Den mindste kommune er den rigeste i Syd- og Sønderjylland

De seneste ti år er rige og fattige danskere rykket længere og længere fra hinanden. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Borgere flytter i højere grad til områder med folk fra egen indkomstgruppe, viser en ny undersøgelse. Fanø Kommune tager topplacering i Syd- og Sønderjylland.

I løbet af det sidste årti er den geografiske opdeling mellem de rigeste og fattigste i Danmark blevet større, og borgere flytter i højere grad til områder med indkomstgrupper, der ligner deres egen.

Det viser en ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Det er en udvikling, som særligt har taget fart de sidste ti år, skriver Kristeligt Dagblad.

På listen over disponibel indkomst ligger Fanø Kommune, der er landets andenmindste med et indbyggertal på 3.456 indbyggere, i top ud af de 14 syd- og sønderjyske kommuner. Her er der ifølge undersøgelsen en gennemsnitlig indkomst på 310.827 kroner.

Ud af de 14 kommuner, tager Tønder Kommune bundplaceringen med en gennemsnitlig disponibel indkomst på 273-446 kroner. 

Samlet set ligger Sydjylland, Fyn og Syd- og Vestsjælland i bunden med det laveste gennemsnit, mens kommunerne nord for København og i omegnen har størst disponible indkomst.

- De danskere, der tjener mest - og også middelklassen - klumper sig i stigende grad sammen i særlige kvarterer. Det kan betyde, at vi ikke ser andre end dem, der ligner os selv, siger Lars Andersen, som er direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, til avisen.

Stigende boligpriser er en faktor

I undersøgelsen er Danmark blevet opdelt i 25.000 nabolag, hvor udviklingen fra 1990 til 2020 er blevet undersøgt.

Det er særligt børnefamilier, der i større omfang bor efter indtægt, hvor de mest velhavende og middelklassen bor mere adskilt fra andre samfundsgrupper end tidligere.

Ifølge Lars Andersen er polariseringen blandt andet en konsekvens af stigende boligpriser.

Rammer folkeskolerne

Udviklingens konsekvens kan særligt ses i folkeskolen. Her har 27 procent af skolerne elever fra alle indkomstlag. For ti år siden gjaldt det for 40 procent af skolerne, skriver avisen.

Det har ad flere omgange været et politisk mål at forsøge at sikre større diversitet. Både i boligområder og i samfundsinstitutioner.

Senest har regeringen stået i spidsen for en aftale om fordelingen af gymnasieelever efter deres forældres indkomst.

Også udflytningen af videregående uddannelser skal gøre det muligt for flere uden for de større byer at tage en længere uddannelse.

Og sidste år blev der lavet en politisk aftale om at sikre flere almene boliger i de større byer. Det skal ifølge regeringen sikre, at der bliver plads til alle indkomstgrupper.

Mangel på læger får sygehus til at starte uventet samarbejde

Sygehus Sønderjylland vil forsøge at fastholde unge læger som Katrine Riedel Carlander. Foto: Ole Møller, TV Syd
Udgivet

Designskolen i Kolding skal sammen med Sygehus Sønderjylland udvikle en ny rekrutteringsstrategi, der skal fastholde flere unge læger.

Der er alt for mange unge uddannelseslæger, der vælger Sygehus Sønderjylland fra i stedet for til.

Derfor har sygehuset allieret sig med Designskolen i Kolding, for at gribe problemet an på en ny måde.

- Så kan vi forhåbentlig blive bedre til at se helt anderledes på, hvad der er behov for, så folk synes, det er attraktivt at blive hernede, siger Mia Tjerrild Jakobsen, der er HR chef på Sygehus Sønderjylland.

Tænke anderledes

Det som Designskolen kommer med hedder designtænkning og har altså intet med tøjdesign eller møbeldesign at gøre.

Det er derimod en anderledes kreativ metode at se på komplekse problemstillinger, der er svære at løse, uden at de skaber nye problemer.

Den tager udgangspunkt i, hvad lægerne mener, sygehuset kan gøre for at flere vælger arbejdspladsen til.

