Halloween: Her er nogle af de mest uhyggelige vej- og bynavne

Der er en forklaring på flere af disse 11 uhyggelige vej- og bynavne. Foto: Emma Rixen Hedegaard
Udgivet / Opdateret
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Måske du har gået i Graven eller cyklet ned ad Djævlekløften. Vi har samlet nogle af de uhyggelige vejnavne fra Syd- og Sønderjylland i anledningen af årets uhyggeligste dag.

Denne historie er fra 30. oktober 2020. Vi har valgt at genudgive den i anledning af halloween.

Dekorerede græskar står på dørtrin og i vinduer. Skeletter, spindelvæv og alt for store edderkopper kribler frem.

Tirsdag er det halloween, og af den grund har vi fundet frem til de mest uhyggelige vejnavne i Syd- og Sønderjylland.

Hos boligsiden findboliger.dk har de gravet navnene Djævlekløftvej i Vejle og Helved i Augustenborg frem. Nu har vi fundet endnu flere i det sydlige og uhyggelige Jylland.

11 uhyggelige vej- og bynavne i Syd- og Sønderjylland. Foto: Emma Rixen Hedegaard

Ikke så mystiske vejnavne

Der er en årsag til det meste, og for flere af vejnavnene er der ingen undtagelse.

Graven i Horsens og Gravene i Haderslev referer til voldgrave, der før i tiden var fyldt med vand, og som løb rundt om byerne.

På Kirkegårsalle i Horsens er der ingen kirkegård - mere. I 1835 lå kirkegården for enden af vejen ved udmundingen til Kattesund.

Helved er en lille landsby i Augustenborg, der tilbage i 1500-tallet optrådte under Hellewitt, som betyder 'Den hellige skov'. Det har med tiden ændret sig til det danske 'Helved'.

Ud fra Esbjerg ligger Grådyb, som er en del af Vadehavet. Herfra kan vejnavnet meget vel stamme. Navnet kendes fra 1554, hvor 'det grå sejldyb' kan betyde uklart vand.

Ser man på et kort, ender Blindgyden i Christiansfeld rigtig nok blindt. På den måde passer navnet meget godt til vejen.

Hvad er halloween egentlig?

Hvert år den 31. oktober fejres halloween. Det er en ny tradition i Danmark, der først efter år 2000 rigtig er blevet en dag, der fejres især af børnene i Danmark. Vi har fået inspirationen fra USA, men historien går længere tilbage.

Tradtionerne menes at være kommet til USA med irerne. De er en del af det keltiske folkeslag, der boede i England og Irland, som for mere end 2.500 år siden fejrede nytårsaften denne dag.

Uhyggen skyldes, at kelterne var sikre på, at de døde ville rejse sig fra graven for at hjemsøge alle de levende på deres vej til dødsriget.

Derfor indebærer traditionerne uhyggelig udklædning og lysende grøntsager. Kelterne bar for eksempel skræmmende masker, så de døde ville tro, at de også var døde og ville lade dem være.

Dengang satte de ild til roer, så de kunne holde de døde på afstand, men da irerne immigrerede til USA og tog deres traditioner med, var det ikke nemt at finde roer. De opdagede græskaret, og det har født traditionen om at sætte lys i græskar i dag.

En anden måde, de mente, de kunne holde de døde væk, var ved at sætte mad på de dødes grav. Det kan være årsagen til, at flere børn i dag går fra hus til hus i håbet om at få et stykke slik eller to. Men hvor, skikken præcis stammer fra, er ikke klart.

Glædelig halloween!

Tagplader afleveres i stor stil - sønderjysk asbestbjerg vokser sig højere og højere

De asbestholdige eternitplader bliver placeret i stakke med palle og plastik. Foto: Ole Møller, TV SYD
Udgivet

Tonsvis af tagplader, der hverken kan genbruges eller brændes, havner til evig opbevaring på kommunernes deponi.

Asbestholdige eternitplader pakket ind i plastik og stablet på paller bliver en del af det 50.000 ton store affaldsbjerg, der lige nu vokser sig stort på Skodsbøl Deponi i Sønderborg Kommune.

Tagpladerne bliver stablet og dækket med jord. Foto: Ole Møller TV SYD

Lovændring på vej

Tagpladerne kommer fra kommunens genbrugspladser, hvor borgerne har travlt med at aflevere dem, inden en lovændring fra næste år gør det dyrere at få fjernet de sundhedsskadelige plader.

- Vi har i år modtaget omkring 2.000 ton eternitplader, der skal deponeres. Det er næsten en fordobling i forhold til sidste år, fortæller Jesper Ryegaard Rasmussen, der er Genbrug og Affaldschef i det kommunalt ejede selskab Sonfor.

