Efter flere uheld opfordrer Vejdirektoratet til forsigtighed
Der er onsdag morgen sket flere uheld i trafikken - og vejret gør det særligt vigtigt at køre efter forholdene.
Det siger vagthavende ved Vejdirektoratets trafikcenter Simon Swaim.
- Der er travlt. Lige nu oplever vi, at folk har sat sig ud i bilerne, og de skal virkelig køre efter forholdene. Afhængig af hvor i landet man er henne, er der meget vind og meget sne og slud, så man skal køre efter forholdene.