Kerstin Bro Egelund fra Designskolen Kolding hjælper Sygehus Sønderjylland med projektet. Foto: Ole Møller, TV Syd

- Det handler om mennesker. Det handler om at forstå deres behov og skabe nogle meningsfulde løsninger, siger Kerstin Bro Egelund, der er senior designer på Designskolen Kolding.

Regionerne gør ikke nok

Sidste år lavede foreningen Yngre Læger en undersøgelse blandt sine medlemmer. Den kom frem til, at regionerne ikke er gode nok til at rekruttere læger. De yngre læger efterspørger blandt andet mere fleksible arbejdstider, mulighed for deltid og at sygehusene tager dem med på råd, og spørger dem om, hvad der skal til, for at de vil skifte job.

Plan til januar

Designskolen i Kolding går nu i gang med at indsamle data og lave interview med alle involverede parter. Herefter kommer der i oktober en stor workshop på sygehuset, og til januar næste år er det planen, at der er lavet en ny rekrutteringsstrategi.

- Vi skal være modige nok til at inddrage dem, det handler om mere, nemlig de unge uddannelseslæger, siger HR chef Mia Tjerrild Jakobsen.

Ung læge afventer

Det gælder blandt andet Katrine Riedel Carlander fra København, der i seks måneder er KBU-læge på medicinsk afdeling i Aabenraa.

Hun er en af de unge læger, som Sygehus Sønderjylland gerne vil have vender tilbage, når hun er færdigudannet som speciallæge.

Men om det nye samarbejde med Designskolen i Kolding kommer til at gøre en forskel, kan hun ikke svare på endnu.

- Jeg er da lidt spændt på at høre, hvad det går ud på.

- Det er jo svært, når man er tilflytter, og bor et nyt sted midlertidigt. Men jeg tror, det her halve år, det bliver afgørende for, om jeg får lyst til at vende tilbage på et senere tidspunkt, siger Katrine Riedel Carlander.

Stor udskiftning

Hvor mange læger sygehuset står og mangler, er svært at sætte tal på fordi det, ifølge sygehuset, ændrer sig hele tiden.

Men det er især speciallæger, som Sygehus Sønderjylland mangler. Sidste år slog Region Syddanmark 274 speciallægestillinger op. Kun 179 af dem blev besat.

Der er 460 læger på Sygehus Sønderjylland. 180 af dem er uddannelseslæger, der er på sygehuset i kortere eller længere tid.

Det er netop uddannelseslægerne, der er fødekæden til speciallægestillingerne.

Mor mistede sin datter i togulykke og flygtede ind i arbejdet

Tina Kreutzer mener, at arbejde kan være en sund måde at "flygte" fra sorgen på. Foto: Pia Thordsen, TV SYD
Udgivet

Kun seks procent af arbejdspladser har en sorgpolitik - blot en lille stigning siden 2019. Men der kan være god grund til at få en.

Der er god grund til, at arbejdspladser forholder sig til, hvordan den takler sorg hos medarbejderne.

Ikke kun for arbejdspladsen og samfundet generelt, men især for den sorgramte medarbejder.

Det har Tina Kreutzer fra Vejle mærket, efter hun i november 2022 mistede sin 23-årige datter i en tragisk togulykke ved Odense, som politiet mener var en ulykke.

Tina Kreutzer viser et billede af hendes nu afdøde datter, Sara Kreutzer. Foto: Troels Sørensen, TV SYD

Derpå fulgte naturligt et kæmpe chok og en sorg for familien ovenpå det pludselige tab.

Tina Kreutzer var dog allerede tilbage på sit arbejde som sundhedskonsulent i Vejle Kommune efter to uger.

- Tina og jeg snakkede om, hvordan vi kom videre, og jeg spurgte, hvordan jeg kunne hjælpe. Så lagde vi en plan dag for dag og nogle aftaler om, hvordan hun kunne tjekke ud og tage en øv-dag. Og vi kiggede på opgaverne, så hun ikke sad med opgaver, der havde en deadline, siger Uffe Nymark Breum, Afdelingsleder, Folkesundhed i Vejle Kommune.

I dag er Tina Kreutzer taknemmelig for den måde, hendes arbejdsplads håndterede hendes sorg.

