Kraftigt iltsvind truer sønderjyske fjorde: Sådan kan man måske komme problemet til livs

Ilten forsvinder fra både det sydlige Lillebælt og fire sønderjyske fjorde. Uden ilt vil fisk, havplanter og bunddyr som muslinger, snegle og søstjerner dø.
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Der er målt kraftigt iltsvind i fire sønderjyske fjorde, som blandt andet kan skyldes næringsstoffer fra spildevand og landbrug.

Det er ikke let at være fisk, søstjerne eller musling flere steder i landet - ikke mindst i Sønderjylland.

I både Haderslev Fjord, Aabenraa Fjord, Als Fjord, Flensborg Fjord og Det Sydfynske Øhav er der nemlig, ligesom flere andre steder i Danmark, målt kraftigt iltsvind.

Kraftigt iltsvind betyder, at der er under to milligram ilt per liter vand, og det er alvorligt for livet i havet. 

 - Iltsvindet vil formentlig blive endnu værre i den kommende tid, da denne sommers varme vejr gør iltsvindet endnu mere alvorligt. Og hvis først ilten forsvinder fra bunden af havet, så plejer der først at komme ny ilt i vandet, når efterårets kraftige blæsevejr sætter ind, siger Thyge Nygaard, der er landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

Kendt problem

Det er ikke første gang, at ilten er knap i de danske fjorde og farvande, og det har været et kendt problem siden 1980'erne. 

En stor synder er de store mængder næringsstoffer i form af blandt andet fosfor og kvælstof, der bliver tilføjet det danske havmiljø. Det kommer f.eks. fra landbrug, spildevand og via luften fra afbrænding af kul, olie og gas.

- Det er jo helt forventeligt. Udledningerne fra landbruget er de samme år efter år eller med stigende tendens, siger Stig Markager, der er professor i havmiljø ved Aarhus Universitet.

- Vi synes jo, at iltsvind er lige så trist som alle andre, men der er bare ikke noget quickfix. Det vil være et problem de kommende år, siger seniorkonsulent ved Landbrug og Fødevarer, Marie Østergaard, der ikke afviser, at landbrugets udledning af næringsstoffer har en betydning for iltsvindet.

Iltsvind slår hvert år bunddyr ihjel. I de værste år har ødelæggelserne dækket et område på 14.000 kvadratkilometer - svarende til næsten 1/3 af Danmarks landareal.

Ifølge hende er der dog stor forskel på, hvor meget der bliver udledt fra landbruget, og hvor meget der kommer fra spildevand.

- Udledning fra landbruget sker hovedsageligt i vinterhalvåret, for om sommeren er der planter på marken, der holder på næringsstofferne. Spildevand udledes hele året, og det kan have den langt største miljøeffekt, fordi det udledes i algernes vækstsæson. Betydningen af tidspunktet for udledning, fjord for fjord, er ikke blevet undersøgt godt nok, understreger Marie Østergaard.

Flere steder har man etableret stenrev og plantet ålegræs for at hjælpe på ilten i havmiljøet. Sådan et projekt med ålegræs har man blandt andet startet i Horsens fjord med stor succes. Men det hjælper ikke det store, mener Stig Markager.

- Det helt afgørende er udledningen fra landbruget, siger han.

Måder at afhjælpe iltsvind

Kraftigt iltsvind er et stort problem. Ifølge både Danmarks Naturfredningsforening, Landbrug og Fødevarer og professor Stig Markager er der dog forskellige måder, man måske kan afhjælpe havmiljøet:

Landbrug og Fødevarer mener, ifølge seniorkonsulent Marie Østergaard, at man skal etablere flere vådområder, som kan få omdannet næringsstofferne fra vand til luft, så det ikke rammer vandløb og fjorde. Derudover mener hun også, at man bør lave flere undersøgelser af, hvornår man forurener fjordene mindst muligt for hver årstid.

Stig Markager mener, at man skal kigge på landbruget og få landmændene til at nedbringe deres kvælstofudledning, og at det hele handler om et politisk valg.

Hos Danmarks Naturfredningsforening mener man, at landmændene skal have nogle mekanismer, der gør, at man kan måle præcis hvor meget kvælstof, der udledes til vandmiljøet på de forskellige marker. Derudover mener foreningen, at man bør kigge på etablering af flere græsmarker og lave en bedre fordeling.

Fokus på vådområder

Danmarks Naturfredningsforening mener, at en effektiv måde at komme problemet til livs er at få flere græsmarker og en bedre fordeling af, hvilke marker der har hvilke afgrøder.

- Landmændene bliver målt på, hvor meget gødning de må bruge, men vi vil gerne have en mekanisme indført, der i stedet måler, hvor meget landmændene udleder af næringsstoffer til vandmiljøet. Det kunne forhåbentlig få landmændene til at vælge anderledes, fortæller Thyge Nygaard.

Hos Landbrug og Fødevarer har man dog svært ved at se realistisk på det forslag. 

