Forstandere ærgrer sig over forslag: Kan føre til lukning af efterskoler

Forstandere ærgrer sig over, at man lægger op til at lave markante ændringer i 10. klasserne. Foto: Nicolai Grauholm, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Står det til Reformkommissionen skal 10. klasse, som vi kender den, afskaffes. Det vækker bekymring på efterskolerne.

Onsdag udkom den meget omtalte rapport fra regeringens reformkommision.

Rapporten giver et billede på, hvordan flere eksperter mener, at man kan lave forbedringer i daginstitutioner, folkeskolen og på ungdomsuddannelser.

Et af forslagene er afskaffelse af 10. klasse, som vi kender den.

Står det til kommissionen skal dele af 10. klasse i stedet integreres i en ny uddannelse kaldet hpx - højere praktisk eksamen.

I rapporten anbefales det dog, at efterskolerne fortsat skal kunne udbyde et tilbud efter 9. klasse. Det kommer bare til at være uden grundskolepensum og eksamen.

- Altså ikke 10. klasse, men et 10. skoleår med karakter af et ungdomsår, et fællesskabsår eller et interesseår, der skal give de unge et bedre grundlag for at mestre deres kompetencer og livet, om man vil, lyder det i teksten.

"Vil ramme de unge hårdt"

På Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole er forstander Tommy Mikkelsen ikke tilfreds med det forslag. 

- Jeg synes, det er ærgerligt, at man går efter at nedlægge 10. klasse. Hvor meget man end vender og drejer det, så ender man med at stå med nogle mennesker, som stadig er uafklarede, fortæller han.

Det skriver Reformkommissionen:

Følgende tekst er udsnit af Reformkommissionens rapport "Nye reformveje" om reformer af 10. klasse og efterskoler.

"I dag er der groft sagt to mål med 10. klasse. Det ene mål er faglig opkvalificering - det andet mål er, at den unge får tid til at afklare, hvad han eller hun vil. "

"Med hensyn til det andet mål - altså tid til afklaring anbefaler kommissionen, at efterskolerne fortsat skal kunne udbyde et tilbud efter 9. klasse, bare uden grundskolepensum og eksamen. Altså ikke 10. klasse, men et 10. skoleår med karakter af et ungdomsår, et fællesskabsår eller et interesseår, der skal give de unge et bedre grundlag for at mestre deres kompetencer og livet, om man vil. Man kan se det som et slags højskoleår for helt unge, hvor man eventuelt kunne indtænke, at de unge skal deltage i sociale projekter eller lignende ude i samfundet, altså en slags samfundstjeneste.

Samtidig anbefaler kommissionen at udvide mulighederne for, at unge kan gå på efterskole i 8. eller 9. klasse, og at det offentlige tilskud til efterskoleophold på disse to klassetrin derfor sættes op. Elever skal kunne få offentligt tilskud til et efterskoleophold i 8. eller 9. klasse eller begge klassetrin. Eller - alternativt - kan de fortsat få tilskud til et ungdomsår (frigjort for eksamen) efter 9. klasse."

På Askov Efterskole hilser forstander Thomas Tarp Hansen heller ikke forslaget velkommen.

- At de lægger op til afskaffelse af 10. klasse, som vi kender det, synes jeg er en frygtelig dårlig ide. Det vil ramme de unge ret hårdt, siger han og fortsætter:

- Jeg synes, det er mærkeligt, at man, når der er snak om mistrivsel blandt unge, vil afskaffe et år, som er vigtigt for mange, siger han.

Reformkommissionen

Reformkommissionen med professor Nina Smith i spidsen blev nedsat af regeringen i oktober 2020.

Den har fået opgaven at komme med løbende bud på reformer af velfærdssamfundet.

Onsdag præsenterer kommissionen en ny rapport med anbefalinger til fremtidens uddannelsessystem.

Kilde: TV 2

Hvis forslaget én til én blev ført igennem, som det fremgår i rapporten, vil det betyde, at et 10. skoleår på efterskoler fremover vil blive uden grundskolepensum og eksaminer.

På Askov Efterskole går langt størstedelen af eleverne i 10. klasse. 

Thomas Tarp Hansen er forstander på Askov Efterskole, og han forstår ikke, "at man vil ødelægge noget, der fungerer". Foto: Nicolai Grauholm, TV SYD

Thomas Tarp Hansen ærgrer sig over retorikken omkring lige netop den årgang. Han henviser til, at professor Nina Smith, som står i spidsen for Reformkommissionen, på pressemødet omtalte 10. klasse på efterskole som "et pauseår".

- Et år på en efterskole er på ingen måde et pauseår. Det giver en mulighed for en friere tilgang til læring, siger han.

