Kun én procent kan få behandling for BED i sundhedsvæsenet
Kun omkring én procent af folk, der lider af tvangsoverspisninger, kan modtage behandling i regionerne. Det er ikke godt nok, mener Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade, der kræver politisk handling.
Når de fleste af os spiser, så er det enten fordi, vi er sultne, eller fordi vi har lyst.
Men for omkring 40.000 til 50.000 personer i Danmark ser det helt anerledes ud. De lider af tvangsoverspisninger - også kaldet Binge Eating Disorder, forkortet BED.
En psykisk sygdom der får dem til at overspise store mængder af mad, også selvom de faktisk slet ikke har lyst.
Men selvom der er op imod 50.000 mennesker, der lider af BED, så er der ifølge Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade kun plads i sundhedsvæsenet til 400 patienter i behandling.
- Jeg bliver meget frustreret og også oprørt på helt gruppens vegne. De vil så gerne have behandling, men der er ikke behandling til mere end en brøkdel af dem, siger Laila Walther, der er direktør for Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade.
På TV SYD har vi tidligere på ugen fortalt om Kirsten Rathje, der lider af BED. Hendes tvangsoverspisninger gjorde, at hun tog meget på i vægt, hvorfor hun har fået en fedmeoperation kaldet gastrisk bypass.
Men fordi problemet sidder i hendes sind snarere end i maven, har fedmeoperationen gjort, at hun blot har fået det endnu værre.
Ventelister fyldes på halvandet døgn
Hvor en fedmeoperation kun har forværret situationen for Kirsten Rathje, så kan den rette behandling mod BED ifølge Laila Walther gøre tilværelsen betydeligt bedre for de tvangsoverspisende.
- En behandling betyder, at de får det langt bedre. Deres livskvalitet bliver bedre, stress forsvinder, depression forsvinder, og for mange af dem kan det også dæmpe den overvægt, der bliver mere og mere udtalt, hvis man har BED i alt for mange år uden at få behandling, forklarer hun.
Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade har også selv et behandlingstilbud for folk med tvangsoverspisning, og her mærker de for alvor, at mange er klar til at få hjælp, men at alt for få får den.
- Hver gang vi åbner for vores ventelister, så går der måske halvandet døgn, og så har vi igen deltagere til det næste halve eller hele år, fordi der er så mange, der ikke kan få behandling andre steder, siger Laila Walther.
Politisk ambition at alle skal have hjælp
Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade havde i sidste uge audiens hos folketingets sundhedsudvalg, hvor de gjorde politikerne opmærksomme på den massive mangel på behandling af BED.
Birgitte Vind (S) er et af medlemmerne i sundhedsudvalget, og ifølge hende skal sundhedsvæsnet opbygge flere kompetencer til at håndtere det store antal borgere med BED, når så få i dag får hjælp.
- Det er jo en ret ny diagnose i Danmark, og vi er først nu ved at finde ud af, hvad der virker bedst, siger hun og fortsætter:
- Det er jo helt rigtigt, at når det lige præcis handler om den her diagnose, så nytter det ikke noget bare operere. Der er brug for samtaler, og derfor er jeg også rigtig glad for, at vi i sidste regeringsperiode fik afsat 49 millioner til projekter rundt om i landet.
BED blev en anerkendt diagnose i Danmark i 2018, og det undrer Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade, at der her fem år senere, stadig kun er plads til én procent af patienter i sundhedsvæsenet.
Men ifølge Birgitte Vind (S) så er det et område, hvor sundhedssektoren stadig er ved at finde ud af, hvordan man bedst tager hånd om patienterne.
- Vores håb og ambition er, at alle får hjælp. Men vi er godt klar over, at det ikke er noget, der bare lige sker i morgen. Det er en kompetence og nogle færdigheder, vi er ved at bygge op ude i regionerne til at kunne hjælpe flest muligt, siger hun.