Omikron-varianten skulle have været vejen ud af pandemien. Den var meget mere smitsom end forrige varianter og så derfor ud til at have presset sig selv op i et hjørne. Og fordi den satte sig højere i luftvejene end Delta-varianten, skabte den hos langt de fleste ikke alvorlig sygdom.

Men så kom der tre nye Omikron-varianter: BA.2.12.1, BA.4 og BA.5.

De ser ud til både at være mere smitsomme og bedre til at undvige immunitet fra vacciner og tidligere smitte end de forrige varianter.

Der er dog ifølge Statens Serum Institut (SSI) stadig gode nyheder, selv om vi ser ud til at gå en sommer med stigende smitte i møde. Der er nemlig ikke tegn på, at de nye varianter er mere alvorlige i forhold til de oprindelige Omikron-varianter BA.1 og BA.2, lød det fredag i en ny vurdering fra SSI.

SSI ændrer vurdering af BA.5

I en vurdering fra Statens Serum Institut (SS) fra maj lød det, at BA.5 ikke ville blive dominerende i Danmark.

Nu er smitten stigende – også i Danmark og ifølge SSI især blandt den ældre del af befolkningen. Fredag blev meldingen fra styrelsen, at BA.5 vil være den dominerende variant om blot få uger.

Men det er andre eksperter uenige i. Ifølge flere er der nemlig små tegn, der tilsammen kan betyde, at Omikron BA.5 måske alligevel kan være mere sygdomsfremkaldende end de to Omikron-varianter BA.1 og BA.2, vi i Danmark var igennem i vinter.

Fredag – samme dag som den nye risikovurdering fra SSI – kom der nemlig et tweet.

I Portugal – et af de mest velvaccinerede lande i Europa – har der siden starten af maj været stigende smitte blandt andet på grund Omikron-varianten BA.5 Og nu er der også et stigende antal dødsfald blandt især de ældre, der i Portugal er vaccineret fire gange.

Omikron-varianten BA.5 fik i foråret også smittetallene i Sydafrika til at stige kraftigt, men her ser kurven for dødsfald anderledes ud, skriver Eric Topol, professor i molekylær medicin, på Twitter.

Det er der mange forklaringer på – en af dem er, at den gennemsnitlige alder i Sydafrika er 27,6 år, mens den er 42 i Danmark og 46 i Portugal. En anden kan være, at Sydafrika blev meget hårdt ramt af Delta-varianten, fremhæver Astrid Iversen:

- Immunitet fra Delta-varianten og smitte med Omikron eller vaccination ser faktisk ud til at give bedre immunitet overfor BA.4 og BA.5 end vaccination alene eller infektion med BA.1 og BA.2 plus vaccination.

Sådan ser Delta, BA.1 og BA.5 ud i celler

Tweetet var fra den australske forsker Stuart Turville, som sammen med flere andre forskere har undersøgt, hvordan forskellige typer af coronavarianter vokser i forskelligt væv.

Resultaterne blev publiceret i Nature Microbiology 30. maj, men forskerne nåede ikke at teste de tre nye Omikron-varianter. Det har de gjort nu, og det var de resultater, der skabte opsigt på Twitter.

- Det er som en viral yoyo. Sådan her ser Delta, BA.1 og BA.5 ud i celler med TMPRSS2, når de bliver udsat for positive prøver og efterladt i tre dage, skrev Stuart Turville.

Men hvad betyder det?

Ingen data viser indtil videre, at BA.5 er mere sygdomsfremkaldende

Ifølge Jens Lundgren, der er professor i infektionsmedicin ved Rigshospitalet, er betydningen endnu uvis, når det gælder Omikron-varianten BA.5.

Ændringerne i virussen kan måske forklare, hvorfor BA.5 er bedre til at undvige immunitet. Det kan måske også forklare, hvorfor den er mere smitsom.

- Men indtil videre har jeg ikke set data, der angiver, at BA.5 er mere sygdomsfremkaldende end BA.1 og BA.2, oplyser han til TV 2.

Ifølge andre forskere, herunder amerikaneren Eric Topol, der er professor i molekylær medicin samt grundlægger og direktør for Scripps Research Translational Institute, sidder de tre nye varianter mere i lungerne, end det var tilfældet med BA.2.

