Øget befordringsfradrag vil gavne tre kommuner og fire øer

Steffen Damsgaard, der er formand for Landdistrikternes Fællesråd, er glad for regeringens udspil.
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Der er udsigt til, at borgere i Sønderborg, Tønder og Aabenraa kommuner, samt øboerne på Endelave, Hjarnø, Aarø og Mandø kan få forbedret deres befordringsfradrag med regeringens finanslovudspil for 2024, og som fremlægges senere på ugen.

Som en del af regeringens bud på en finanslov for 2024 foreslår regeringen at hæve befordringsfradraget i yderkommunerne med 100 millioner kroner årligt de næste fire år samt at indføre et "fuldt landevejsprincip", så det bliver billigere at sejle med færge i Danmark. 

Den udmelding møder ros fra formanden i Landdistrikternes Fællesråd.

- Det er et meget positivt udspil, at vi nu ser ud til at få den trafikale ligestilling fuldt indfaset,  siger Steffen Damsgaard til TV SYD.

Forslaget er konkret møntet på Danmarks yderkommuner og øer, som kan se frem til at få billigere transport på arbejde.

Sådan er reglerne som pendler yderkommuner i dag

I Syd- og Sønderjylland er Aabenraa, Sønderborg samt Tønder kommuner i dag defineret som skattetekniske yderkommuner. Det samme er øerne Mandø i Vadehavet, Aarø i Haderslev Kommune samt Hjarnø og Endelave i Horsens Fjord.

Statussen som yderkommune betyder, at borgere i de berørte kommuner har kunnet få den fulde sats i befordringsfradrag, hvis de har mere end 120 kilometer til og fra arbejde dagligt (60 km hver vej). I øvrige kommuner får pendlere kun den halve sats per kilometer. 

Kilde: Skatteministeriet

Øget befordringsgodtgørelse kan give bedre lokaløkonomi

Vi ved ikke, hvordan den foreslåede ordning vil se ud med 400 millioner kroner ekstra over de næste fire år i befordringsfradrag, før regeringen kommer med deres udspil i løbet af denne uge.

Samtidig ved vi heller ikke, om der skulle komme flere kommuner med status som yderkommune. 

Men der er ifølge Landdistrikternes formand, Steffen Damsgaard, ingen tvivl om, at pengene er givet godt ud - ikke bare for den enkelte borger, men for samfundsøkonomien.

-  Analyser viser, at hver eneste ekstra krone betyder noget for enkelte borger, da det bliver lettere at blive boende eller flytte til en af disse kommuner. Det vil i sidste ende få betydning for både at skabe bosætning og flere arbejdspladser, og dermed også mere økonomi i lokalområdet, mener Steffen Damsgaard.

Billigere færgefart

Derudover vil regeringen også øge tilskuddet til færgebilletter med 51 millioner årligt, så det såkaldte landevejsprincip fremover gælder hele året.

Det betyder, at det skal koste det samme at sejle med færge som at køre en tilsvarende strækning i bil på landevejen. 

- Færgerne er småøernes livsnerve og den eneste vej til og fra øen. En stabil og økonomisk overkommelig færgeforbindelse er vigtig, for at folk vil besøge øerne som gæster og turister, og måske derefter vil bosætte sig på småøerne. Flere gæster og turister vil desuden forbedre mulighederne for at drive erhverv derfra, siger Steffen Damsgaard.

Senere på ugen fremlægger regeringen et samlet bud på en finanslov for 2024, og Landdistrikternes Fællesråd håber på flere initiativer i landdistrikterne.

- Vi har stadigvæk et håb om flere initiativer og midler til landdistrikterne i regeringens finanslovsudspil. Så vi ser meget frem til, at det bliver fremlagt, siger Steffen Damsgaard.

Politiet styrker indsatsen i grænseområdet

Politiet øger nu kontrollen af køretøjer og indrejsende på grænserne mod Tyskland og Sverige efter de seneste dages hændelser i København og Stockholm. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD
Udgivet

Rigspolitiet har i samarbejde med Syd- og Sønderjyllands Politi og PET besluttet at intensivere indsatsen ved den dansk-tyske grænse.

Der sker på baggrund af de seneste dages hændelser i København og Stockholm, hvor blandt andet to svenske statsborgere er sigtet for terror.

- Den seneste udvikling bekræfter desværre, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig. Vi følger den nuværende situation tæt, vurderer betydningen for det samlede trusselsbillede og iværksætter løbende de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, siger chefpolitiinspektør i Rigspolitiet Peter Ekebjærg i en pressemeddelelse.

Den styrkede politiindsats sker i samarbejde med en række politikredse og har fokus på at forebygge og forhindre personfarlig kriminalitet. Den vil blive gennemført ved stikprøvevis kontrol af køretøjer og indrejsende på grænserne mod Sverige og Tyskland.

Der er tale om en midlertidig indsats, som politiet vil evaluere løbende.