- Det med at kunne tjekke ind og ud har været en kæmpe hjælp, og det var helende. Risikoen for, hvis jeg var hjemme hele dagen, så kunne jeg være i sorgen hele tiden, og hvordan skulle jeg så komme ud af den?, siger Tina Kreutzer.

Der er dog stor forskel på, hvordan mennesker håndterer sorg. Og nogle af Tina Kreutzers kolleger var dog også bekymrede på hendes vegne. Til forskel havde en anden kollega nemlig været væk fra arbejdet over et år.

- Det kan godt være, jeg flygtede fra sorgen (ved at gå på arbejde, red.). I så fald var det en sund flugt. Jeg flygtede jo ikke ned i alkohol, spisning eller overdreven motion. Jeg tror da alle, har brug for at flygte, og arbejde kan også blive en flugt. Så længe det ikke tager overhånd, siger Tina Kreutz og fortsætter:

- For mig har det (at gå på arbejde, red.) hjulpet mig til at udholde sorgen. Om det har hjulpet til at komme igennem sorgen tvivler jeg på. For jeg tror, at sorgen har den størrelse, den har.

Skal en sorgpolitik være nedskrevet?

Det er kun seks procent af arbejdspladserne, der har en nedskrevet sorgpolitik, viser en analyse Dansk Erhverv fra 2022. En lille stigning fra 4 procent i 2019.

Syv procent overvejer dog at nedskrive en sorgpolitik.

- Det er stadig en lav andel, hvis man tænker på, hvad vi har af alkoholpolitikker, sygefraværspolitikker og sådan noget, hvor det er meget højere, siger seniorchefkonsulent hos Dansk Erhverv, Pernille Taarup, der stod bag analysen.

Hvis man gør det på mavefornemmelse, kan det betyde, at man måske ikke får gjort det på den rigtige måde

Pernille Taarup, seniorchefkonsulent, Dansk Erhverv

Dansk Erhverv har ikke data på, hvilke segmenter af arbejdspladser, der har sorgpolitikker, men Pernille Taarup mener at kunne se en tendens i, at det især er større arbejdspladser.

Og på det samfundsøkonomiske plan kan det faktisk også få konsekvenser for bundlinjen hos virksomheden. Ifølge en beregning lavet af revisions- og konsulenthuset Deloitte, koster komplicerede sorgreaktioner samfundet 3,4 milliarder kroner årligt i tabt produktion og overførselsydelser.

I Tina Kreutzers tilfælde er hun taknemmelig for den måde, hendes arbejdsplads håndterede hendes sorg.

Alligevel har Sundhedshuset faktisk ikke en sorgpolitik.

Den ledes i stedet ud fra en værdibaserede ledelsesprincipper. Så i stedet for stramme regler skal ledelsen ud fra værdierne vurdere, hvad den rigtige løsning er i den enkelte situation.

Men det er ikke nødvendigvis en god måde at gøre det på, siger Pernille Taarup fra Dansk Erhverv.

- Hvis man gør det på mavefornemmelse, kan det betyde, at man måske ikke får gjort det på den rigtige måde. Men man kan heller ikke skrive sig ud af alt. Men det at have nogle rammer, så man allerede har talt om det, så ved medarbejderen, at vi har en ramme for sorg. Så kan lederen bedre håndtere det, når man kommer og taler om det, siger Pernille Taarup.

Ikke tilhænger af lovbestemt sorgpolitik

- Hvad gør I selv for at påvirke arbejdsgiverne til at få lavet sorgpolitikker?

- Vi har ikke haft de store tiltag, må jeg tilstå. Vi sender vores analyser ud, hvor vi også opfordrer til, at man får lavet en sorgpolitik, siger Pernille Taarup fra Dansk Erhverv.

- Mener I så, at det burde det være lovfæstet, at arbejdspladser skal have en sorgpolitik?

- Vi er ikke tilhængere af lovgivningen om politikker, for det er meget individuelt. Men vi opfordrer til, at man taler om det, så det ikke er så tabubelagt. Det, at medierne bringer det, er også medvirkende til, at der kommer fokus på det.

Hun oplyser, at der findes mange hjemmesider, som kan hjælpe arbejdsgivere med, hvordan man får lavet en sorgpolitik - heriblandt fremhæver hun Det Nationale Sorgcenter.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com