Horsens Fjord får bundkarakter, når det kommer til miljøet i vandet, men det vil Jan Karnøe ændre. Og hovedingrediensen er ålegræs.
Med det blotte øje fejler vandet i Horsens Fjord ikke noget, men set med en fiskers øjne ser det anderledes ud.
Lige netop det med at stå med fiskestangen ved vandet er noget, Jan Karnøe gør meget i, men det har også fået ham til at engagere sig frivilligt i at genoprette livet under vandoverfladen.
- Jeg kan ikke lade være. Jeg har været pensionist i snart ti år, og jeg elsker at have noget at stå op til hver eneste dag, siger Jan Karnøe.
Som formand for Partnerskabet for restaurering af Horsens Fjord bruger han mange frivillige timer på at gøre Horsens Fjord til et sted med mere liv og højere vandkvalitet.
- Timerne løber op, men jeg tæller dem ikke - jeg tager det som en fornøjelse, siger han med et smil.
Syddansk Universitet satte i 2017 et projekt i gang, hvor de plantede ålegræs i Horsens Fjord. Det blev en stor succes, som Partnerskabet til restaurering af Horsens Fjord nu fører videre.
Det er skud som dette, der er plantet flere steder i Horsens Fjord.
Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD
De mange frivillige har fået vejledning af universitetet til at plante endnu flere skud af ålegræs. Og det er ikke kun godt for livet under vand.
- Jeg får noget meningsfuldt at putte i min pensionisttilværelse, og jeg har arbejdet 20 år med miljøforbedring, og det vil jeg gerne blive ved med, så længe jeg kan stå op, siger Jan Karnøe.
Det er ikke kun ålegræsset, der hjælper til i vandet. De frivillige sætter også skrubber ud og placerer store mængder af sten i områder, hvor det kan blive til gode gemmesteder for dyr.
Ålegræs i Horsens Fjord
I 2017 plantede Syddansk Universitet 14.400 små nye ålegræsskud i Horsens Fjord.
Allerede efter to år var der 70 gange flere ålegræsskud.
De plantede 768 kvadratmeter ålegræs på 4.000 kvadratmeter, hvilket nu er cirka 90 procent sammenvokset.
I Vejle Fjord er et lignende projekt i gang, men her fylder området mere end tre hektar og 84.000 ålegræsskud.
Ålegræs giver mere biodiversitet, kvælstofstilbageholdelse, renere vand og lagring af CO2.
Kilde: Syddansk Universitet
Miljøkvaliteten skal hæves
Projektet fra Syddansk Universitet er egentlig afsluttet, men det betyder ikke, at de lokale er færdige med at puste liv i fjorden. Selvom deres tilladelser til at plante mere ålegræs i øjeblikket er udløbet, holder de øje med projekterne, til de igen må sætte de små grønne skud i havbunden.
- Vi skal have evalueret alt det, vi har lavet, og se om det virker. Så skal vi overveje, om vi skal have flere stenfelter ud, og hvilke af de plantede felter med ålegræs der virker og ikke virker. Så skal vi fortsat udsætte skrubber, og så har vi løbende udtaget vandprøver, som vi får analyseret, så vi kan følge de udsving, der er i næringsstofferne i fjorden, siger Jan Karnøe.
Og de har et klart mål for deres projekt.
- Vi skulle gerne have hævet miljøkvaliteten i fjorden, siger han.
Sønderjyske og Thomas Nørgaard møder søndag Brøndby IF i efterårets sidste hjemmekamp. Modstanderne spiller en stor rolle i fortællingen om sønderjydernes cheftræner.
Da Thomas Nørgaard var 17 år stod han på tærsklen af et liv som professionel fodboldspiller.
Han var på kontrakt i Brøndby IF og trænede i år 2000 med Vestegnens superligahold under den tidligere danske landstræner Åge Hareide.
Ingen kender dog dagen, før den er omme. Thomas Nørgaard fik aldrig debut for førsteholdet.
Thomas Nørgaard på træningsbanen i Haderslev. Det var den tidligere Brøndby-træner Tom Køhlert, der opfordrede ham til at gå den karrierevej.
