Før det hele var officielt blev Mary spottet i Sønderjylland for første gang

Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

I dag fylder kronprinsesse Mary rundt - nemlig 50 år. Hun blev i denne uge fejret her i landsdelen – et sted, hvor hun på hesteryg blev opdaget, før hun officielt blev præsenteret som kronprinsesse.

”I dag er det Marys fødselsdag, hurra, hurra, hurraaaaa”.

Sådan lød det, da kronprinsesse Mary for første gang blev officielt fejret i anledning af sin 50 års fødselsdag. Fødselsdagen er i dag, men sangen blev sunget af 100 børn fra Bramdrup Skole i Slotsgården på Koldinghus allerede i mandags.

- Det er meget rørende, at så mange børn er kommet her i dag for at synge tillykke med fødselsdagssang, så det varmer, lød det fra kronprinsessen på dagen.

Kronprinsessen var på besøg for at åbne udstillingen ’Mary og kronprinsesserne’. En udstilling, der fortæller om fem kvinder, der alle kom fra udlandet til Danmark og blev kronprinsesser. 

Kronprinsesse Mary blev fejret på Koldinghus med fødselsdagssang. Foto: Pia Thordsen, TV SYD

TV SYD markerer fødselsdagen

Se med, når vi her på TV SYD ser tilbage på kronprinsessens mange besøg her i landsdelen.

Du kan se indslaget søndag 6. februar kl. 19.30.

Præsenteret for kongefamilien på Gråsten Slot

Syd- og Sønderjylland spiller da også en helt central rolle i forbindelse med kronprinsessens vej ind i den danske kongefamilie.

- Det var angiveligt på Gråsten Slot, at kronprinsesse Mary blev præsenteret for den kongelige familie, lyder det fra forfatter og redaktør Poul-Erik Thomsen, der har fulgt kongehuset i det syd- og sønderjyske og interviewet dronning Margrethe.

Han fortæller, at hun her blev præsenteret for familien, selvom det ikke er officielt, at en ung pige fra Tasmanien er på vej ind i den danske kongefamilie.

Det var dog lige ved at blive opdaget af offentligheden. Under opholdet lånte hun en hest og red en tur i skoven.

- Det så en af de klassiske hoffotografer, Jørgen Kølle, som var en institution dernede, og som i øvrigt havde et særligt godt forhold til dronning Ingrid, siger Poul-Erik Thomsen.

Han fortæller, at Jørgen Kølle med det samme rettede linsen mod Mary på hesteryg og med det samme ringede til Billedbladet og fortalte om det store scoop. Det var forsidestof, at den hemmelige kommende prinsesse, som den kulørte presse jagtede, red rundt - ikke bare på dansk jord, men i en skov i Gråsten.

Rideturen forbliver hemmelig

Lige efter kom dog endnu en rytter, som satte kursen direkte mod Jørgen Kølle.

- Du Kølle, det billede dér… det skal ingen steder vel? skulle det have lydt fra ingen mindre end landets kronprins.

Ifølge Poul-Erik Thomsen besluttede Jørgen Kølle – som den loyale, royale fotograf han var - sig for ikke at sende billedet til Billedbladet. Naturligvis til bladets store fortrydelse og med den konsekvens, at Jørgen Kølle, ifølge ham selv, blev blacklistet fra det kulørte blad.

Til gengæld forblev kronprinsparrets kærlighedsforhold endnu hemmeligt for den danske offentlighed – lidt endnu.

Kronprinsesse Mary har altid været vild med heste. Her er hun fotograferet med hesten Danglos Top Elan under Hubertusjagt 2021 i Dyrehaven ved Klampenborg. Foto: Philip Davali, Ritzau Scanpix

Officielt præsenteret for sønderjyderne

Siden er kronprinsparret så blevet gift og forældre ad flere omgange. Det er snart 18 år siden, at den dengang nygifte kronprinsesse Mary for første gang besøgte Syd- og Sønderjylland som kronprinsesse og hilste på en begejstret menneskemængde fra balkonen på Sønderborgs rådhus.

Siden da er det blevet til mange besøg her i landsdelen. Allerede et par måneder efter besøget i Sønderborg var kronprinsessen i Legoland for første gang, hvor hun sammen med sin mand indviede parkens nyeste model af Fredensborg Slot.

