Mand dømt for at tilskynde til ulvedrab
Det er ulovligt, at tilskynde andre til at slå ulve ihjel. Nu har en 50-årig fået en dom for offentligt at tilskynde jægere til at skyde ulve. Han nægter dog at have skrevet indlægget.
En mand fra Sønderjylland har nu fået sin dom - 20 dages betinget fængsel - for at tilskynde til ulvedrab.
Det skriver JydskeVestkysten.
I et Facebook-opslag, opfordrede han jægere til at skyde ulve.
Selvom manden nægtede sig skylde, afgjorde retten, at det er ulovligt at tilskynde andre til at begå forbrydelser. Men den betingede dom udløses først, hvis den dømte gentager handlingen.
Debatten om ulve i Danmark går ofte højt på sociale medier, men det er altså ikke uden konsekvenser, hvis man offentligt tilskynder til en forbrydelse på blandt andet Facebook.