Til gengæld sagde Brøndbys tidligere mestertræner Tom Køhlert noget til ham en dag på træningsanlægget i hovedstadsområdet. Det satte tankerne i gang.
- Hvis du ikke klarer den som spiller, synes jeg, du skal være fodboldtræner. Du har et godt hoved, og dine holdninger er mange, husker Sønderjyskes cheftræner Thomas Nørgaard ordene fra den i dag pensionerede fodboldtræner.
- Det var nok der, jeg for alvor begyndte at overveje, om det kunne være det, jeg skulle lande i, siger han.
Var du enig i den analyse af dig?
- Jeg var en central midtbanespiller, som bildte mig selv ind, at jeg havde svarene på de fleste ting. Det delte jeg da ud af til holdkammerater og trænere. Jeg tror, at temperamentet og ikke mindst nysgerrigheden på spillet og holdningerne til, hvad der var rigtigt og forkert, havde Tom Køhlert fuldstændig ret i, siger Thomas Nørgaard.
Tom Køhlert var den første træner til at vinde danmarksmesterskabet med Brøndby. Derudover har han vikarieret i cheftrænerstolen af flere omgange - senest fra 2007-2008.
Foto: Morten Juhl/Ritzau Scanpix
Drømmen om at diktere spillet fra sidelinjen voksede sig også større end selv at stå i manegen, som dagene gik.
Thomas Nørgaard blev dog også tvunget til at tænke sådan for at være en del af fodboldens elite i dag.
Talentet rakte ikke til Superligaen
Thomas Nørgaard bar anførerbindet på U-17 og U-19-ligaholdet i Brøndby IF, men da ungdomsårene var forbi, blev konkurrencen for stor.
Klubben havde flere dygtige spillere på samme position. Derudover bød yngre kræfter som eksempelvis de senere landsholdsspillere Thomas Kahlenberg og Michael Krohn-Dehli sig også til.
Thomas Nørgaard var manden, der bragte Sønderjyske tilbage i Superligaen i sommer. Han forlængede i april sin kontrakt med klubben frem til 2027.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Ungdomsanføreren så skriften på væggen. Han stoppede derfor ifølge ham selv på eget initiativ i Brøndby i 2001 til fordel for barndomsklubben Herlev IF, der spillede i Danmarksserien.
- Jeg havde ikke nogen intentioner om at blive ved med at jage noget. Jeg kunne sagtens se, at der kom nogle dygtigere spillere op. Der er jeg den type, der tænker, at det er nemmere, at jeg trækker stikket og finder på noget nyt at lave, siger Thomas Nørgaard.
Udover manglende talent satte to skader også de sidste søm i en brast spillerkarriere. Den ene skade var i håndleddet, som han fik i tiden i Brøndby. Den anden skavank præger ham stadig i dag.
Kan ikke have fodboldstøvler på
Thomas Nørgaard har modsat sine kolleger i Sønderjyskes trænerstab ikke fodboldstøvler på, når han træner superligatruppen i Haderslev.
Det kan han nemlig ikke.
Thomas Nørgaard er født med slidgigt i den ene storetå, og derfor bliver smerterne for store, når han har en tætsiddende fodboldstøvle på.
Han render i stedet rundt i et par kondisko med plads til tæerne.
Thomas Nørgaards skovalg på fodboldbanen ligegyldigt vejrforhold.
Foto: Daniel Just Schram, Tv Syd
Skotøjet påvirker ikke hans evner som fodboldtræner, men skaden var medårsag til, at han stoppede med at spille fodbold som 26-årig.
Farvellet skete dog ikke med ærgerlige miner.
- Jeg fik opereret en misdannelse væk, da jeg var midt i tyverne. Det kom jeg aldrig helt tilbage fra, og det er også grunden til, at jeg ikke kan have fodboldstøvler på i dag. Jeg brugte til gengæld fem år på at finde ud af, at det var fantastisk at arbejde med unge mennesker, siger Thomas Nørgaard.
Thomas Nørgaard var sideløbende tiden som spiller i Herlev også træner for nogle af ungdomsholdene. Derudover uddannede han sig også til folkeskolelærer.
Thomas Nørgaard kan stadig trække på sine pædagogiske egenskaber fra klasselokalet i folkeskolen til fodboldbanen. Han underviste i dansk, idræt og engelsk.
Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Et farvel som fodboldspiller skete dog også for at se, hvad trænerpotentialet kunne føre til.
Virkeligheden viste, at det ikke var tomme ord, som Tom Køhlert gav Thomas Nørgaard for knap for 25 år siden.
Cheftræner som 31-årig
Den daværende 1. divisionsklub AB havde i 2009 snøren efter Thomas Nørgaard. Han blev i første omgang træner for hovedstadsklubbens U-17 hold. Fire år senere tilbød klubben ham hvervet som cheftræner i en alder af 31 år.
Thomas Nørgaard fra tiden som cheftræner i Lyngby Boldklub. Den dengang 35-årige superligatræner blev fyret efter nedrykning fra Superligaen i 2018.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Siden har han været forbi klubberne Lyngby, B.93 og den tjekkiske topklub Sparta Prag som enten chef- eller assistenttræner, inden han i januar 2023 kom til Sønderjyske.
CV: Thomas Nørgaard
2023-nu: Cheftræner, Sønderjyske Fodbold
2022-2023: Assistenttræner under Brian Priske, Sparta Prag
2020-2022: Cheftræner, B.93
2017-2018: Cheftræner, Lyngby Boldklub
2015-2017: Assistenttræner under David Nielsen, Lyngby Boldklub
2013-2015: Cheftræner, AB
2012-2013: Assistenttræner under Henrik Lehm, AB
2009-2012: Cheftræner, AB U-17
Dyrker ikke tidligere bekendtskaber
42-årige Thomas Nørgaard står søndag overfor netop Brøndby IF. Han respekterer klubben, men han tænker ikke meget på Vestegnstiden i dag.
Thomas Nørgaard var manden, der bragte Sønderjyske tilbage i Superligaen i sommer. Han forlængede i april sin kontrakt med klubben frem til 2027.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
- Nu har jeg været sammen med min kone i rigtigt mange år, og jeg har aldrig været typen, der dyrkede tidligere bekendtskaber. Når noget sluttede, bevægede jeg mig videre.
- Mine minder fra Brøndby vil altid bestå, og de har formet en stor del af den fodboldmand og det menneske, jeg er i dag. Men ellers har jeg ikke dyrket Brøndby synderligt, så der er mange gode minder men ikke mere end det, siger Thomas Nørgaard.
Hvilket nyt minde, Thomas Nørgaard får om Brøndby, ses søndag klokken 16. Opgøret vises på TV 2 Sport X og TV 2 Play.
Kokken her er ligeglad med næring og vitaminer
Det handler ikke om næring, proteiner og vitaminer i køkkenet på Sct. Maria Hospice. Det handler om lækker mad på patienternes betingelser.
Foto: Alexander Klemp, TV SYD
Mathias Filtenborg Ottesen er køkkenleder på Sct. Maria Hospice i Vejle.
Når patienter og pårørende på det vejlensiske hospice skal have mad, kan de kigge langt efter en menu på opslagstavlen.
Hvis patienten kan spise én frikadelle, én skefuld sovs og én skefuld kartoffelmos, giver det en følelse af succes
Mathias Filtenborg Ottesen, køkkenleder
Det bruger de ikke her. Fordi mange af patienterne er så langt i deres sygdomsforløb, at køkkenleder Mathias Filtenborg Ottesen hellere vil forkæle hver patient end at holde sig til en fast menu. Ofte kan patienterne ikke spise særlig meget, smage, tygge eller sluge fast føde.
Mathias Filtenborg Ottesen kom til Sct. Maria Hospice for knap tre år siden. Før det lavede han mad på restauranter i København.
Foto: Alexander Klemp, TV SYD
Fordi patienterne lider et stort kontroltab, når noget så basalt som indtagelse af føde er svært. Dansk kultur er forankret i at sidde sammen og spise. Vi har store måltider til jul, påske, fødselsdage og andre festlige begivenheder. Når appetitten er vigende eller svigtende, er det Mathias Filtenborg Ottesens rolle at tage hånd om det.
- Hvis patienten kan spise én frikadelle, en skefuld sovs og en skefuld kartoffelmos, giver det en følelse af succes, siger han.