Og her ved fejringen af hendes 50 års fødselsdag stod Koldinghus først for i rækken af arrangementer, der skal fejre kronprinsessen.

- Det er flot, at hun kommer og fejrer det her. Det er vi meget stolte over, sagde Bente Nicolaisen, der udklædt i renæssancedragt er frivillig på Koldinghus og var med under kronprinsessens åbning af udstillingen. 

Program for fejringen:

Torsdag 27. januar: (Udsat)
Mary Fondens fødselsdagsmarkering

Mandag 31. januar:  
Udstillingsåbning på Koldinghus. Hendes Kongelige Højhed forestår åbningen af særudstillingen ’Mary og Kronprinsesserne’ på Koldinghus

Onsdag den 2. februar:
Besøg i Zoologisk Have København. Kronprinsessen foretager første spadestik til ”Marys Australske Have” - et nyt anlæg tilegnet de australske dyr.

Torsdag den 3. februar: 
Udstillingsåbning på Frederiksborg Slot. På Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot vil Kronprinsessen åbne særudstillingen ’H.K.H. Kronprinsesse Mary 1972 – 2022’

Fredag den 4. februar: (Aflyst)
Gallataffel på Rosenborg Slot

Søndag den 6. februar:
TV SYD markerer fødselsdagen med et program i vores udsendelse kl. 19:30.

TV 2’s fødselsdagsshow ”Mary 50 – vi fejrer Danmarks kronprinsesse”. Kronprinsfamilien overværer TV 2’s fødselsdagsshow ”Mary 50 – vi fejrer Danmarks kronprinsesse”.



Kommune lagt ned af rotteanmeldelser - ser sig nødsaget til at melde ud inden jul

Arkivfoto. Foto: Linda Kastrup/NF/Ritzau Scanpix
Udgivet

Rotterne holder ikke juleferie, så det gør rottebekæmperne i Vejle Kommune heller ikke.

I oktober viste tal, at især Vejle Kommune er hårdt ramt af rotter, og meldingen fra kommunen er stadig, at de får ekstra mange anmeldelser på deres rotte-hotline.

Derfor har Vejle Kommune set sig nødsaget til at kommunikere ud, at man stadig kan anmelde rotter mellem jul og nytår.

De fremhæver, at der kan være ventetid på at få en bekæmper ud.

Telefonen vil ikke være åben mellem 24. december og 1. januar, men man kan stadig anmelde via hjemmesiden, og så vil en rottebekæmper kontakte en.

Brancheforeningen for skadedyrsfirmaer har netop meldt ud, hvor grelt det står til.

- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger formand Claus Schultz.

Borgere i Vejle Kommune kan anmelde rotter her.

Syv gode råd til at undgå rotter

1. Sørg for, at alle ydermure, vinduer og døre er hele og intakte.

2. Udluftningskanaler under boliger skal være udstyret med metalriste.

3. Hold altid døre til udhuse og garager lukket.

4. Fuglefoder skal være i en tætsluttet beholder, så rotter ikke kan lugte det.

5. Overfodr ikke høns, hunde og katte udenfor, for rotter spiser rester.

6. Sørg for, at hønsehusets bund er hævet cirka 30 centimeter over jorden, så rotter ikke kan grave sig ind.

7. Ryd buskads og træer cirka en halv meter fra husmure og bygninger, så kan rotter ikke finde skjul.

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet

Frivillige bruger dage på byens nye center: - Det er nemt at finde hjælp her

Laif Slothuus og Jan Fogh arbejder frivilligt med nedpakning af Toftlund Sport & Fritidscenter, så der kan bygges et nyt. Foto: Jan Fogh
M
Udgivet

I Toftlund er der hjælp at hente. Tilsammen har mere end 40 mennesker denne weekend og sidste frivilligt valgt at bruge deres kræfter på at forberede byen til et nyt idrætscenter.

Fra marts begynder byggeriet af et 5.000 kvadratmeter splinternyt Toftlund Sport & Fritidscenter. Blot én enkelt hal fra det eksisterende byggeri får lov at overleve, når nedrivning begynder i januar.

Derfor skal al inventar ryddes, og her har 40 frivillige valgt at bruge sidste weekend samt den kommende på at gøre byens hal klar.

