Region Syddanmark får kritik for manglende pandemiberedskab, men ét punkt var "tilfredsstillende"

Det højeste antal smittede med corona, der var indlagt på samme tid under første smittebølge, var 1. april 2020. Her var 535 smittede indlagt. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI). (Arkivfoto). Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

I en ny beretning udtaler Folketingets Statsrevisorer kritik af Sundhedsministeriet og regioner under coronapandemien.

Da coronavirus ramte i begyndelsen af 2020, havde hverken Sundhedsministeriet eller de fem regioner forberedt, hvordan det danske sundhedsberedskab skulle håndtere en pandemi.

Kun Region Nordjylland havde taget delvist højde for, at en pandemi kunne ramme Danmark.

Så selv om Beredskabsstyrelsen havde signaleret, at det skulle gøres, og Sundhedsministeriet skulle folde det arbejde ud, så var det reelt ikke sket.

Klaus Frandsen, formand for statsrevisorerne

Det er meldingen fra Folketingets vagthund, Statsrevisorerne. De har netop offentliggjort kritik i en ny beretning.

Ingen forhåndsplanlægning

Statsrevisorerne har til opgave at kontrollere, om staten og virksomheder bruger skatteborgernes penge effektivt, korrekt og efter loven.

- Man havde ikke lavet noget planlægningsarbejde på forhånd, siger Klaus Frandsen (R), der er formand og en af de seks statsrevisorer, til DR Nyheder.

- Så selv om Beredskabsstyrelsen havde signaleret, at det skulle gøres, og Sundhedsministeriet skulle folde det arbejde ud, så var det reelt ikke sket.

Beretningen handler om sygehusberedskabet før og under den første smittebølge med coronavirus. Den fandt sted fra 1. januar til 1. august 2020.

Statsrevisorerne har hæftet sig ved følgende resultater fra undersøgelsen:

  • Ingen af de 5 regioner har haft planer, der fuldt ud levede op til Sundhedsstyrelsens vejledninger om planlægning af sundhedsberedskabet.
  • Kun Region Nordjylland havde som en del af sundhedsberedskabsplanen delvist taget højde for pandemier.
  • Regionernes sundhedsberedskabsplaner har generelt ikke været baseret på de nationale risikobilleder fra 2013 og 2017.
  • Sundhedsstyrelsen afspejlede ikke udviklingen i risikobilledet fra 2013 til 2017 i vejledninger til regionerne. 
  • Sundhedsstyrelsen har heller ikke påpeget, når regionernes beredskabsplaner ikke levede op til krav og centrale anbefalinger.
  • Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark udarbejdede planer for udvidelsen af sygehusenes behandlings- og intensivkapacitet til at kunne håndtere covid-19-patienter i overensstemmelse med  Sundhedsstyrelsens prognoser, da pandemien var startet. Dette gjorde, at sygehusvæsenet under 1. smittebølge kunne omstilles til at håndtere covid-19 i overensstemmelse med Sundhedsministeriets retningslinjer.
  • Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark sikrede i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens udmeldinger, at kritiske funktioner, der som udgangspunkt ikke måtte udskydes eller aflyses, generelt blev opretholdt under 1. smittebølge. Dog medførte covid-19 et kraftigt fald i planlagte operationer i perioder.
  • Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark havde i marts 2020 og frem til midten af april 2020 vanskeligt ved at sikre adgang til værnemidler for sygehuspersonale og patienter. Dog var regionernes lagre aldrig helt i bund, men i perioden fra marts 2020 og frem til midten af april 2020 var forsyningssituationen af værnemidler så kritisk, at der var risiko for, at sygehuspersonale og patienter på enkelte sygehuse eller afdelinger i visse situationer ikke havde adgang til alle anbefalede værnemidler.

Kilde: Folketingets Statsrevisorer

Sygehusberedskabet skal sikre, at sygehusene i tilfælde af for eksempel større ulykker eller pandemier kan omstilles til at behandle ekstraordinært mange syge og tilskadekomne.

Det er sundhedsministeren, som har ansvaret for beredskabet. Til gengæld ligger ansvaret for planlægning og drift hos regioner og kommuner.

Ingen regioner havde planlagt forsyning af værnemidler

I beretningen finder statsrevisorerne det "meget utilfredsstillende", at ingen af de fem regioner havde planlagt, hvordan de ville sikre forsyningen af værnemidler i tilfælde af en pandemi.

Sådan så hylderne ud i Bilka i Kolding Storcenter, da landet lukkede i marts 2020. Brød og særligt toiletpapir blev hamstret af danskerne. Foto: Privatfoto

I de første måneder af pandemien var der mangel på værnemidler som mundbind og ansigtsvisirer.

