Region Syddanmark får kritik for manglende pandemiberedskab, men ét punkt var "tilfredsstillende"
I en ny beretning udtaler Folketingets Statsrevisorer kritik af Sundhedsministeriet og regioner under coronapandemien.
Da coronavirus ramte i begyndelsen af 2020, havde hverken Sundhedsministeriet eller de fem regioner forberedt, hvordan det danske sundhedsberedskab skulle håndtere en pandemi.
Kun Region Nordjylland havde taget delvist højde for, at en pandemi kunne ramme Danmark.
Så selv om Beredskabsstyrelsen havde signaleret, at det skulle gøres, og Sundhedsministeriet skulle folde det arbejde ud, så var det reelt ikke sket.
Klaus Frandsen, formand for statsrevisorerne
Det er meldingen fra Folketingets vagthund, Statsrevisorerne. De har netop offentliggjort kritik i en ny beretning.
Ingen forhåndsplanlægning
Statsrevisorerne har til opgave at kontrollere, om staten og virksomheder bruger skatteborgernes penge effektivt, korrekt og efter loven.
- Man havde ikke lavet noget planlægningsarbejde på forhånd, siger Klaus Frandsen (R), der er formand og en af de seks statsrevisorer, til DR Nyheder.
- Så selv om Beredskabsstyrelsen havde signaleret, at det skulle gøres, og Sundhedsministeriet skulle folde det arbejde ud, så var det reelt ikke sket.
Beretningen handler om sygehusberedskabet før og under den første smittebølge med coronavirus. Den fandt sted fra 1. januar til 1. august 2020.
Statsrevisorerne har hæftet sig ved følgende resultater fra undersøgelsen:
- Ingen af de 5 regioner har haft planer, der fuldt ud levede op til Sundhedsstyrelsens vejledninger om planlægning af sundhedsberedskabet.
- Kun Region Nordjylland havde som en del af sundhedsberedskabsplanen delvist taget højde for pandemier.
- Regionernes sundhedsberedskabsplaner har generelt ikke været baseret på de nationale risikobilleder fra 2013 og 2017.
- Sundhedsstyrelsen afspejlede ikke udviklingen i risikobilledet fra 2013 til 2017 i vejledninger til regionerne.
- Sundhedsstyrelsen har heller ikke påpeget, når regionernes beredskabsplaner ikke levede op til krav og centrale anbefalinger.
- Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark udarbejdede planer for udvidelsen af sygehusenes behandlings- og intensivkapacitet til at kunne håndtere covid-19-patienter i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens prognoser, da pandemien var startet. Dette gjorde, at sygehusvæsenet under 1. smittebølge kunne omstilles til at håndtere covid-19 i overensstemmelse med Sundhedsministeriets retningslinjer.
- Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark sikrede i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens udmeldinger, at kritiske funktioner, der som udgangspunkt ikke måtte udskydes eller aflyses, generelt blev opretholdt under 1. smittebølge. Dog medførte covid-19 et kraftigt fald i planlagte operationer i perioder.
- Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark havde i marts 2020 og frem til midten af april 2020 vanskeligt ved at sikre adgang til værnemidler for sygehuspersonale og patienter. Dog var regionernes lagre aldrig helt i bund, men i perioden fra marts 2020 og frem til midten af april 2020 var forsyningssituationen af værnemidler så kritisk, at der var risiko for, at sygehuspersonale og patienter på enkelte sygehuse eller afdelinger i visse situationer ikke havde adgang til alle anbefalede værnemidler.
Kilde: Folketingets Statsrevisorer
Sygehusberedskabet skal sikre, at sygehusene i tilfælde af for eksempel større ulykker eller pandemier kan omstilles til at behandle ekstraordinært mange syge og tilskadekomne.
Det er sundhedsministeren, som har ansvaret for beredskabet. Til gengæld ligger ansvaret for planlægning og drift hos regioner og kommuner.
Ingen regioner havde planlagt forsyning af værnemidler
I beretningen finder statsrevisorerne det "meget utilfredsstillende", at ingen af de fem regioner havde planlagt, hvordan de ville sikre forsyningen af værnemidler i tilfælde af en pandemi.
I de første måneder af pandemien var der mangel på værnemidler som mundbind og ansigtsvisirer.
Regionernes lagre var aldrig helt i bund. Men manglen var i de første to måneder så kritisk, at der var risiko for, at sygehuspersonale og patienter på enkelte sygehuse eller afdelinger i visse situationer ikke havde adgang til alle anbefalede værnemidler. Det skriver statsrevisorerne.
Lykkedes med kapacitet til coronabehandling
Til gengæld kalder de det "tilfredsstillende", at regionerne alligevel fik skabt kapacitet på sygehusene, så alle coronapatienter kunne behandles. Det skete, fordi regionerne var i stand til at revidere planerne og med "en stor indsats fra sundhedspersonalet".
Det højeste antal smittede med corona, der var indlagt på samme tid under første smittebølge, var 1. april 2020. Her var 535 smittede indlagt. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).
Indlæggelsestallet skulle sidenhen vise sig at blive endnu højere.