- Det ville da være dejligt, hvis man kunne måle det, og det ville landmændene helt sikkert tilslutte sig. Men det er ikke muligt at få overblik over drænvand, det der går i grundvand og det, der løber uden om drænene, forklarer Marie Østergaard.

Tværtimod mener hun, at man bør overveje at oprette flere vådområder. Hvis der er flere vådområder, vil kvælstoffet gå gennem en proces og blive omdannet fra at være i vandet til at komme i luften, og så vil det ikke ramme vandløbene.

- Vi skal også optimere på marken, og det er også kun i landmændenes interesse. Men der skal være et større fokus på indsatser uden for dyrkningsfladen, såsom vådområder, for det er der, de store miljøgevinster vil være, siger Marie Østergaard.

Skal sætte ind nu

Hvis ikke det kraftige iltsvinde skal få for alvorlige konsekvenser, mener Stig Markager, at man skal sætte ind med det samme.

- Det er et politisk valg. Vores generation har valgt at udlede de enorme mængder kvælstof, som ødelægger havmiljøet, og hvis det skal rettes op inden for en generation eller to, skal kvælstofsudledningerne reduceres med to tredjedele, forklarer han og tilføjer:

- Ellers vil problemet fortsætte og blive værre. Vi vil se reducerede fiskebestande, uklart vand og større iltsvind. Starter vi med at gøre noget nu, vil det måske blive bedre i løbet af ti til tyve år. 

Mariager Fjord, Limfjorden, Det sydlige Lillebælt, Det Sydfynske Øhav og de dybe vestlige dele af Østersøen er områder, der oftest bliver ramt af kraftigt iltsvind. Det kan blandt andet gøre vandet helt uklart som på billedet fra Lillebælt.

Marie Østergaard forstår godt, at landbruget får en del af skylden og afviser den heller ikke, men hun fastslår, at landmændene gør, hvad de kan for at gøde effektivt og undgå spild.

- Og gødning er dyrt, så hvis man ikke tror på, at landmændene passer på miljøet, kan man i hvert fald tro på, at de passer på pengene, siger hun og understreger, at landmændene knokler for at passe på miljøet. Også i de tilfælde hvor der ikke er et økonomisk afkast.

- Vi er sådan set meget enige med Danmarks Naturfredningsforening i, at der skal gøres noget. Sammen med dem og Kommunernes Landsforening har vi allerede presset på for et tættere samarbejde mellem kommuner, landbrug og stat, fastslår Marie Østergaard.

Her er der målt kraftigt iltsvind denne sommer:

  • Limfjorden
  • Mariager Fjord
  • Nissum Fjord
  • Ringkøbing Fjord
  • Haderslev Fjord
  • Aabenraa Fjord
  • Als Fjord
  • Flensborg Fjord
  • Det Sydfynske Øhav


Kilde: Miljøstyrelsens målinger fra 20. juni til 21. juli 2022

Tex fik en unik oplevelse til Øllets Dag

Tex Schmidt er ølentusiast og havde glædet sig til at smage den specielle øl. Foto: Alex Kristensen
Udgivet

I dag blev en speciel øl præsenteret i Fredericia til et af landets største Øllets Dag-arrangementer.

Tex Schmidt er ølentusiast. Han havde hørt om den specielle øl, som Fredericia Brewpub længe har haft undervejs, så han havde set frem til at smage øllen, der blev præsenteret på Øllets Dag.

- Jeg er begejstret. Jeg kan godt li' noget med power, og det har den her i hvert fald, lød det fra ølentusiasten.

Den specielle øl har været længe undervejs og er brygget på fade med noget af en historie. Den er således lagret på et amerikansk egetræsfad, der først har været brugt til opbevaring af den tyktflydende og meget søde Don Pedro Ximines sherry i Spanien. Herefter blev fadet solgt til Glengoyne whisky destilleriet i Skotland. En gruppe whisky-interesserede fra Fredericia købte i 2012 fadet med friskaftappet sprit.

I 2023 blev indholdet af fadet hældt på flasker og sendt til Fredericia Brewpub. Det tomme fad blev sendt med, og så snart fadet ankom til Fredericia, blev det fyldt med ca. 250 liter kraftig belgisk mørk øl med bl.a. lakrids og blæretang.

Øllet blev fornyligt tappet på ståltanke og tilsat kulsyre.

Til Øllets Dag blev det muligt at købe 15 cl. af øllet, der har en styrke på 12,3 %.

- Den er voldsom intens. Man kan virkelig smage whiskyfadene og egetræet. Man skal ikke drikke tolv af dem, griner Tex Schmidt.

Fakta om Øllets Dag:

  • Øllets Dag blev indstiftet af Danske Ølentusiaster i 2003 og foregår den første lørdag i september.

  • Mange af Danske Ølentusiasters lokalafdelinger har gennem årene gennemført aktiviteter på Øllets Dag.

