Marsvinebestand mere end halveret på få år
Det står rigtig skidt til med marsvinebestanden i de indre danske farvande, herunder Lillebælt, viser den seneste optælling.
Iltsvind, mangel på føde og alt for mange individer i fiskeres garn.
Det er nogle af årsagerne til det drastiske fald i marsvinebestanden i de indre danske farvande. Optællinger fra 2012 og 2016 viste en bestand på godt 40.000 marsvin. Det tal er nu nede på 14.000, viser en ny europæisk undersøgelse.
Signe Sveegaard er seniorrådgiver på Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet.
Bifangst og iltsvind er synderne
Hun har været med til at lave den seneste optælling af Bælthavsbestanden i sommeren 2022, som også tæller tilholdssteder som Lillebælt, Flensborg Fjord og farvandet omkring Als. Hun fortæller blandt andet, at mange dyr ender som såkaldt bifangst.
- Der bliver fanget 860 marsvin om året som bifangst i fiskeres garn i det her område. Det er alt, alt for mange i forhold til, hvad sådan en bestand kan klare, siger Signe Sveegaard.
Samtidig har marsvin brug for fisk i tilgængelige mængder og nogenlunde uforstyrrede områder, hvor de kan være i fred. Og de betingelser har Bælthavsbestanden svært ved at finde.
Selvom der ifølge hende er meget fokus på at forbedre havmiljøet, er hun bekymret.
- Bælthavet omkring øerne og kattegat har det dårligt. Der er rigtig meget iltsvind og ikke særlig mange fisk tilbage. Jeg kan godt være bekymret for, om vi kan få vendt det her i tide siger Signe Sveegaard.