- Det er jo et kæmpe arbejde. Alle depot- og lagerrum skal tømmes, mål, bander og fitnesscenter pakkes ned. Jeg tør ikke tænke på, hvad det ville koste, hvis vi skulle hyre folk til det, fortæller Toftlund Sport & Fritidscenters formand, Jan Fogh.

Arbejdet med nedpakning af inventaret i det gamle Toftlund Sport & Fritidscenter. Foto: Erik Høiberg

Selvom arbejdet kan lyde hårdt og der er mange ting at se til i julemåneden, så overrasker det ikke, at mange stiller sine timer og kræfter til rådighed.

- Det er nemt at finde folk, der vil hjælpe i Toftlund. Jeg tror, det er fordi, folk altid er glade når man kommer, de er glade bagefter og man føler sig værdsat, fortæller Laif Slothuus, der er blandt de frivillige.

For 70-årige Laif Slothuus er det naturligt at bidrage. Han har i over 40 år dyrket idræt i og omkring det eksisterende center. At der nu er udsigt til et nyt og moderne center motiverer ham til at hjælpe.

- Jeg har lyst til at hjælpe, fordi vi får noget nyt hernede. Den gamle hal har tidligere været lukket ned grundet skader, så det bliver rigtig godt, lyder det fra Laif, der er pensionist.

Visualisering af det nye Toftlund Sport & Fritidscenter, som GPP Arkitekter har tegnet. Foto: GPP Arkitekter
Facaden på det nuværende Toftlund Sport & Fritidscenter. Foto: Erik Høiberg

Under sidste weekends arbejde måtte Jan Fogh flytte intet mindre end fem fulde laster i sin lastbil, som han bruger til sit daglige virke, mens personbiler med trailere kørte i pendulfart.

Frivilligheden kan blive gevinst

At Toftlund har udsigt til et nyt idrætscenter, hvilket har været et samtalepunkt i op mod otte år, er blevet en realitet, fordi byen har udvist stor interesse for netop centret.

- Man har i Toftlund lavet en udviklingsplan, der skulle fastlægge, hvilke projekter der skulle til for at sikre, at Toftlund står et godt sted i fremtiden. Her var centret i top over, hvad borgerne ønskede skulle forbedres, fortæller vicekommunaldirektør i Tønder Kommune, Keld Hansen.

Keld Hansen, vicekommunaldirektør Tønder Kommune. Foto: Tønder Kommune

Derfor blev investeringen, der samlet løber op i omkring 80 millioner kroner, fastlagt. Det er den næststørste investering i kommunen foruden Skærbæk Skole.

Vicekommunaldirektøren glæder sig over det store frivillige engagement og mener, at det faktisk kan blive en fordel politisk i fremtiden.

- Jeg tænker også det spiller ind, når kommunalbestyrelsen træffer beslutninger. At de kan mærke, at fællesskabet driver tingene og at der er et lokalt engagement, fortæller Keld Hansen.

Foto: Erik Høiberg

Dertil fremhæver Keld Hansen, at det, at centret bliver fuldt handicapvenligt, altså niveaufrit og med gode adgangsmuligheder for handicappede betyder, at centret bliver et knudepunkt for alle i området.

Stadig stort arbejde i vente

I det nuværende center har man valgt at lukke ned allerede den 14. december fremfor 1. januar, da arbejdsbyrden er stor. Men opbakningen gør, at Jan Fogh tror på, at de når i mål.

- Vi mangler stadig en del, men vi skal nok nå det. Med så mange frivillige tager det mindre tid. Det er uvurderlig hjælp, fortæller Jan Fogh.

I samme ombæring understreger han også, at det hele langt fra er hårdt arbejde; faktisk tværtimod.

- Det er jo en afslappende dag, hvor vi har det sjovt samtidig med vi knokler. Folk hjælper med det de er bedst til og så meget de kan. Det giver et fantastisk sammenhold, lyder det fra Fogh.

At få tid til snak og hygge er en lige så vigtig del af den frivillige indsats, som arbejdet, mener både Laif Slothuus og Jan Fogh. Foto: Erik Høiberg

Hallen ventes at stå klar ved sommeren 2026.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com