  • I Fredericia holdes et af de største arrangementer til Øllets Dag, hvor mere med mere end 50 forskellige bryggerier er repræsenteret.

Eksplosion ved kemishow – mor til tre: Der var blod og glasskår over alt

Udgivet

Fire er kommet til skade efter en eksplosion ved et kemishow på Tønder Bibliotek.

Det oplyser vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands politi, Sune Loklindt, til TV 2.

En er alvorligt kommet til skade, og tre børn er også blandt de tilskadekomne, fortæller han.

En af de personer, der var med til at udføre showet, kom svært til skade og blev bragt til behandling på Aabenraa Sygehus. Der er tale om en 22-årig mand, der er kemistuderende ved Aalborg Universitet. Han er uden for livsfare.

De tre børn er kommet lettere til skade. To af børnene er kørt til behandling på sygehus. Det tredje barn havde mindre skader, der ikke var behandlingskrævende.

I alt var 40 personer til stede. Forældre til alle tilskadekomne børn er underrettet, oplyser kommunikationschef i Tønder Kommune, Ulrik Pedersen.

Vidner kan få krisepsykologhjælp

Ved et kemishow i Tønder lørdag eftermiddag er fire personer kommet til skade. Foto: Presse-foto.dk

Tønder Kommune har iværksat deres beredskabsplan.

- Alle der har været tilstede ved showet kan få krisehjælp, og man skal henvende sig til leder af kulturinstitutionerne i Tønder Kommune, Henrik Thaysen, siger Ulrik Pedersen.

Her skal man kontakte Henrik Thaysen på mobil 20 55 02 65.

Mor og to børn sad i børnebiblioteket

Thyra Frisk Carstensen skulle have været med til kemishowet sammen med sine to børn på seks og otte år, men da de ikke havde fået billetter, gik de i stedet på børnebiblioteket.

Her hørte de pludselig eksplosionen efterfulgt af skrig.

- Ude på trappen så vi flere af de tilskadekomne, og det virkede voldsomt, fortæller Thyra Frisk Carstensen til TV SYD.

Ifølge Thyra Frisk Carstensen kom både politi og redning hurtigt til stedet.

- Der kom meget hurtigt ro på det hele, og biblioteket reagerede også hurtigt på situationen.

Mor og tre børn så, da det gik galt

En mor til tre, som ikke ønsker sit navn frem, så hele showet med sine tre børn mellem fem og ti år. De er alle rystede over den voldsomme oplevelse.

- Lige da eksplosionen skete var der glasskår og blod over alt. Vi havde glasskår i hår og sko, og nogle af børnene havde også blod på sig, som ikke var deres eget.

Billedet er taget før ulykken under kemishowet lørdag eftermiddag på Tønder Bibliotek.

Kvinden fortæller, at ingen af dem kom til skade, og at de hurtigt skyndte sig ind i nogle nærliggende lokaler for at give plads til redningsmandskabet og ambulancer og for at få børnene væk fra kaosset.

- Vi ventede til de ansatte på biblioteket og politiet kunne hjælpe os, og så blev vi ledt ud ad bagdøren.

Eksplosionen skete i væske

Nikolaj Hølmkjær, der er vicepolitiinspektør ved Syd- og Sønderjyllands Politi, fortæller til TV 2, at eksplosionen skete i en kemisk væske, der var i et glas.

- Det er glasset, der har givet skaderne, siger han.

Hvad der nærmere er gået galt, siden eksplosionen skete, er fortsat uvist.

- Vi har ikke kunnet klarlægge endnu, hvad der er gået galt, siger han, men tilføjer, at man sammen med Arbejdstilsynet fortsat arbejder på at klarlægge omstændighederne.

I en pressemeddelelse oplyser politiet, at et ekspertberedskab har undersøgt stedet, og der er ikke farlige kemikalier på biblioteket.

- Vi her lige nu (lørdag klokken 17.30 red.) ved de sidste undersøgelser og sikring af stedet. Efterfølgende skal der gøres rent, og det bliver også her til aften, fortæller Lasse Jensen, der er indsatsleder ved Syd- og Sønderjyllands Politi, til TV SYD.

Kemishow fra Aalborg Universitet

På Tønder Biblioteks hjemmeside fremgår det, at lørdagens arrangement er et kemishow fra Aalborg Universitet.

Showet er ifølge beskrivelsen "fyldt med ild, bang, flotte farver, kemiske reaktioner og lærerig viden for både store og små".

Det fremgår derudover af Aalborg Universitets hjemmeside, at showet består af studerende, som læser enten kemi, kemiteknologi, bioteknologi eller miljøvidenskab på tredje til tiende semester.

Universitetet skriver, at der er tale om show "baseret på spektakulære og fascinerende reaktioner mellem hverdagens kemikalier".

Som et eksempel nævnes blandt andet, hvordan rødkål kan anvendes som pH-indikator.

Opdateres.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com