Det skriver de om hpx:

Det skriver Reformkommissionen selv om den nye uddannelse om hpx:

Hpx skal være en toårig praksisrettet uddannelse for dem, der som 15-17-årige gerne vil forblive i et ungdomsmiljø – med fællesskaber, sports- og fritidsaktiviteter, fester og caféaftener - men som vil noget andet end den boglighed, de gymnasiale uddannelser tilbyder.

Selvom hpx ikke skal ligne gymnasiet, har de dog noget til fælles: En afsluttende eksamen med - hvis de unge ønsker det - hue og vognkørsel.

Ligesom der for gymnasiet er mange veje åbne videre i uddannelsessystemet, skal det også gælde for hpx.

Efter endt hpx skal vejene være åbne for erhvervsuddannelser (eud og eux), og hpx skal også have klare veje til en række erhvervs akademiuddannelser eller for eksempel via en hf til professionsbacheloruddannelser og andre videregående uddannelser.

Samtidig anbefaler kommissionen, at visse elementer, som vi tager for givet i dag, bliver ændret markant.

Den almindelige 10. klasse skal indlemmes i hpx’en, eller - på efterskoler - omlægges til et 10. skoleår uden eksamen. Endelig får hf en ny rolle i uddannelseslandskabet, idet den bliver en mulig overbygning på hpx'en.

Første år af hpx indeholder elementer af det, der tidligere var 10. klasse.

I første omgang er Reformkommissionens rapport blot en anbefaling.

Det næste skridt bliver regeringens behandling af forslagene.

Vil hellere styrke faglighed

På Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole tilbyder man både 9. og 10. klasse, og ifølge forstander Tommy Mikkelsen vil man højst sandsynligt ikke blive ved med at tilbyde 10. klasse, hvis forslaget bliver gennemført.

Han tror, at interessen for det 10. skoleår vil dale, når der ikke er samme faglige krav.

- Det er der ikke noget marked for. Det vil forældrene ikke være interesserede i. De vil gerne have, at deres børn bliver uddannet samtidig med, at de bliver dannet, siger han.

Tommy Mikkelsen så hellere, at man gik i den helt anden grøft og styrkede fagligheden i 10. klasse. Det har man nemlig selv et stort fokus på hos Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole.

- Ved at lave et højskoleår udhuler man det, og det er ikke et koncept vi tror på, siger han.

De seneste år har der været stigning i antallet af elever, der vælger at gå på efterskole. Det billede vil ifølge Tommy Mikkelsen ændre sig, hvis forslaget bliver gennemført.

- Det vil resultere i færre elever på landsplan og måske lukning af efterskoler, siger han.

Fanø fik en økonomisk redningskrans, men skal være opmærksom på særligt én ting i fremtiden

Fanø Kommune har fået en økonomisk redningskrans af regeringen og kan se frem til at modtage øtilskud fra 2026. Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Ifølge forsker Kurt Houlberg hjælper den økonomiske indsprøjtning med at holde hånden under Fanø og giver kommunen mulighed for at fortsætte som selvstændig kommune.

Hvis man har lyttet godt efter, har man måske kunne høre lettelsens suk rundt omkring i husstandene på Fanø onsdag morgen.

Spareplaner for 20 millioner kan nu rulles tilbage, efter at regeringen giver et tilskud på netop 20 millioner kroner for 2025 og derudover har lovet, at man vil ændre lovgivningen, så Fanø Kommune fra 2026 kan modtage øtilskud ligesom Læsø, Samsø, Ærø og Bornholm kommuner.

Kurt Houlberg, professor hos VIVE, har talt med Fanø kommune og kender den økonomiske situation. Foto: Pressebillede, VIVE

Ifølge Kurt Houlberg, der er forsker i kommunal økonomi hos VIVE, kan Fanø derfor se ind i fremtiden med et roligt blik.

 - Det er en meget, meget afgørende økonomisk redningskrans, som holder hånden under Fanø Kommunes muligheder for at fortsætte som selvstændig kommune, fortæller han.

En farlig vej

Spørger man Roger Buch, kommunalforsker fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, er det "meget usædvanligt", at en kommune er i en situation som den, Fanø er i.

Derfor har det også krævet usædvanlige metoder i form af et ekstraordinært tilskud, og ifølge Roger Buch skal regeringen passe på, at man ikke lader det blive en glidebane.

Fanø Kommunes tre problemer

Ifølge Kurt Houlberg, der er forsker i kommunal økonomi hos VIVE, er der tre årsager til Fanø Kommunes økonomiske problemer:

  1. Udligningsreformen. Da den blev vedtaget resulterede det i, at Fanø Kommune skulle af med penge til andre, fattigere kommuner. Det skulle Fanø i forvejen, men beløbet de skulle af med steg.

  2. Grundskyldslofterne, der er blevet indført i år. De betød, at Fanø Kommune mistede penge. De kan eksempelvis ikke længere tjene så meget på skatteindtægter fra eksempelvis sommerhusgrundene.

