og at de vil mig det godt, siger Niels-Christian Nygaard.

Og så havde han stor hjælp fra en studievejleder på uddannelsen. Hun hjalp ham med at få ro på og få udskudt de afsluttende eksamener.

- Jeg kan ikke sige, om jeg vil blive slået ud af det igen, men jeg tror det ikke. Nu har jeg erfaringer og værktøjer, der kan hjælpe på det, fortæller Niels-Christian Nygaard.

Han opfordrer andre unge til at tage sig tid til at træffe de gode beslutninger for dem selv. Selv bruger han nu sin tid på et fuldtidsjob.

- Lige nu har jeg et job, jeg er taknemmelig for. Jeg sparer penge op og får lidt kompetencer, og måske vil jeg læse videre om et år eller to, fortæller Niels-Christian Nygaard.

Torsdag fra klokken 15 til 19.30 afholder TV 2 debat på Rybners Gymnasium i Esbjerg, hvor samtlige partier deltager. Debatten har fokus på unge vælgere. Følg med på TV SYD, TV 2, TV 2 NEWS og TV2.DK dagen igennem. Se hele sendeplanen her.

Flere artikler fra TV 2 Nyheder

DET SKER I VALGKAMPEN I DAG: Stor partilederdebat med unge i Esbjerg 36-årig tjente flere penge på at bo i sin lejlighed end på at arbejde Miljøminister erkender - lever ikke op til bopælskrav

Tidligere offentligt ansatte starter psykiatrisk klinik - Vil hjælpe patienter der venter

Af Caroline Kristensen og Jonas Ravnkilde Johansen

Udgivet 22. nov

I Esbjerg har tre kvinder startet Psykiatrisk Klinik Esbjerg, der skal være et alternativ til dem, der ikke har fundet plads i den offentlige psykiatri.

Hvordan ser dit liv ud om tre år?

Som patient i den offentlige psykiatri er det ikke ualmindeligt at vente flere år på at komme til. Der er også dem, som slet ikke kommer i behandling.

Dem vil tre tidligere offentligt ansatte psykiatere være et tilbud til.

Charlotte Hedegaard, Ida Hansted Villesen og Marianne Jepsen har indenfor det sidste år opsagt deres tidligere arbejde i psykiatrien og har nu skabt klinikken.

På kontoret klikker Idas tastatur, mens hun forbereder sig på en patient. Foto: Helena Bendixen

-Der kommer patienter til os, der siger, at de skal vente tre år på at få en tid hos en psykiater, der har en overenskomst med den offentlige sygesikring. Og så har jeg mødt flere patienter i det offentlige, der falder udenfor målgruppebeskrivelserne og derfor ikke kan få et tilbud dér, siger Marianne Jepsen.

Læs også

Familie til dømt demensramt i nødråb: - Vi aner ikke vores levende råd

En optælling i midt november på sundhed.dk viser, at gennemsnittet for ventetiden ved en psykiater for ikke-akutte patienter i Region Syddanmark er 137,5 uger, eller det der svarer til lidt over to et halvt år.

- I de år hvor de venter på behandling, kæmper de måske med at holde fast i deres job, eller familielivet er svært at få til at hænge sammen. Derfor vil vi gerne kunne give en mulighed for at få noget hjælp hurtigere, siger Charlotte Hedegaard.

Når nogen træder ud af det offentlige giver det færre hænder

Siden september har de tre tidligere medarbejdere været i gang i med klinikken i Esbjerg. De har for tiden en til to ugers ventetid på at komme til første samtale.

Og det er netop forhåbningen at kunne holde ventetiden nede og give hurtigere hjælp til patienterne.

Ifølge en opgørelse af Ugeskrift for Læger overvejer 71 procent af de regionalt ansatte i Børne- og ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark at skifte til privat psykiatisk beskæftigelse. Det samme er tilfældet for 57 procent af de ansatte i voksenpsykiatrien.

Det er i den region, der er størst andel, som overvejer at skifte.

Trafikken til det private er en kæmpe udfordring, fortæller Mikkel Rasmussen, der er næstformand i Dansk Psykiatrisk Selskab.

Læs også

Brugsuddeler både elsker og hader pakker - nu kommer han med opfordring

- Vi har de ventetider, vi nu har og det er ikke godt, at der ikke er læger til at hjælpe de patienter, der nu kommer ind, siger han.

Den kritik er de tre psykiatere fuldt ud bevidste om.

Er I ikke med til at skabe et ringere offentligt sundhedsvæsen ved at træde ud af en i forvejen presset psykiatri?

