Kun én procent kan få behandling for BED i sundhedsvæsenet

Karoline Heide-Christensen og Kirsten Rathje lider begge af tvangsoverspisninger. De oplever, at det er svært at få den rette hjælp i sundhedsvæsenet. Foto: Martin Littau Herlevsen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kun omkring én procent af folk, der lider af tvangsoverspisninger, kan modtage behandling i regionerne. Det er ikke godt nok, mener Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade, der kræver politisk handling.

Når de fleste af os spiser, så er det enten fordi, vi er sultne, eller fordi vi har lyst. 

Men for omkring 40.000 til 50.000 personer i Danmark ser det helt anerledes ud. De lider af tvangsoverspisninger - også kaldet Binge Eating Disorder, forkortet BED. 

En psykisk sygdom der får dem til at overspise store mængder af mad, også selvom de faktisk slet ikke har lyst.

Men selvom der er op imod 50.000 mennesker, der lider af BED, så er der ifølge Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade kun plads i sundhedsvæsenet til 400 patienter i behandling. 

- Jeg bliver meget frustreret og også oprørt på helt gruppens vegne. De vil så gerne have behandling, men der er ikke behandling til mere end en brøkdel af dem, siger Laila Walther, der er direktør for Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade.

På TV SYD har vi tidligere på ugen fortalt om Kirsten Rathje, der lider af BED. Hendes tvangsoverspisninger gjorde, at hun tog meget på i vægt, hvorfor hun har fået en fedmeoperation kaldet gastrisk bypass. 

Men fordi problemet sidder i hendes sind snarere end i maven, har fedmeoperationen gjort, at hun blot har fået det endnu værre. 

Kirsten Rathje ønsker, at andre i fremtiden kan få bedre rådgivning om fedmeoperationer og tvangsoverspisninger. Foto: Sari Vangbæk Thyssen

Ventelister fyldes på halvandet døgn

Hvor en fedmeoperation kun har forværret situationen for Kirsten Rathje, så kan den rette behandling mod BED ifølge Laila Walther gøre tilværelsen betydeligt bedre for de tvangsoverspisende. 

-  En behandling betyder, at de får det langt bedre. Deres livskvalitet bliver bedre, stress forsvinder, depression forsvinder, og for mange af dem kan det også dæmpe den overvægt, der bliver mere og mere udtalt, hvis man har BED i alt for mange år uden at få behandling, forklarer hun. 

Laila Walther, der er direktør for Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade, mener, der er behov for betydeligt flere tilbud om behandling af BED.

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade har også selv et behandlingstilbud for folk med tvangsoverspisning, og her mærker de for alvor, at mange er klar til at få hjælp, men at alt for få får den. 

- Hver gang vi åbner for vores ventelister, så går der måske halvandet døgn, og så har vi igen deltagere til det næste halve eller hele år, fordi der er så mange, der ikke kan få behandling andre steder, siger Laila Walther. 

Politisk ambition at alle skal have hjælp

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade havde i sidste uge audiens hos folketingets sundhedsudvalg, hvor de gjorde politikerne opmærksomme på den massive mangel på behandling af BED. 

Birgitte Vind (S) er et af medlemmerne i sundhedsudvalget, og ifølge hende skal sundhedsvæsnet opbygge flere kompetencer til at håndtere det store antal borgere med BED, når så få i dag får hjælp.

- Det er jo en ret ny diagnose i Danmark, og vi er først nu ved at finde ud af,  hvad der virker bedst, siger hun og fortsætter: 

- Det er jo helt rigtigt, at når det lige præcis handler om den her diagnose, så nytter det ikke noget bare operere. Der er brug for samtaler, og derfor er jeg også rigtig glad for, at vi i sidste regeringsperiode fik afsat 49 millioner til projekter rundt om i landet.

Birgitte Vind (S), der sidder i folketingets sundhedsudvalg, har en politisk ambition om, at alle skal have hjælp, men da BED fortsat er en ny diagnose, er regionerne stadig ved at finde den bedste måde at tilbyde behandling.

BED blev en anerkendt diagnose i Danmark i 2018, og det undrer Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade, at der her fem år senere, stadig kun er plads til én procent af patienter i sundhedsvæsenet.