Pladerne er pakket forsvarligt ind, så ingen kommer i kontakt med asbestfibre.

Det sker, fordi det er dokumenteret, at eternitplader, der indeholder asbest, kan være kræftfremkaldende.

Jesper Ryegaard Rasmussen tv. er genbrug og affaldschef. Thomas Wind th. er driftschef på Skodsbøl Deponi. Foto: Ole Møller, TV SYD

En slags lagkage

Derfor bliver pallerne forsigtigt løftet ned i affaldsbjerget med en kran og efterfølgende dækket med jord.

Og sådan fortsætter det lag på lag, indtil der ikke er plads til mere affald i bjerget.

- Jamen indtil videre så bliver det gravet ned for tid og evighed. Det kan hverken genanvendes eller brændes, så der er kun én mulighed, og det er at deponere det, siger Jesper Ryegaard Rasmussen.

Nye regler fra 1. januar 2025

  • Virksomheder skal fra 1. januar 2025 være autoriseret, hvis de skal nedrive asbestholdigt materiale. Det har Folketinget vedtaget.

  • Autorisationsordningen betyder, at privatpersoner fra 1. januar 2025 ikke selv må nedrive asbest, medmindre der er tale om kortvarigt nedrivningsarbejde af mindre karakter.

  • Formålet med autorisationsordningen er, at færre skal udsættes for asbest.

Kilde: Arbejdstilsynet.

Store mængder farligt affald

Affaldsbjerget er det tredje af slagsen på Skodsbøl Deponi. Det største bjerg er 27 meter højt og indeholder knap 700.000 ton blandet affald, som heller ikke kan genbruges eller brændes.

- Det er fra dengang, hvor man ikke rigtig genbrugte noget. Så det kan indeholde alt, siger Thomas Wind, der er driftschef på Deponi Skodsbøl.

For at sikre miljøet er der både en ler-membran og en plastikmembran i bunden af et affaldsbjerg. Samtidig bliver der også drænet, så der ikke sker nedsivning, og forurenet regnvand trænger ud i miljøet.

Tagpladerne bliver dækket med jord. Herefter kommer der nye tagplader ovenpå. Foto: Ole Møller, TV SYD

Hvor farligt er asbest ?

  • Når man arbejder med asbest, spaltes det til mikroskopiske, aflange fibre, der kan indåndes som støv. På den måde kan asbestfibrene trænge ud i lungerne.

  • Asbest er dokumenteret som årsag til kræft i lunger, strube og æggestokke og i specielle celler i hinder omkring lunger, bughule og hjerte.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse.

GPS-punkter viser vejen

Men hvad så med alle de asbestholdige eternitplader, der kommer til at ligge her ?

- Ja, det må eftertiden så finde ud af. Lige nu placerer vi det i deponi, fordi det er den bedste løsning. Men vi har GPS-koordinator på dem.

- Så hvis der på et tidspunkt er nogen, der får en idé til, hvordan de kan genanvendes, så kan de findes igen også om mange år, siger Thomas Wind.

Kommunerne håndterer asbestholdige eternitplader forskelligt

  • I Sønderborg Kommune er det muligt at aflevere eternitplader, der kan indeholde asbest på genbrugspladsen. Det kræver, at de kommer på en palle og er pakket ind i plastik.

  • I Aabenraa og Haderslev Kommune kan pladerne ikke afleveres på genbrugspladserne. Her skal de placeres i en bigbags og bliver afhentet af kommunen.

  • I Fredericia Kommune må en borger kun aflevere fem asbestholdige plader om dagen.

Kilde: Kommunerne.

Rene og Kaj vil sætte en stopper for kæmpe energipark

Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD
Udgivet

Vejen Kommune planlægger at bygge to store energiparker. I Revsing har borgere lavet uderskriftsindsamlinger for at stoppe projektet.

De seneste par måneder er panderynkerne ikke blevet mindre hos flere af borgerne i området i Revsing ved Vejen.

Kommunen planlægger ikke bare at opstille et par enkelte små vindmøller, men at lave en hel energipark med blandt andet 270 hektar solcelleanlæg, Ptx-anlæg og vindmøller på 190 meter.

Ifølge kommunen er man fortsat tidligt i processen, hvor man her til aften holder sit andet borgermøde om energiparken.

Det er som om, at de har holdt sig for øjnene, når de læser vores underskrifter

René Møllgren, borger i Vejen Kommune

Nogle af dem, der har tænkt sig at møde op, er Kaj Rasmussen og René Møllgren, som bor i det område energiparken skal bygges i. De mener at området er forkert udpeget, fordi der bor mange mennesker.

