Nyt forløb hjælper borgere som Karoline med tvangsoverspisninger

Karoline Heide-Christensen er i behandling for sin spiseforstyrrelse BED. Hun håber ved at stå frem, at hun kan nedbryde tabu om sygdommen. Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Aabenraa Sundhedscenter har det seneste år sat fokus på spiseforstyrrelsen Binge Eating Disorder (BED) med rehabiliteringsforløb.

Lige siden hun var teenager har Karoline Heide-Christensen døjet med spiseforstyrrelser og træningsafhængigheder. I dag er det den forholdsvise nye diagnose tvangsoverspisning (BED), der volder den 37-årige sønderjyde problemer. 

- Det er ikke bare at være sulten, som alle kender det. I løbet af en time kan jeg spise det, som man spiser på en hel dag, selvom jeg ikke er sulten eller har lyst til maden, siger hun. 

Men hun er en af dem, der er ret langt med at komme væk fra overspisningerne. Siden november har hun ikke tvunget sig selv til at overspise, og det hjælper Sundhedscenteret i Aabenraa hende med at holde fast i. 

Binge Eating Disorder (BED)

Tvangsoverspisning, også kaldet Binge Eating Disorder (BED), er en ny spiseforstyrrelsesdiagnose, der blev anerkendt i Danmark 1. januar 2022.

BED, kaldet tvangsoverspisning, er en spiseforstyrrelse. Grundlæggende handler BED om at spise på følelser, og ofte opleves overspisning som et frirum fra tristhed, ensomhed, stress eller angst. For at opfylde kriterierne for BED skal du have gentagne episoder med overspisning, hvor du inden for et kort tidsrum (f.eks. to timer) spiser væsentligt mere, end hvad der anses som normalt. 

Samtidig skal du opleve kontroltab - det vil sige, at du ikke kan kontrollere, hvor meget du spiser og at du ikke formår at stoppe, når du føler dig mæt. Alvorsgraden sættes efter hyppigheden af overspisninger.

Kilde: Region Syddanmark

De fleste, der kommer til Sundhedscenteret, er langt tidligere i processen og skal have hjælp til at få et mere normalt spisemønster i stedet for at sulte sig selv og så pludseligt overspise i løbet af få timer.

Sådan lyder det fra professionsbachelor i sundhed og ernæring Maria Thrane og diætist Helene Andresen, der er to af medarbejderne bag forløbet.

- Vi kan jo se, at vi kan gøre en stor forskel for de her borgere. Vi gik fra, at de fleste havde moderat grad af BED til, at de fleste ikke længere opfyldte diagnosekriterierne, siger Maria Thrane.

Manglede et tilbud

I mange år har borgere henvendt sig med overvægt og et brændende ønske om at tabe sig, men det har vist sig at handle om overspisning, og derfor begyndte de at udvikle et tilbud i Sundhedscenteret for personer med BED.

- Borgerne finder ud af, at det ikke er fordi min rygrad ikke er god nok, eller jeg er dårlig eller doven. Det er simpelthen en spiseforstyrrelse, jeg har. Den indsigt kan flytte rigtig meget, siger Helene Andresen.

Her hos Sundhedscenteret i Aabenraa Kommune hjælper de borgere med let til moderat tvangsoverspisning (BED). Foto: Jonas Ravnkilde Johansen

Nu mødes de hver anden onsdag i en gruppe, hvor deltagerne kan tale med andre med BED og få redskaber til at håndtere overspisningen. Her er formålet at reducere antallet af overspisninger og øge trivslen hos borgeren.

Det gør de blandt andet ved, at have regler for, at man skal spise hver tredje time. Det hjælper Karoline Heide-Christensen, der på den måde ikke sulter sig selv for senere at overspise. 

- Jeg gik fra at overspise op til 14 gange på en uge til at gøre det 5-7 gange. Så det hjælper mig til at holde styr på min spisning og finde ud af, hvornår jeg spiser, fordi jeg er sulten, og hvornår jeg spiser på følelser, siger hun.

Kunne godt tænke sig en psykolog

På Sundhedscenteret består tilbuddet af en diætist, en medarbejder med professionsbachelor i Ernæring og Sundhed og to social- og sundhedsassistenter, der har taget kurser om BED.

Karoline Heide-Christensen kunne godt tænke sig en psykolog tilknyttet tilbuddet, så man fik en pakkeløsning og kunne tale med en om årsagerne til tvangsoverspisningen, og hvordan man kommer videre fra diagnosen.