- Ved at træde ud giver det selvfølgelig færre hænder i det offentlige. Det kan vi ikke komme udenom. Vi har valgt at oprette klinikken for at hjælpe dem, som ikke rummes i det offentlige, og så er der en anden del i det, som er vores egne ønsker til et arbejdsliv, siger Charlotte Hedegaard, der understreger, at de ikke har oprettet klinikken som et modsvar til det offentlige.

Skaber private klinikker et ulige sundhedsvæsen?

Ifølge Mikkel Rasmussen giver private klinikker en skævvridning af sundhedssystemet.

- Jeg har ikke noget imod, at de gør det (går over til det private, red). De tager jo også nogle patienter på den måde, men det skaber en ulighed, hvor dem der har penge og en sundhedsforsikring kan komme til. Dem der ikke har det, har ikke mulighed for det.

Hvorvidt mener du, at I er med til at skabe et ulige sundhedsvæsen ved at kun dem, som har råd, kan få hurtig hjælp hos jer?

- Det er klart, at det er ikke alle, der kan betale, og det er en udfordring. Vi tager jo også patienter ind, som letter presset på det offentlige, og som ved at komme hurgtigt igennem forhåbentlig ikke får det værre af at gå og vente flere år på behandling. Det er vores forhåbning, siger Charlotte Hedegaard.

Marianne er klinikkens speciallæge. Kombination af speciallæge og specialpsykiatri under samme tag er for dem ganske særligt. Foto: Helena Bendixen

Klinikken i Esbjerg har ikke et ydernummer. Det vil sige at, de ikke har en overenskomst med den offentlige sygesikring. Det kræver ikke nogen henvisning at få en tid i klinikken, og behandlerne er friere til at lave forløbene så korte eller lange, som de og patienten vil have dem.

Psykiatrisk klinik Esbjerg

Klinikken ejes i fællesskab af speciallæge i psykiatri Marianne Jepsen, og specialpsykologerne Ida Hansted Villesen og Charlotte Hedegaard.

Klinikkens formål er at levere psykiatrisk udredning og behandling til personer over 18 år. De har ikke overenskomst med Sygesikringen og tager derfor ikke imod henvisninger.

Klinikken har fastlagte udredningsforløb for autisme og ADHD og kan vejlede i medicinsk behandling.

Kilde: Psykiatrisk Klinik Esbjerg.

- Når man er opdraget i den offentlige psykiatri, så har det økonomiske slet ikke fyldt på mit lille kontor. Men det gør det nu. Og det kan nogle gange være svært at forene med den hjælperrolle, som jobbet jo også er, siger Ida Hansted Villesen.

Patienternes skal kunne regne med os

Charlotte Hedegaard fortæller, at de tre partnere i klinikken ikke ønsker at kritisere det offentlige system, som de selv var en del af. I stedet handler det for dem om at være en håndsrækning til de patiener, der ikke finder vej i det offentlige.

- Jeg vil gerne have patienter, som ser os som en del af det, der gør, at deres tilværelse hænger sammen igen, siger Ida Hansted Villesen.

Læs også

Nu kan computeren spotte en brækket arm på skadestuen

I klinikken tager de selv imod alle opkald og taler med patienterne inden de får booket en tid. Det er vigtigt for dem, at der ikke er noget mellemled, for på den måde får de også en bedre fornemmelse af, hvad patienten har brug for. Og lige så vigtigt, så får de en snak om, de er det rigtige tilbud for patienten.

- Det er ligesom den grund, vi står på. Hvis vi ikke kan give den rigtige diagnose og behandling, så er alt andet ligegyldigt, siger Marianne Jepsen.

I klinikken er der ikke noget 'sådan plejer vi at gøre', men det er de ved at finde frem til. Foto: Helena Bendixen

Formand for regionsrådet i Region Syddanmark, Bo Libergreen (V), udtaler, at han er bekymret for mangel på psykiatere i det offentlige.

- Vi gør, hvad vi kan for at uddanne flest mulige psykiatere. Vi har også ekstraordinært gjort en indsats for at rekruttere i udlandet, selvom vi i bund og grund ikke ønsker det. Og så fortsætter vi med at undersøge, om der er opgaver, der kan flyttes til andre medarbejdergrupper, siger han.

Psykiatrisk Klinik Esbjerg har været i gang siden 1. september 2024. Marianne er speciallæge, mens Ida og Charlotte er specialpsykologer i psykiatri.