Regionernes lagre var aldrig helt i bund. Men manglen var i de første to måneder så kritisk, at der var risiko for, at sygehuspersonale og patienter på enkelte sygehuse eller afdelinger i visse situationer ikke havde adgang til alle anbefalede værnemidler. Det skriver statsrevisorerne.

Lykkedes med kapacitet til coronabehandling

Til gengæld kalder de det "tilfredsstillende", at regionerne alligevel fik skabt kapacitet på sygehusene, så alle coronapatienter kunne behandles. Det skete, fordi regionerne var i stand til at revidere planerne og med "en stor indsats fra sundhedspersonalet".

Det højeste antal smittede med corona, der var indlagt på samme tid under første smittebølge, var 1. april 2020. Her var 535 smittede indlagt. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Indlæggelsestallet skulle sidenhen vise sig at blive endnu højere.

Flere havfugle er udfordrede - nu sætter forening fokus på problemet

En død sule på Vejers Strand i juni 2022. Foto: Helle Eriksen
Udgivet

Plastik, efterladt fiskegarn, klimaforandringer, fugleinfluenza og iltsvind, der påvirker fuglenes fødekamre i de indre farvande. Udfordringerne er mange for flere havfugle, hvilket nu får forening til at råbe op.

Det er hårde tider at være en havfugl i blandt andet Vesterhavet.

Derfor sætter Dansk Ornitologisk Forening de kommende måneder fokus på de forringede levevilkår for blandt andre alkefugle, mallemukker, suler, rider og dykænder.

Ad flere omgange i 2022 skyllede døde havfugle i massevis op på stranden på Fanø.

I juni 2022 døde en lang række suler som følge af fugleinfluenza, mens man hos Dansk Ornitologisk Forening i flere af de andre tilfælde ser menneskeskabte udfordringer være årsagen til de mange dødsfald.

- Mange arter af havfugle står mildt sagt overfor mange udfordringer i disse år, og alarmklokkerne lyder, fordi føden af fisk for især alkefugle er forsvundet i foruroligende grad. Industrifiskeri, forurening med plastik og efterladte fiskeredskaber er blandt de største trusler, som havfuglene i disse år lider under, udtaler Simon S. Christiansen, der er forstander og naturvejleder på Skagen Fuglestation, til Dansk Ornitologisk Forenings hjemmeside.

Derudover er de menneskeskabte klimaforandringer samt iltsvind i de indre danske farvande også to af de ting, der gør livet svært for de danske havfugle.

Kim Fischer fra Fanø samlede i 2022 døde suler og mallemukker i massevis. Foto: Foto: Kim Fischer

Kommune åbner for ansøgninger til julehjælp

Arkivfoto Foto: TV SYD
Udgivet

Foreninger, kirker og en loge i Kolding Kommune tager igen i år imod ansøgninger til julehjælp.

Der blev åbnet for ansøgninger i går den 8. november og fristen for at søge er den 1. december 2024 klokken 8.00, skriver Kolding Kommune i en pressemeddelelse.

Her fremgår det også præcist, hvem det er, der tilbyder julehjælp, og hvilke kriterier de forskellige kirker og foreninger har.

For at komme i betragtning til julehjælpen er det dog et krav, at man er bosiddende i Kolding Kommune, lyder det i pressemeddelelsen.

Julehjælp

  • Julehjælp er en traditionel form for økonomisk støtte til enlige forsørgere eller udsatte børnefamilier, der har brug for en ekstra håndsrækning i juletiden

  • Julehjælpen består som regel af et pengebeløb eller gavekort til indkøb af fx gaver, madvarer og andre af julens lækkerier. Julehjælpen kan dog også bestå af en kasse med julemad og godter.

  • Mange landsdækkende foreninger og organisationer tilbyder julehjælp til trængte familier. Det samme gør lokale foreninger og kirker.

  • Det er forskelligt fra forening til forening, hvornår der er frist for ansøgninger. For de flestes vedkommende er det dog i løbet af november måned.

  • Find mere info her og her.

Kilde: FOA

De seneste år har mange foreninger givet tilbagemeldinger om rekordmange ansøgninger til julehjælp.

Sidste år kunne Dansk Folkehjælp for eksempel fortælle, at 21.544 familier havde ansøgt om julehjælp. Det var 2500 flere end året før.

Samme billede tegnede sig hos hjælpeorganisationen Blå Kors Danmark. På to uger fik organisationen 12.500 ansøgninger, hvilket var mere end den fik i hele 2022.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com