Studieboom skaber behov for flere boligere

Alen Imamovič læser økonomi på Syddansk Universitet. Han bo i en lejlighed i Broager, hvorfra han pendler til universitet. Det tager cirka 35 minutter med bussen. Foto: Thomas Møller
Udgivet

Sønderborg Kommune knokler for at følge med efterspørgslen på studieboliger. Nu skal et gammelt vandrehjem tages i brug.

Sønderborg står over for en stigende efterspørgsel af studieboliger, da flere studerende søger mod byen.

Det oplevede Alen Imamovič fra Slovakiet, da han søgte om studiebolig i maj.

- Jeg blev ikke tilbudt en bolig før den 12. august, og jeg blev kun tilbudt én bolig, selvom jeg havde skrevet mig op til omkring 35 boliger, siger Alen Imamovic, der til dagligt læser økonomi på Syddansk Universitet.

Alen Imamovič takkede ja til boligen i Broager, som ligger 35 minutter fra Syddansk Universitet i Sønderborg med offentlig transport.

- Jeg har sommetider undervisning, der først slutter klokken 20.00 om aftenen, og så skal jeg skynde mig at nå bussen. Hvis ikke jeg når den, så skal jeg vente to timer på den næste, siger Alen Imamovič.

I øjeblikket er der cirka 1.300 studerende på Syddansk Universitet (SDU) i Sønderborg, men universitetet forventer, at antallet vil mere end fordoble frem mod 2028.

Ifølge prognoser, udarbejdet af SDU, vil der derfor mangle omkring 800 studieboliger i kommunen om fire år, hvilket har sat kommunen i gang med at finde løsninger.

Vandrehjem til salg

For at imødekomme det voksende behov for studieboliger har Sønderborg Kommune besluttet at købe det gamle vandrerhjem, der netop har været til salg.

- På den korte bane vil det blive indrettet til kollegieværelser, for det er det, vi helt akut mangler. Vi arbejder hen mod næste års studieoptag igen, og der skal vi være klar med flere boliger i Sønderborg, siger borgmester Erik Lorentzen (A).

Den nu tidligere ejer Mads Friis oplevede nedgang af bookninger. Specielt skoleture oplevede han, der blev booket færre og færre af. Derfor gav derfor ikke den profit mads Friis havde regnet med. Foto: Josephine Maria Møller

Kommunen overtager vandrehjemmet til en værdi af 14,7 millioner kroner på mandag, og planen er at oprette 60 nye boliger til studerende.

Selvom købet af vandrehjemmet ikke løser boligmanglen i byen, så er det et lille plaster på såret.

- Vi følger det her tæt, og gør hvad vi kan, for at alle kan få tag over hovedet, siger Erik Lorentzen.

Det er ikke første gang vandrehjemmet lander i kommunale hænder. De ejede det fra 1987 indtil 2004.

Ny plan om Nørager

I jagten på studieboliger, har kommunen for nylig undersøgt, om de nedrivningstruede lejligheder i området Nørager kunne omdannes til 540 studieboliger.

Den plan er nu lagt på hylden, da økonomien ikke kan hænge sammen. Omdannelsen af boligerne i Nørager havde ellers hjulpet gevaldigt på boligudfordringerne.

- Det er selvfølgelig en ærgerlig situation, men vi arbejder på en plan B, fortæller Erik Lorentzen.

Den nye plan indebærer at kun nogle af bygninger i Nørager skal omdannes til studieboliger. Kommunen har dermed skruet ned for bolig-blusset i området, og håber derfor på at økonomien følger trop.

Der er nu sat en ny plan i søen, som Sønderborg borgmester håber bliver stemt igennem af alle parter. Foto: Josephine Maria Møller

- Vi må bare erkende, at økonomien ikke er til det, men forhåbentlig bliver den nye plan stemt igennem af alle parter, siger borgmesteren.

Der har tidligere været planer om at nedrive 10 af boligblokkene for at gøre plads til nye rækkehuse. Den plan er nu også sat i bero.

Langt væk hjemmefra

Selvom Alen Imamovič havde drømt om en bolig tættere på universitet, så føler han sig meget heldig.

- Nogen af mine venner fik tilbudt bolig i Kolding, fordi der ikke var andet. Jeg har også nogen venner, som bor i Nordborg, hvilket også er ret langt væk. Så jeg føler mig faktisk meget heldig, siger Alen Imamovič.

Per Boysen, som er bestyrelsesformand for Studiebolig Syd, fortæller, at flere studerende har måttet finde alternative boligløsninger i en periode.

- Det er sådan, at de studerende må blive boende i tre måneder efter endt uddannelse, og det næste semester starter to måneder efter. Derfor er der nogen studerende, der har måtte bo på campingpladser eller andre steder i en periode, inden de kan komme ind på et kollegie eller i en studiebolig, siger han.

På trods af boligsituationen i Sønderborg, så er Alen Imamovic glad for sit ophold i Danmark.

- Jeg overvejer at bliver her, når jeg er færdig med at studere. Jeg elsker at være her, siger han.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_cbt Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
Chartbeat
_cb Chartbeat
userId tvsyd.dk
_chartbeat4_expires Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
visitedPagesV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
lidc LinkedIn
bscookie LinkedIn
li_gc LinkedIn
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
JSESSIONID LinkedIn
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com