Sådan ser den seneste skitse ud fra Vejen Kommune. Det er den, der tages udgangspunkt i på borgermødet onsdag aften.

Ifølge Kaj Rasmussen, der i flere årtier har boet i området, bor der omkring 104 borgere indenfor den skitse for energiparken, som kommunen fremlægger til aftenens borgermøde.

- Vi skal have stoppet det her. Jeg mener ikke, at der er brug for det, siger Kaj Rasmussen, der har Gamst Maskinstation.

Der bliver ikke lyttet

Derfor har han sammen med et par andre beboere i området været rundt og indsamle 140 underskrifter, som han tog med på rådhuset og afleverede til borgmesteren. Men han taler for døve ører, mener han.

- De er bedøvende ligeglade med os. Det er som om, at de bare har trumfet det her igennem og så bliver det sådan, siger Kaj Rasmussen.

Kaj Rasmussen er indehaver af Gamst Maskinstation og mener, at det vil ødelægge et godt område, hvis man bygger en energipark der. Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD

I et referat fra byrådets møde om energiparken i Revsing står der, at "planlægningen skulle være under forudsætning af, at projekterne havde en god lokal opbakning."

Men når René Møllgren og andre borgere har henvendt sig i høringsperioden, har konklusionen været, at der ikke er nogen nye bekymringer. Sådan opleves det, fortæller René Møllgren.

- Det er som om, at de har holdt sig for øjnene, når de læser vores underskrifter, siger han.

Men borgmester Frank Schmidt-Hansen (K) forsikrer om, at han har læst henvendelserne.

Der er to grupper i Revsing, der er modstandere af energiparken. Udover Kaj Rasmussen og René Møllgrens underskriftindsamling har en anden borgergruppe også afleveret omkring 400 underskrifter og demonstreret foran rådhuset. Lidt under halvdelen af underskrifterne fra dén gruppe var dog ikke fra folk bosiddende i kommunen.

Synes du, at I har borgernes opbakning?

- Det kan jeg reelt ikke vide, for vi har kun fået høringssvar fra den første skitse. Jeg ved ikke, hvilke borgere, der er besøgt af VE-aktørerne (dem der skal lave energiparken, red.), og hvor langt de er med at lave aftaler. Det er kun naturligt, at der er ting, der skal rettes til undervejs, og at borgere har indvendinger i starten.

- Jeg må også sige, at nogle af de underskrifter på klagerne, der er kommet, har også være nogen, der bor uden for kommunen, og dem interesserer jeg mig ikke som sådan for. Men nu holder vi et borgermøde igen, og så må vi se om modstanden er så stor, siger han.

Kaj Rasmussen har her sin maskinstation. Foruden den har han også et nybygget hus i området for energiparken Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD

Der er bedre plads andre steder

Borgmesteren begrunder energiparkerne med, at kommunerne skal hjælpe med den grønne omstilling, og så er ambitionen at skabe 500 grønne arbejdspladser, der skaber vækst i kommunen.

Og lige netop Revsing ligger rigtig godt i forhold til energiinfrastruktur med flere forbindelser, der gør kommunen og området til et oplagt sted at bygge vedvarende energi, fortæller han.

Men både Kaj Rasmussen og René Møllgren så man gerne, at man fandt et mindre befolket område. De har kigget på mulighederne.

- Der er bedre muligheder både længere mod vest og mod nord for Revsing, hvor det vil gå ud over langt færre beboere, siger René Møllgren.

René Møllgren tror ikke på, at der kommer en løsning, som han er tilfreds med, hvis energiparken fastholdes af kommunen. Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD

For ham kan energiparken betyde, at han skal opkøbes eller blive nabo til energiparken. Selvom kommunen og Frank Schmidt-Hansen har sagt, at de gerne vil arbejde på at finde en anden grund i det åbne landskab til borgere, der kommer i klemme, så tror René Møllgren ikke på en god løsning.

Han købte sin bolig billigt, og er glad for at kunne drive sin virksomhed fra sin bopæl.

Hvad nu, hvis du får en fin kompensation. Vil det så ikke være okay?

- Jeg kan slet ikke se, at den kan blive stor nok. Om de så femdobler beløbet for min ejendom, vil jeg hellere blive boende, siger han.

Her bor René Møllgren. Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD

Efter onsdagens borgermøde håber borgmesteren at kunne ansøge om at blive en statslig energipark, der skal gøre det nemmere at få lagt erhvervsområder ud i parken.

- Der er flere møder og dialoger, vi skal have endnu. Hvis opbakningen er der, kan vi forhåbentlig godkende et kommuneplantillæg i juni 2025, siger Frank Schmidt-Hansen.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com