Det skrev Eric Topol allerede 27. maj på Twitter.

Samme små tegn har vist sig i de forsøg, som Stuart Turville har foretaget, mener Astrid Iversen, der er professor i virologi og immunologi ved Oxford Universitet i England.

For selv om der er tale om forsøg i et reagensglas, og resultaterne derfor ikke kan overføres direkte til hvor alvorlig sygdom, varianterne vil give i smittede mennesker, så har de stadig værdi.

Især fordi Stuart Turville og hans kollegers forsøg ifølge Astrid Iversen tidligere har vist sig at være en god indikator for, hvor syge mennesker er blevet af de andre varianter. Og i hvor høj grad smitte udviklede sig til infektion i de nedre luftveje.

- Det er ikke en god nyhed. Det er bekymrende, siger hun til TV 2 om forsøgene.

Hamstere viste, at Omikron satte sig i de øvre luftveje

Astrid Iversen forklarer, at cellerne i forsøgene ser ud til hurtigere at blive smittet og dø, når de bliver udsat for Omikron-varianten BA.5, end det er tilfældet med BA.1 og BA.2.

Lige som det er tilfældet med reagensglasforsøg ligger heller ikke dyreforsøg højt på den videnskabelige stige for evidens.

Men hamstere er tidligere blevet brugt som en model for coronavirus. Og det var i hamstere, forskerne første gang så, at Omikron så ud til at vokse i de øvre luftveje i stedet for i de nedre, hvilket blandt andet skabte de høje indlæggelsestal under Omikrons forgænger: Delta-varianten.

Og hamsterforsøg med Omikron BA.5 viser altså også, at BA.5 vokser mere i de nedre luftveje hos hamstere, end det var tilfældet med BA.1 og BA.2.

- Det er heller ikke et godt resultat. Og det er et bekymrende resultat, der gør, at man i hvert fald ikke ud fra disse forsøg kan antage, at BA.4 og BA.5 vil opføre sig ligesom BA.1 og BA.2.

I virkeligheden adskiller Omikron-varianterne BA.4 og BA.5 sig så meget fra BA.1 og BA.2, at de burde have deres eget bogstav i det græske alfabet, sådan som det var tilfældet med Alfa, Delta og Gamma, mener både Astrid Iversen og Eric Topol.

Ingen data endnu, men Portugal, forsøg og hamstere er bekymrende

De tre nye Omikron-varianter er først lige nu ved at brede sig. Og det er ifølge Astrid Iversen årsagen til, at der endnu ikke er data nok til at vurdere, om de tre nye varianter er mere sygdomsfremkaldende eller dødelige end de Omikron-varianter, vi allerede kender. Sådan som også Jens Lundgren påpeger.

Hvordan en ny variant udvikler sig i mennesker, viser sig nemlig først flere uger efter smitte. Hospitalsindlæggelser viser sig typisk to til tre uger efter smitte, og dødsfald tre til fem uger efter.

- Derfor har man ikke et klart billede endnu. Det kan man ikke have, fordi BA.5 endnu ikke er dominerende i de fleste lande. Og derfor er der en usikkerhed, siger Astrid Iversen.

Men det betyder også, at det er for tidligt at udtale sig om, at de tre nye ikke ser ud til at være mere alvorlige end BA.1 og BA.2.

- Det billede, vi ser i Portugal, er bekymrende. In vitro-forsøgene er bekymrende. Og hamsterforsøgene er også bekymrende. Så der er en grund til at følge udviklingen nøje og handle på, hvad der måtte ske, hvis det skulle vise sig at være alvorligere varianter, siger hun.

TV 2 har af Statens Serum Institut mandag forgæves forsøgt at få svar på, hvad der lå til grund for, at styrelsen i maj vurderede, at BA.5 ikke ville blive dominerende i Danmark.

TV 2 ville også gerne have spurgt, hvad der ligger til grund for styrelsens foreløbige vurdering af, at BA.5-varianten ikke ser ud til at være mere alvorlig end BA.1 og BA.2. Det har heller ikke mandag været muligt.