Holdet for personer med BED mødes hver anden onsdag, og her taler de blandt andet om måltidsrytmer, mæthed og sunde livsstilsvaner. Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD

- Det er super fint at lære, hvordan jeg skal håndtere min mad og møde de andre, der også har overspisning. Men jeg mangler en, der kan hjælpe mig med at finde ud af, hvor det kommer fra, og hvordan jeg kan håndtere mine følelser, siger hun. 

Men det er ikke en del af tilbuddet, selvom de i Sundhedscenteret godt kan forstå ønsket. 

- Vi tager os primært af de sultrelaterede overspisninger. Så hvis vedkommende overholder måltiderne og stadig har overspisninger, hvis de bliver kede af det eller påvirket af noget, så forsøger vi at hjælpe dem videre til en psykolog eller et regionalt tilbud, siger Helene Andresen.

Vej spærret i begge retninger efter uheld med flere tilskadekomne

Arkivfoto. Foto: Jeppe Vestergaard Jensen, TV SYD
Udgivet

Flensborgvej syd for Tinglev er i øjeblikket spærret i begge retninger efter, at to biler er stødt sammen.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på det sociale medie X.

Der er ifølge politiet flere tilskadekomne, men det vurderes umiddelbart ikke til at være alvorligt.

Skal du i den nærmeste fremtid ud at køre på strækningen, opfordres du af politiet til at køre ad Saksborgvej.

Ambulance og politi er på stedet.

Opdateres...

Nu vil Gerda og hendes kollegaer ikke tage mod tøj fra danskernes foretrukne netbutik

Foto: Kjeld Friis, TV SYD
Udgivet

Blå Kors, der har 13 butikker i Syd- og Sønderjylland, takker nej og frasorterer varer fra netbutikker som Temu og Shein.

Flere og flere genbrugsbutikker tager ikke imod produkter fra Temu og Shein. Tilbage i september forbød ejeren af i secondhandforretningen Second Love i Vejle også de billige produkter.

Nu følger Gerda Pedersen i Blå Kors-butikken i Horsens og resten af hendes kollegaer rundt omkring i landet trop.

Den landsdækkende hjælpeorganisation har set sig nødsaget til at takke nej til varerne, fordi de kan være kritiske og sundhedsskadelige.

- Når der kan være en sundhedsrisiko forbundet med at videresælge dem, så vil vi bare bede om, at man ikke afleverer sine genbrugsvarer fra de her webshops, siger Thomas Røddik Korneliussen, der er kommunikationschef i Blå Kors.

Organisationen læner sig op ad Forbrugerrådet Tænk, der hvert år tester produkter for at se, om de er sikre og lever op til producenternes løfter. De råder til, at man ikke donerer Temu-varer til sin lokale genbrugsbutik, fordi en stor del af varerne ikke lever op til europæiske regler.

- Når vi går ud og siger det her, så er det fordi, vi ønsker, at både kunderne og vores frivillige kan være trygge i vores butikker, siger kommunikationschefen.

Glæder de frivillige

Og det kan være svært at se med det blotte øje, om reglerne er overholdt eller ej. Især for de frivillige, der har ansvaret for at sortere de mange poser, som de modtager.

- Jeg synes, at det er rigtig godt, at vi ikke tager imod det, siger Gerda Pedersen, der er frivillig i Blå Kors.

Hun fortæller, at det er nemmere at genkende Sheins produkter, fordi de har mærkater i deres tøj, mens hun ofte må føle sig frem til, om et produkt kommer fra Temu.

Kendt problem

Også hos Røde Kors kender de til udfordringen med at spotte de kinesiske produkter. Og de har klare regler for, hvordan de frivillige skal takle tøj eller andet, der virker mistænkeligt.

- Vi siger til de frivillige, at hvis noget lugter af petroleum eller lignende, så skal de slet ikke stikke hænderne ned i det, siger Tina Donnerborg, der er chef for genbrug i Røde Kors.

Hun fortæller dog også, at de ikke har tænkt sig at takke nej til de omdiskuterede produkter i Røde Kors. De frygter nemlig, at det vil gå ud over antallet af donationer, de modtager.

- Det er klart, at det er et samfundsmæssigt problem, at der bliver solgt så meget på Temu. Men vi tror ikke på, at det bliver løst ved ikke at modtage det. Vi ved, at det skal være meget nemt for folk at donere. Så hvis man ikke får det ene, så får man heller ikke det andet. Og vi har virkelig brug for donationerne, siger hun.

Kommunikationschefen i Blå Kors håber dog fortsat, at folk vil aflevere deres genbrugsposer.

- Det er min fornemmelse, at vi har fået god respons fra rigtig mange. Jeg kan godt forstå, hvis folk synes, det kan være svært, når de har købt noget i de webshops i god tro, men vi er nødt til at eksperterne anvisninger, siger Thomas Røddik Korneliussen.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com