Retssag mod demensramt mand

Familie til dømt demensramt i nødråb: - Vi aner ikke vores levende råd

Dele af billedet er skabt med AI. Personen på billedet er ikke den 75-årige. Grafik: Lasse Lund Hansen

Af Helle Eriksen

Udgivet 22. nov

Stort set ingen synes, han skal være, hvor han er, men Retten har bestemt, at det skal være sådan. Nu kommer familien til en 75-årig demensramt mand med et nødråb.

- Vi og vores far, mand, svigerfar og bedstefar har brug for jeres hjælp.

Sådan begynder et brev til regionspolitikerne i Syddanmark og relevante politikere på Christiansborg.

Afsenderen er familien til den 75-årige demensramte mand, der for lidt under tre uger siden blev dømt til at være på en psykiatrisk afdeling. Det på trods af, at hverken afdelingen selv, familien eller eksperter med forstand på demens mener, at det er den rette løsning.

Læs også

Brugsuddeler både elsker og hader pakker - nu kommer han med opfordring

Sidste år i december forvildede den 75-årige mand sig ind i lejligheden til en 99-årig kvinde på plejehjemmet Kongebrocentret i Christiansfeld, hvor de begge to boede på det tidspunkt. På grund af sin demens troede den 75-årige mand angiveligt, at han var hos sig selv, og han blev vred, da kvinden bad ham gå ud.

Derfor skubbede han hende omkuld, og hun fik så alvorlige skader, at hun efterfølgende måtte opereres. Dagen efter blev hun fundet død på Kolding Sygehus.

Anbragt i psykiatrien

29. oktober kendte Retten i Kolding ham skyldig i legemsangreb med døden til følge. Fordi han er syg, kan han ikke straffes, og derfor afgjorde Retten, at han skulle anbringes på en psykiatrisk afdeling. Begrundelsen var, at det ifølge en udtalelse fra Retslægerådet ikke var forsvarligt at have ham i kommunalt regi.

Udfordringen er bare, at psykiatrien ikke er indrettet til mennesker med demens over længere tid.

- Det, som mennesker med demens har allermest behov for, er tryghed, nærvær, genkendelighed og hjemlige rammer. Det er bare ikke det, psykiatrien kan levere. Det ulykkeligt for både den demensramte og de pårørende, der står omkring, at de skal være vidne til noget, der egentlig ikke er det rette tilbud til ham, siger Mette Bossen Linnet (V), der er formand for psykiatri- og socialudvalget i Region Syddanmark.

Læs også

Motorvej under stor ombygning - pludselig dukkede sjælden skat op

Den 75-årige mand har været på psykiatrisk afdeling i Aabenraa siden december, hvor han blev varetægtsfængslet i sagen. Allerede i foråret skrev to læger fra afdelingen, at de mente, man forsvarligt kunne flytte den 75-årige til et demensplejehjem, men Retslægerådet vurderede det anderledes, og det lænede Retten sig op ad.

TV SYD har tidligere talt med fagfolk med forstand på demens, der er rystet over, at domstolen har anbragt en demensramt mand i psykiatrien. Også Gitte Kirkegaard, der er formand for Demenskoordinatorer Danmark og til daglig demensfaglig leder i Haderslev Kommune mener, det er foruroligende.

- Det gør ondt, at man at man har taget den her drastiske beslutning, at han skal være på en psykiatrisk afdeling. Vi gør alt, hvad vi kan, for, at mennesker med en demenssygdom ikke skal være der, for man kan ikke lave en psykiatrisk afdeling om til et sted, hvor man kan leve og bo, siger hun.

Familie om dom - den værst tænkelige

Familien kaldte dommen den 29. oktober ”den værst tænkelige”, fordi den 75-årige på psykiatrisk afdeling kun må have få personlige ejendele, og personalet ikke har tid til at sidde og spise med ham og give ham, det nærvær, som er vigtigt i plejen af demensramte.

- Han sidder i sin stol alle vågne timer på sin upersonlige hospitalsstue. Mors daglige besøg er eneste sociale kontakt, han har. Personalet siger til os, at vi må forstå, det er en akutpsykiatrisk afdeling og ikke et plejehjem. Vi kalder det isolation, og vi aner ikke vores levende råd, lyder det videre i brevet fra familien.

Læs også

Mere end tusind bilister har ringet efter vejhjælp

Både Gitte Kirkegaard og Mette Bossen Linnet mener, at der er behov for en løsning, der kan tage sig af borgere med demens, når de ikke kan være i kommunalt regi. For det er ikke holdbart i længden at anbringe dømte demensramte i psykiatrien, mener de.

- Jeg kunne godt tænke mig, at vi havde en mellemting altså et plejecenter, hvor vi kunne samle nogle eksperter og nogle, der var vant til at arbejde med borgere udfordrende adfærd, siger Gitte Kirkegaard.