TV SYD har fulgt patienter og personale på Sct. Maria Hospice i Vejle, hvor patienter sent i sygdomsforløbet kommer for at blive plejet og forkælet i deres sidste tid.
- Der ligger meget omsorg i at spørge ind til patienternes ønsker, siger han.
Patienterne på Sct. Maria kan frit vælge, hvad de har lyst til at spise. Mathias Filtenborg Ottesen har været køkkenleder i tre år, og i den tid har ingen bestilt store røde bøffer med dyr vin. Patienterne vil have mormormad. Stegt flæsk, kødboller eller noget andet fra det danske køkken.
Denne dag serveres lasagne med krydderurtepesto og marineret spidskål og tomater. Til dessert er der tiramisu.
Foto: Alexander Klemp, TV SYD
- Det er comfortfood, trygt og godt. Der foregår rigeligt i patienternes liv, så de skal ikke tage stilling til avanceret rødbedetatar. Det mest specielle jeg har lavet var miniburgere med pulled pork, siger han.
Det er lige meget, om det er fedt mad eller ikke indeholder det hele fra behovspyramiden. Det handler om at nyde.
Det billede genkender sygeplejerske Maria Damgaard Rasmussen. Hun har været på Sct. Maria i fem år og fortæller, at patienterne ofte har lidt et stort afsavn i mad. Det kan være i forbindelse med kemobehandling, kvalme, fysiske forhindringer og madlede.
Nogle patienter kan kun få flydende kost, og her har køkkenet forberedt en smoothie.
Foto: Alexander Klemp, TV SYD
Det er vigtigt, at maden ser indbydende ud og indeholder farver. Derudover anrettes den pænt. Det er der bedre tid til end på travle restauranter, siger køkkenlederen.
Foto: Alexander Klemp, TV SYD
Mathias Filtenborg Ottesens vil have patienterne til at føle, at de bliver set og hørt, så maden tilpasses den individuelle patients behov. Det er også hospicets opfattelse, at flere patienter spiser mere efter de ankommer til stedet.
Der bliver også brugt energi på at anrette maden pænt, så den ser indbydende ud og ikke bare smidt op på en tallerken. Pænt foldede servietter og måske en blomst på bakken.
Maria Damgaard Rasmussen har været sygeplejerske på Sct. Maria Hospice i Vejle i fem år.
Foto: Alexander Klemp, TV SYD
Hospicet spiser også sammen til frokost og aftensmad. Både personale, patienter og pårørende. I det omfang det er muligt.
- Det prioriterer vi højt. Vi har en regel om, at vi ikke snakker sygdom ved bordet. Det skal ikke fylde der, og man skal ikke høre om andres sygdom. Mange synes at det er et dejligt afbræk, siger Maria Damgaard Rasmussen.
Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier.
Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps.
Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden.
Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.
Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.
Navn
Udbyder
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb_expires
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref_expires
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
_chartbeat2_expires
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4_expires
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp_expires
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3_expires
Chartbeat
ebx_webtag_
Echobox
userId
tvsyd.dk
Funktionelle cookies
Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.
Navn
Udbyder
csrftoken
instagram.com
bcookie
LinkedIn
bscookie
LinkedIn
csrftoken
instagram.com
JSESSIONID
LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate
tvsyd.dk
jwplayerLocalId
tvsyd.dk
lang
LinkedIn
lang
LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
youtube.com
li_gc
LinkedIn
lidc
LinkedIn
tableau_locale
public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale
public.tableau.com
Nødvendige cookies
Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.
Navn
Udbyder
app_banner_enabled
tvsyd.dk
breaking
tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed
tvsyd.dk
CookieConsent
tvsyd.dk
frequencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyLastVisitV2
tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent
tvsyd.dk
visitedPagesV2
tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2
tvsyd.dk
XSRF-TOKEN
tvsyd.dk
Præference-cookies
Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.
Navn
Udbyder
NID
Google
Ikke tildelte cookies
Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.
Navn
Udbyder
pusherTransportTLS
no-domain
sentryReplaySession
no-domain
tv_syd_session
tvsyd.dk
Markedsføringscookies
Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.