Foto: Culinary Institute
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Mulighed for eftertragtet stjerne til restaurant i Vejle

I aften uddeler Michelin-guiden årets stjerner til de bedste restauranter i Norden.

Hvis alt går vel, kan der ifølge TV2s madekspert, Svend Rasmussen, blive tildelt flere stjerner til Syd- og Sønderjylland. 

Han peger på Treetop på Munkebjerg Hotel i Vejle som en restaurant, der har potentiale for at modtage en ny stjerne under aftenens uddeling. 

- Det er fremragende, efter Bjarke Jeppesen er blevet køkkenchef, og Andreas Kobs Laursen er blevet restaurantchef. Det er meget skarpt og på Michelin-niveau. Det er mere spørgsmålet, om anmelderne har nået at være forbi, mens den duo har haft ansvaret, siger han. 

Hvad er en Michelin-stjerne?

  • Stjernerne tildeles restauranter, der tilbyder fremragende madlavning. Der tages højde for fem universelle kriterier:

    Ingrediensernes kvalitet
    Smagens harmoni
    Beherskelsen af ​​teknikker
    Kokkens personlighed som udtrykt gennem deres køkken
    Konsistens både på tværs af hele menuen og over tid

    Forskellen på 1, 2 og 3 Michelin-stjerner:

  • Én Michelin-stjerne tildeles restauranter, der bruger råvarer af topkvalitet, hvor retter med distinkt smag er tilberedt til en konsekvent høj standard.

  • To Michelin-stjerner tildeles, når kokkens personlighed og talent er tydeligt i deres ekspertudviklede retter; deres mad er raffineret og inspireret.

  • Tre Michelin-stjerner er vores højeste pris, givet for den superlative madlavning af kokke på toppen af ​​deres fag; deres madlavning er ophøjet til en kunstform, og nogle af deres retter er bestemt til at blive klassikere.

Kilde: MICHELIN-guiden

Restaurant Lyst, der har til huse i Fjordenhus i Vejle, fik tilbage i 2021 sin første Michelin-stjerne. Her er der ifølge Svend Rasmussen en teoretisk mulighed for, at de i aften får stjerne nummer to. 

- Den anden stjerne er den sværeste. Nu har man bevist, at man er på det niveau, og så skal man vise mere. Restaurant Lyst er et godt bud. Det er en totaloplevelse at sidde ved fjorden i de omgivelser, og det løfter oplevelsen til et andet niveau, siger han. 

I Syd- og Sønderjylland fordelte guidens stjerner sig således i 2023: 

Én Michelin-stjerne:

- Grand Royal by MeMu, Vejle 

- Restaurant Lyst, Vejle 

- Syttende, Sønderborg

- Ti Trin Ned, Fredericia

To Michelin-stjerner:

- Henne Kirkeby Kro, Henne

Grand Royal by MeMu er sidenhen lukket, men Svend Rasmussen har en klar forventning om, at alle restauranter - som minimum - fastholder deres stjerner efter aftenens uddeling. 

Vejlensisk virksomhed har fyret hver tredje medarbejder efter underskud

Transportvirksomheden Universal Gruppen Holding ApS kom ud af 2023 med sit første underskud. Af denne årsag har virksomheden fyret 68 medarbejdere.

Universal Gruppen Holding ApS, der har Universal Transport A/S og Universal Flytteforretning A/S under sig, kom ud af 2023 med 10 millioner kroner i underskud efter skat, skriver Vafo.dk.

Et underskud var forventet, beretter administrerende direktør, Lars Bilde, til Vafo.dk. Dog blev underskuddet blev altså større end ventet. Særligt har en markant tilbagegang i aktiviteterne i byggebranchen ramt hårdt.

Universal Gruppen har de senere år opkøbt adskillige virksomheder, såsom sjællandske GodsMyrerne ApS og Falks Flytteforretning i Vejle. Dog har Universal Gruppen valgt at lukke sine afdelinger i Køge, Odense og Aarhus, beretter Vafo.dk.

Lukningerne har medført, at 68 medarbejdere er blevet afskediget, altså 33% af medarbejderne, så der i dag er 142 ansatte. Dog ventes lysere tider for 2024.

- Vi forventer et resultat før skat på omkring 0 for 2024, siger Lars Bilde til Vafo.dk.

Jonas Damsbo

Voldsomt vejr på vej

I samarbejde med TV 2 Vejr

Intet kriminelt bag dødsbrand i Egebjerg

Der ligger ikke noget kriminelt bag den brand, der natten til torsdag kostede en 62-årig mand livet i Egebjerg ved Horsens.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi fredag.

Politiet fik meldingen om branden klokken 03 natten til torsdag. Da politiet og brandvæsen kom, blev en mand fundet død i huset.

Siden har politiet efterforsket sagen, og de foreløbige resultater viser ingen tegn på, at der er foregået noget mistænkeligt.

Foto: Billund Lufthavn

Billund Lufthavn opsætter 137 ladestandere

Det bliver snart meget lettere at få ladet bilen, hvis du er bilist i eller omkring Billund Lufthavn.

I de kommende måneder begynder Norlys at etablere hele 137 ladestandere på lufthavens areal. Og da hver ladestander har to ladeudtag, vil elbilister snart kunne finde hele 274 ladepunkter.

Der er tale om både almindelige ladestandere og lynladestandere.

- Vi arbejder for at være en nulemissionslufthavn i 2030 og er allerede i fuld gang med at udskifte vores egne køretøjer, hvor det er muligt. Nu tager vi endnu et stort skridt på vejen, samtidig med at vi skaber en endnu bedre oplevelse for de flyrejsende, som ikke behøver at bekymre sig om, hvorvidt der er strøm nok på bilen, hvad enten de ankommer eller skal videre med egen bil eller en lejebil", fortæller Claus Christiansen, kommerciel direktør i Billund Lufthavn.

Foto: LEGOLAND

Legoland kom ud af 2023 med sit næstbedste resultat

Der har været godt travlt i Legoland i 2023.

Forlystelsesparken omsatte for 860 millioner kroner, hvilket lige akkurat ikke var nok til slå rekordåret i 2022, viser årsregnskabet fra Legoland ApS.

Faldet på de rundt regnet 11 millioner kroner, skyldes primært få udenlandske gæster.

Det er særligt de norske og svenske turister, der udeblev.

Foto: Presse-Fotos.dk

Lyn antændte brand i Aabenraa

Torsdag aften stod flammerne højt på Tumbøl Bygade i Aabenraa.

Politiet har også en klar formodning om, hvordan det er sket. Der er nemlig tale om et lyn, der slog ned i villaen og antændte den store brand, oplyser vagtchefen.

Ingen personer kom til skade, og branden blev slukket kort før midnat.

Men det var faktisk ikke den eneste brand i Aabenraa torsdag aften.

Kort forinden branden på Tumbøl Bygade blev brandvæsenet kaldt ud til en brand i et landbrugsmaskinværksted på Tornhøjvej.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com