For nu er det svært at gøre noget i sagen med den 75-årige, mener Mette Bossen Linnet. Prognoserne spår om flere mennesker med demens i fremtiden. Dermed risikerer man flere sager som den her, og flere demensramte risikerer at ende i psykiatrien.

- Jeg tror, vi skal rykke endnu tættere sammen med kommunerne om at finde et tilbud, og jeg er også sikker på, det er noget, der kommer til at fylde i regeringens nye sundhedsråd. Det kan godt være, der dukker nogle nye ting op, som kan bremse, at det her bliver præcedens, og at man får et bedre tilbud, siger Mette Bossen Linnet.

Tema

Retssag mod demensramt mand

Familie til demensramt accepterer "den værst tænkelige dom"

Retssag mod demensramt mand

Retsordfører foreslår nyt udvalg efter 'meningsløs anbringelse' i demensretssag

Retssag mod demensramt mand

- Det er, hvad vi havde frygtet allermest, lyder det fra demensramts familie om dom

Navn	Udbyder
	Chartbeat
_cbt	Chartbeat
_cb	Chartbeat
_cb	Chartbeat
_cb	Chartbeat
_cb_expires	Chartbeat
_cb_svref	Chartbeat
_cb_svref	Chartbeat
_cb_svref_expires	Chartbeat
_cbt	Chartbeat
_chartbeat2	Chartbeat
	Chartbeat
_chartbeat2	Chartbeat
_chartbeat2_expires	Chartbeat
_chartbeat4	Chartbeat
_chartbeat4	Chartbeat
_chartbeat4_expires	Chartbeat
_v__cb_cp	Chartbeat
_v__cb_cp	Chartbeat
_v__cb_cp_expires	Chartbeat
_v__chartbeat3	Chartbeat
_v__chartbeat3	Chartbeat
_v__chartbeat3_expires	Chartbeat
ebx_webtag_	Echobox
userId	tvsyd.dk

Navn	Udbyder
csrftoken	instagram.com
bcookie	LinkedIn
bscookie	LinkedIn
csrftoken	instagram.com
JSESSIONID	LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate	tvsyd.dk
jwplayerLocalId	tvsyd.dk
lang	LinkedIn
lang	LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY	YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY	youtube.com
li_gc	LinkedIn
lidc	LinkedIn
tableau_locale	public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale	public.tableau.com

Navn	Udbyder
app_banner_enabled	tvsyd.dk
breaking	tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed	tvsyd.dk
CookieConsent	tvsyd.dk
frequencyCategoryV2	tvsyd.dk
recencyCategoryV2	tvsyd.dk
recencyLastVisitV2	tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent	tvsyd.dk
visitedPagesV2	tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2	tvsyd.dk
XSRF-TOKEN	tvsyd.dk

Navn	Udbyder
pusherTransportTLS	no-domain
sentryReplaySession	no-domain
tv_syd_session	tvsyd.dk

Navn	Udbyder
remote_sid	youtube.com
sp_landing	spotify.com
sp_t	spotify.com
TESTCOOKIESENABLED	youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE	youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA	youtube.com
YSC	youtube.com

Flere og flere unge mistrives: - Jeg brød fuldstændig sammen

Højt tempo og fokus på præstation er med til at skabe øget mistrivsel blandt unge. Niels-Christian Nygaard fra Esbjerg oplevede det på egen krop.

Det går den forkerte vej med trivslen blandt unge

Dårligt mentalt helbred hos mænd

Brød fuldstændig sammen

Unge og mistrivsel

- Mine venner vil mig det godt

Tidligere offentligt ansatte starter psykiatrisk klinik - Vil hjælpe patienter der venter

I Esbjerg har tre kvinder startet Psykiatrisk Klinik Esbjerg, der skal være et alternativ til dem, der ikke har fundet plads i den offentlige psykiatri.

Når nogen træder ud af det offentlige giver det færre hænder

Skaber private klinikker et ulige sundhedsvæsen?

Psykiatrisk klinik Esbjerg

Patienternes skal kunne regne med os

Familie til dømt demensramt i nødråb: - Vi aner ikke vores levende råd

Stort set ingen synes, han skal være, hvor han er, men Retten har bestemt, at det skal være sådan. Nu kommer familien til en 75-årig demensramt mand med et nødråb.

Anbragt i psykiatrien

Familie om dom - den værst tænkelige

Retssag mod demensramt mand

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Statistikcookies

Funktionelle cookies

Nødvendige cookies

Præference-cookies

Ikke tildelte cookies

Markedsføringscookies