DMI varsler igen om muligt skybrud
Regnen vil åbenbart ingen ende tage. Derfor varsler DMI igen søndag om risiko for torden og skybrud i Syd- og Sønderjylland.
Varslingen gælder for hele i regionen i tidsrummet 14.00 til 20.00, oplyser DMI på deres hjemmeside.
Også lørdag var der melding om risiko for lokale skybrud og torden. Store dele af regionen fik nedbør, hvor der faldt mest ved Horsens. Her faldt der omkring 20,8 mm regn. Ved grænsen faldt der 10,5 mm og Nordby på Fanø fik 13,9 mm regn.