  3. Smådriftsulemper. En stor kommune kan sammenlægge eksempelvis skoler eller daginstitutioner for at spare penge og lave økonomiske effektiviseringer. Det er i bedste fald meget vanskeligere på en ø som Fanø - og ofte umuligt.

De tre ulemper passer ikke ind i modellerne, der er lavet på Christiansborg, og som bestemmer hvornår kommuner skal have eller afgive penge.

Derfor kan hjælpen i sidste ende kun komme fra politikerne på Christiansborg, som det nu er tilfældet.

Regeringen har blandt andet hjulpet Randers Kommune i Nordic Waste-sagen.

- Det er en farlig vej at komme ind på for regeringen, men på den anden side kan man heller ikke lade en kommune gennemføre så store nedskæringer. Så det er klart, at regeringen har set sig nødsaget til at gøre noget, siger han.

Ifølge Roger Buch er det netop derfor, at hjælpen fra regeringen er kommet nu og ikke tidligere - man vil helst undgå at skulle give den slags ekstraordinære tilskud, som det er tilfældet her.

Befolkningsstallet

Mens Fanø Kommune med den nye udmelding fra regeringen ser ud til at have et godt økonomisk fundament på plads for de kommende år, så kan der dog komme andre udfordringer for den lille kommune i fremtiden.

- Der kan ske flere ting de kommende år, og kommunen kan blive ramt af andre typer økonomiske udfordringer, så der er ikke noget, der er garanteret, men det her er en meget vigtig økonomisk håndsrækning, siger Kurt Houlberg.

Han peger på, at Fanøs befolkningstal kan gå hen og blive en udfordring i fremtiden. 

- En af de ting, der kan betyde noget for Fanø Kommune er, hvordan befolkningstallet udvikler sig fremadrettet. Nu har de jo væsentlig bedre forudsætninger for at tilbyde service som den, de har i dag. Hvis dem, der bor der, og dem der eventuelt kunne bo der i fremtiden prioriterer anderledes med hensyn til bosted, kan befolkningstallet ende med at gå nedad de kommende år, siger han.

Vejlespillere fik et pusterum fra krisen

Tobias Lauritsen til venstre og Gustav Knudsen til højre var onsdag på besøg i Give Fremad. Foto: Daniel Just Schram, TV SYD
Udgivet

De sidste dage har været hårde for Vejle Boldklubs Tobias Lauritsen og Gustav Knudsen. Onsdag fik de et afbræk og mindelser til dengang, fodbold var en leg.

Vejle Boldklub er i krise, og afklapsningen på 5-0 mod Viborg søndag har ikke været nem at komme sig over. Det mærkes, når to af holdets unge spillere beskriver de seneste dage.

- De har været meget hårde og ikke med mange smil på læben, når man har mødt ind. Slet ikke lige efter kampen, siger Tobias Lauritsen, midtbanespiller i Vejle Boldklub.

- Det er jo ikke nogen hemmelighed, at det er en utrolig hård periode, vi går igennem, men det er nu, vi rykker sammen i bussen og skal have det vendt, ligesom vi gjorde i sidste sæson, siger målmanden Gustav Knudsen.

Onsdag fik de noget at glæde sig over, da de blev mindet om dengang, fodbold var en leg.

Afbræk fra krise

Vejle Boldklubs spillere træner to gange om året børnehold i deres 30 samarbejdsklubber.

Trods lutter nederlag indtil videre i sæsonen var der alligevel glæde blandt Give Fremads spillere, der havde besøg af klubbens unge midtbanespiller og reservekeeper.

Tobias Lauritsen spillede søndag en halvleg mod Viborg på den centrale midtbane. Han kunne mærke, at træningen med børnene gjorde noget godt for humøret.

- Det var et dejligt afbræk fra hverdagen at møde nogle glade unge mennesker. Det giver lidt at se dem spille fodbold, men også at de er glade for at se, vi kommer ud og triller lidt bold med dem, siger han.

Får ikke noget ud af at grave sig ned i et hul

Efter det seneste nederlag blev der stillet spørgsmålstegn vedrørende cheftræner Ivan Prelec' jobsituation. En tvivl, som klubbens direktør Henrik Tønder mente, var naturlig, da TV SYD talte med ham tirsdag.

Rygterne fylder ifølge Lauritsen og Knudsen ingenting i spillertruppen. Selvom ugen har været en mental udfordring for dem begge, mener de også, at troen om bedre tider forude skal bevares.

- Selvfølgelig skal man arbejde med de ting, man kan, men det handler om at kigge fremad og se lysere på det. Hvis du bliver ved med at grave dig selv ned i et hul, så får du ikke noget godt ud af det, siger Tobias Lauritsen.

Næste kamp for Vejle Boldklub er mod Sønderjyske på Sydbank Park i Haderslev. Kampen kan ses på TV 2 Sport X og TV 2 Play.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com