Men ifølge Birgitte Vind (S) så er det et område, hvor sundhedssektoren stadig er ved at finde ud af, hvordan man bedst tager hånd om patienterne. 

- Vores håb og ambition er, at alle får hjælp. Men vi er godt klar over, at det ikke er noget, der bare lige sker i morgen. Det er en kompetence og nogle færdigheder, vi er ved at bygge op ude i regionerne til at kunne hjælpe flest muligt, siger hun. 

Tidligere borgmester vil fyre dum telefonrobot

Tidligere borgmester, socialdemokraten Jens Chr. Gjesing vil ved tirsdagens byrådsmøde i Haderslev kræve, at kommunens telefonrobot får en fyreseddel. Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Det skal være slut med at blive mødt af en robotstemme, når borgerne ringer til Haderslev Kommune. Den svigter fatalt, siger tidligere borgmester.

Det er dårlig service og vi kan ikke være det bekendt.

Sådan lyder det fra socialdemokraten Jens Chr. Gjesing, der ved tirsdagens byrådsmøde i Haderslev Kommune kræver, at telefonrobotten får en fyreseddel.

- Jeg mener simpelthen ikke, at vi respekterer borgerne, når vi sætter en robot til at tage imod opkald, siger den tidligere mangeårige borgmester.

Roberta er dum

Jens Chr. Gjesing kalder robotten for Roberta og mener ganske enkelt, at den er for dum til sit job. Derfor vil han fra årsskiftet have den erstattet med et rigtigt menneske.

- Jeg har talt med flere borgere, der er dybt frustreret over at møde en robotstemme i telefonen. Det kan ikke være rigtigt, siger Jens Chr. Gjesing.

Mangler empati

I sagsfremstillingen til byrådsmødet skriver Jens Chr. Gjesing (A), at telefonrobotten hverken er vidende, nærværende eller empatisk.

Og det dur ikke, mener han.

Jens Chr. Gjesing ved ikke, om der er opbakning til sit forslag, men Kjeld Thrane (K), der er 1. viceborgmester i kommunen, vil ikke afvise det på forhånd.

- Det er nok lige optimistisk nok at fyre robotten 1. januar. Der er jo fordele og ulemper ved det meste, siger Kjeld Thrane.

Problemer med tysk

En ting erkender han dog, skal være bedre. Telefonrobotten har tilsyneladende problemer med det tyske sprog.

- Vi prøvede faktisk at teste det i går. Da kunne den ikke forstå, hvad vi sagde. Men det kan også være vores tysk, der er for dårlig, siger Kjeld Thrane.

Robotten har været ansat i Haderslev Kommune siden 3. juni i 2024.

Asbestpanik giver ventetid på mere end tre uger i kommune

I Vejen Kommune har man kunnet få afhentet bigbags med asbestaffald siden 2021. Foto: Vejen Kommune
Udgivet

Bestiller man bigbags til asbestaffald efter 1. december, får man dem først til næste år i Vejen Kommune. Det skyldes travlhed og stor efterspørgsel.

Fra 1. januar 2025 må du som privatperson ikke længere selv nedrive asbest.

Det har givet stor travlhed rundt omkring i landet, hvor mange husejere er i gang med at fjerne asbesttag.

I Vejen Kommune har de medarbejdere, der administrerer anmeldelser af det asbestholdige affald så travlt, at der lige nu er en sagsbehandlingstid på tre uger. Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

Det betyder, at hvis man bestiller bigbags til asbest hos kommunen efter 1. december, får man først behandlet sin ordre til næste år.

Forventer 1.500 ton

I de første 10 måneder af 2024 har Vejen Kommune allerede hentet 1.200 ton asbest hos både borgere og virksomhed.

De sidste måneder forventer man en heftig slutspurt, og at det samlede antal indsamlede asbestaffald ender på mere end 1.500 ton.

Foto: Michael Nielsen, TV SYD

Der er dog ingen grund til panik. Man kan stadig nå at komme af med sit asbestaffald efter årsskiftet.

- Mange har fået opfattelsen af, at man ikke kan komme af med asbestholdigt affald efter 1. januar 2025. Men det er ikke tilfældet. Ordningen om afhentning af asbest i bigbags fortsætter uændret og til samme pris i 2025, udtaler Anitta Strømgaard Poulsen, der er affaldskonsulent i Vejen Kommune.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com